Postkort fra Helgenæs

af Bent Hansen, 15/3 2018, 11:26 (2227 dage siden)

Hej.

Da det jo egentlig går ret godt, prøver jeg igen med noget nyt.

Billedet herunder er markeret som Postkort fra Helgenæs. 1921 - 25. Det har dataene: Molsarkivet B291
[image]

Hvis dette foto overhovedet er fra Helgenæs, hvor er det så fra på Helgenæs?

Jeg kender på Helgenæs Kongsgårde Bro, men den tilhørte Århusbugtens Dampskibsselskab og var til personer og stykgods. Dette her er en udskibningsbro for et grusværk eller kalkværk.

Jeg kender ikke sådanne på Helgenæs, og i litteraturen er der ikke ikke fundet grusværker på Helgenæs. Istiden har på egnen afleveret flotte grusbakker som randmoræner navnlig på Mols, og andre steder gletscherporte med sten, grus og kalkblokke. De lå tæt langs ETJ, men ingen af disse havde skibsbroer. Jeg kender Gjerrild Strand, men ved ikke om broen her ligner. Galtved Strands bro har jeg heller aldrig set. Elsegårde også kaldet Øerhage kendes, men her var i min tid en hængebane. Øerhage er undertiden forvekslet med en lokalitet ved Haderslev Fjord, men heller ikke herfra kender jeg en sådan bro. Der var en bro i min tid med kun i én etage.

Broen er i to etager. Kun én anden sådan bro kendes, og den lå på Fur og ligner ikke broen på billedet.

Hvis vi er ved Elsegårde/Øerhage må hængebanen bygget efter 1925.

Elsegårde ligger bare ikke på Helgenæs med på halvøen syd for Ebeltoft.

Postkortet fra Helgenæs lyver vel ikke. De plejer at være tekstede, men kortet her viser ingen tekst.

Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak