Driften til Benzinhavnen

af Steffen Dresler, 19/2 2018, 15:39 (2256 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Go´eftermiddag

Jeg kan nok ikke tilføje noget relevant m.h.t. trækkraft til/fra Prøvestenen, selvom jeg i en periode faktisk var oliesheik i BPOK A/S og havde en turnus på Prøvestenen.

Har fyldt jernbane olietankvogne én mas (selvom usundt startede man karrieren fra bunden), men som jeg husker det, var det udelukkende olieprodukter/smøreolier. Den normale transport med benzin og diesel/fygas skete med lastbil tankvogne og hvor chaufføren normalt selv var ansvarlig for lastning. Nå, ja, forskellen på diesel og fygas var betalingsslippen man satte i tælleren!

Det var normalt IKKE de store tankere der lossede på Prøvestenen, men det man begyndte at kalde ”Produkttankere”, altså med et normalt færdigt produkt. Og dette gjaldt også for de andre af ”søstrene” på Prøvestenen (Esso, Shell, Caltex, Gulf og så har jeg sikkert glemt en). Fælles for de forskellige selskaber var, at de største, hver havde en ”blandingscentral”, hvor (smøre)olie blev tilsat additiver i store åbne kar til de forskellige vidunderprodukter, man kunne hælde i motorer mv., føj for en sødlig vammel stank og så i 30 graders varme indendøre!

En måske lille morsomhed. Havde man tidligt om morgenen været ude (sejlet ud i en barkasse) på en tanker i Øresund og taget prøver (flammepunkt) og det ikke var iorden, blev hele skidtet normalt solgt til et lille ”secund hand” oliefirma ved navn ”Kuwait Olie”.

Altså blev smøreolier og svær fuel (næsten asfalt) normalt transporteret i jernbanetankvogne, mens benzin, diesel/fygas og let fuel blev transporteret i lasttankvogne. Petroleum var dunket i plastikdunke og transporteret på paller på lad lastvogne. Og så kommer titusind kroners spørgsmålet, hvordan blev jernbanetankvognen transporteret til og fra Prøvestenen? Jeg kan (Bandeord) ikke huske det, jernbane tankvognene stod der om morgenen og blev flyttet om aftenen/natten, i hvert tilfælde BP. MULUIGVIS kan jeg erindre en traktor skubbe/hive en tankvogn, men jeg er ikke sikker. Men et lokomotiv har jeg aldrig set.

Om det var den største del af produktionen, der forlod Prøvestenen pr. lastbils tankvogn ved jeg ikke. Men en kæmpestor del blev sendt med Danmarks første olieledning (pipeline) ud til ”Hydranten” på Kastrup Lufthavn. Det var JP4 jetfuel (rygning mindst et par meter væk????!). Drivmiddel til de dengang færre og færre ”prop fly” med stempelmotor, skete via lastvogne og nogle gange med specialtransport. Lykken var at være chauffør (havde jo "kort til 55 tons kampvogn") på en ANTAR eller Commer trækker med Rolls Royce benzin motor, trærettet stort som på et sejlskib, omvendt kobling/bremse og dobbelt udkobling, INGEN synkromes. DEN gav respekt blandt alle Folkevognene, Opler og Forder på vejen derud (og en selv, den gav også sved på panden, det udyr).

Nå, ja, Prøvestenen er bygget på ”Prøvestenen”, der var et sænket flådeskib, hvorpå der blev bygget et kanonbatteri, der VISTNOK deltog i Slaget på Reden.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Inde "på land" lå BP GAS og MÆRSKs "Pyrolyse værket" (den med flammen i toppen af et af "Crakningstårnene"). HER var der jernbanetankvogne og der blev rangeret med lokomotiver hvad det så end var i 1968/69.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak