Jugoslavien 1966 - Zelenika (del 2, +13 fotos)

af Niels Munch, 7/4 2018, 17:13 (2182 dage siden) @ Niels Munch

Hellooo igen,

For ikke at tabe tråden :-P klør jeg på med 2. del fra endestationen Zelenika på den dalmatiske bane, åbnet 15.07.1901, nedlagt 31.08.1968.

Vi starter med et oversigtsbillede:

[image]Blik tilbage på Zelenika station med godsmagasin og stationsbygning samt t.v. strand og hotel, 26.09.1966 (nm).

[image]JZ lukkede godsvogne Ge 32410 und H 43209, Zelenika 26.09.1966 (nm).

[image]Godsvogn, énakslet bogie, midterakslen. Zelenika 26.09.1966 (nm).

[image]Godsvogne, koblingsdetaljer, Zelenika 26.09.1966 (nm).

[image]JZ lukket godsvogn H 43209, Zelenika 26.09.1966 (nm).

[image]JZ lukket godsvogn Geo 30085, Zelenika 26.09.1966 (nm).

[image]JZ åben godsvogn med bremsesæde K 55013, Zelenika 26.09.1966 (nm).

[image]JZ åben godsvogn med bremsesæde Ke 36289, Zelenika 26.09.1966 (nm).

[image]JZ lukket godsvogn G 31033, Zelenika 26.09.1966 (nm).

[image]..... og så fik Deres udsendte lov til at komme med på et foto, Zelenika 26.09.1966 (wl).

Det var medens, jeg endnu var på fri fod, for det sidste billede, jeg tog:

[image]Indkørslen til Zelenika, foran signalhytten en portør og selveste sef stanice, bemærk de skrå træ-ender på tvangsskinnerne .....

..... oprørte den stedlige sef stanice, der overøste mig med (spionforskrækkede?) slaviske gloser, hvoraf jeg forstod "telefone" og "milicija". Da han forsvandt ind på sit kontor, hvor han drejede vildt på magnetoapparatet, smuttede vi afsted, tilbage i skoven på bedste partisanvis, og spænede hjem til hotellet.

Vi ville ellers - ligeson den 19.09.1966 - have taget toget hjem til Hercegnovi kl. 13:51.

[image]"ZETA" oprangerer tog bestående af pakvogn, 3 godsvogne og 3 bogiepersonvogne, Zelenika 19.09.1966 (nm).

[image]Togmaskinen JZ 83-142 har tilkørt stammen og er klar til afgang 13:51, Zelenika 19.09.1966 (nm).


Billederne i denne tråd fra Hercegnovi og Zelenika i Montenegro blev i sin tid lagt på Drehscheibe-Online, det historiske forum, hvorfra de fleste siden er fordampet p.g.a. den upålidelige billedserver ImageShack. Men præsentationen dér gav senest anledning til, at billederne af "ZETA" kom med i Keith Chester's interessante bog "The Railways of Montenegro - the Quest for a Trans-Balkan Railway" (Stenvalls Förlag 2016 - ISBN 978-91-7266-194-3).


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak