Hvem var damen og herren ved skibsførerens bord?

af Hans T. Møller, 13/4 2018, 10:46 (2199 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jeg har ikke en løsning på gåden, men lidt kommentarer/forslag:

1. Billederne må være taget i sommerhalvåret – jfr. damens korte ærmer og Av-vognens åbne vinduer. Men det er næppe midsommer, for herren har en frakke over armen. Jeg kan ikke lige se, hvad damen bærer på.

2. Det virker, som om damen er i centrum, og herren er lidt – undskyld udtrykket - ”det tynde øl”. Det er hende, der poserer og vinker.

3. Billedserien har måske aldrig været offentliggjort. En eller anden redaktør kan have kasseret den, og i så fald er personerne måske nok kendte, men ikke så kendte, at de kan ”rydde forsiden”.

4. Kunne det tænkes, at der er tale om en intern DSB ”human story”? A la:

”Kaptajn ved DSB, Kaj Klyverboms, datter Svella, der er gift med den velhavende englænder lord Affluent, ferierer for tiden i Danmark. Under Storebæltsoverfarten havde parret lejlighed til at indtage en solid frokost i selskab med fruens far.”

Mod min teori taler, at der ikke er taget et billede, hvor parret hilser på kaptajnen. Og jeg ved ikke, om den slags historier overhovedet var aktuelle i 1957, og hvor de kunne tænkes at blive offentliggjort?

Bedste hilsner


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak