ØSJS-tog på Lille-Syd (+2 fotos)

af Peter Sloots, 22/3 2018, 09:42 (2217 dage siden) @ Niels Munch

Kære Peter,

Af mine samtidige notater kan jeg se følgende:

"Torsdag den 23. juli 1981 checkedes privatbanetogene i Roskilde. Østbanen kører som tidligere 3 tog igennem til Ro, en solo Y6 (tog 5108/5117), det loktrukne tog (tog 5120/5121) samt Ym/Ys + Ym, an 09:06 som tog 5128. Som det nye returnerer Ym'en til Kj som tog 5125 kl. 09:25 (uden stop), og Ym/Ys returnerer 10:20 som tog 5131. Således gennemfører Østbanen nu 4 tog Ro-Kj ma-fr."...


Nu har jeg kigget videre i arkivet, og kan se at tog 5128 ofte bestod blot af de to små Ym. Bl.a. har jeg billeder af 5128 på den måde flere gange sammen med returløbene med hver sin solo Ym. Toget med de to Ym fra Lille Skensved kan jeg med nu sindsro også notere som 5128, idet jeg kan se, at det var de tog som jeg var på udkig efter flere gange.

Her en morgen i Køge hvor den lånte L1 fra GDS er kommet med toget fra Køge med to Cp-vogne som tog tog 5121 den 3. august 1977:
[image]

Det var sgu tider dengang. Hvor var der dog hyggeligt på Køge station. Tænk - man kunne gå hen over sporene til perron 2 uden at skulle op og ned ad trapper. Der var forhal, billetsalg, rejsegodsindlevering, signalposter, trækvogne, og alt det andet der gjorde jernbanerne til et helt lille paradis. Toget til højre er for øvrigt tog 20, som jeg mener at huske, at man måtte skifte til for videre befordring ad Østbanen, idet Cp-vognene blev 'parkeret' i Køge.

PS


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak