Ny bog, Omkring Faxe Jernbane 1864-1982

af Anders Madsen, 13/2 2018, 18:33 (2261 dage siden) @ Steffen Dresler

”Omkring Faxe Jernbane 1864-1982” af Niels Bloch og Niels Peder Pedersen, forlaget Skinnebøger, ISBN 987-87-983192-5-2, format A4 liggende, stift indbundet og på 244 sider.

[image]

Er man til lokal- og industrihistorie eller generelt interesserer sig for smalspors danske industri damplokomotiver (og motorlokomotiver og vogne), er denne udgivelse nok ikke til at komme uden om. Her er FAXE jernbane serveret historisk fra tankerne og frem til 1982. Uden at have nærlæst bogen på nogen måde – eller for den sags skyld have den store kendskab til industrielt smalspor - synes jeg at de to skriverkarle er kommet rundt i hjørnerne, spor, stationer, faste anlæg, lokomotiver, vogne, lastbiler, fragtbreve, billetter og meget mere.

Jeg kender ikke til prisen, men kan se, at bogen kan købes hos Danmarks Jernbanemuseum, DJK, hos boghandlere og flere hobbyforretninger.

Her bør det naturligvis nævnes, at bogen - der kan anbefales - også kan købes direkte via forlaget:
http://www.j-bog.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=135&Itemid...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak