Avatar

Prøvestenen - havnebane og sidespor på fri bane?

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/4 2018, 19:09 (2196 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Tak til alle for input. Udover at der er tale om en "havnebane" må der også være tale om et sidespor på fri bane:

Ifølge John Poulsen: Byens Baner blev strækningen til Prøvestenen ibrugtaget 5. august 1936. Persontrafikken på Amagerbanen blev nedlagt 1. april 1938 (Wikipedia). Så i denne korte periode må der have været tale om et sidespor på fri bane.

Jeg har ikke noget litteratur om Amagerbanen på hylden. Jeg går ud fra, at Amagerbanen efter 1. april 1938 (fraregnet den særlige periode 5. maj 1940-1. september 1947) har været drevet som en godsbane uden regulære togfølgestationer?

Prøvestenen PrS var ganske rigtigt sidespor på fri bane, men ikke nogen havnebane. Det var et firmaspor tilhørende Københavns Havnevæsen, og det gods der blev hentet på Prøvestenen, kom udelukkende fra de forskellige olieselskabers lagre, ikke fra skibe. Det samme var tilfældet for det private sidespor fra Kastrup station til industrierne på Kastrup havn. Her var der heller ikke direkte godsudveksling med skibstrafikken, og ingen af stederne blev der opkrævet havnebanetakst for rangeringen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak