Sommer på Grindsted station

af Niels-Erik Hansen, Roskilde, 17/3 2018, 20:24 (2204 dage siden) @ kbayer

Hvor er det skønt, at blive mindet om, hvordan det var, dengang jernbanen bare var jernbanen! – Skulle der flyttes noget, der bare var lidt stort, skete det med jernbanen. I dag flyttes næsten alt, der dengang var lidt stort, med lastbiler! – Måske kan det knibe med at få indholdet i vogn 4 og 5 i ”puttet ned” i en hænger til en stor lastvogntrækker!

Romantikken er der, og dine billeder får mig hver gang til at mindes den tid, jeg fortsat vil huske, som en af de bedste jeg har haft ved jernbanen! – I mine meget unge dage (mellem 1976 og 1980) afløste jeg en del på landstationerne mellem Roskilde og Køge. I Gadstrup var der vogne til Nordisk Træ og Finer, i Havdrup var der bl a vogne til Kroghs Flaskeimport og i Lille Skensved var det tit flere vogne til Pektinfabrikken. Alt sammen betjent af Roskildes Mh-maskine. Om eftermiddagen hændte det, at Mh-en igen kom til Gadstrup for at afhente vogne!

Min positive opfattelse af jernbaneromantik består i, at jeg primært skulle tage mig af arbejdet med togekspedition, person- og godsekspedition, men også af postekspedition, der dengang var et væsentligt element i livet på en landstation.

Vi må gældes over minderne ….


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak