Søby Brunkulsstation Användes brunkol som lokbränsle?

af Steffen Dresler, 22/4 2018, 16:25 (2189 dage siden) @ Oversmeden

Godaften til alle.

Jeg skal ikke her gå ind i en nærmere diskussion om anvendelsen af brunkul i danske lokomotiver, her DSB, under den anden verdenskrig. Der foreligger nemlig ikke – hvad jeg kan finde – større mængder af dokumenter vedr. en eventuel anvendelse, ud over nogle bemærkninger i nogle skrivelser, hvor man kan sammenfatte at:
DSB måtte allerede tidligt i krigen, supplere de anvendte kul til brug for damplokomotiverne op med brunkul, der dog havde en væsentlig dårligere brændværdi. Denne anvendelse skete udelukkende i 2. Distrikt (Jylland og på Fyn), hvor også brunkullene blev brudt.
Hvor og under hvilke omstændigheder vil for min side være gætværk.

Generelt blev kulforsyningerne dårligere og dårligere TRODS for at DSB (Danmark) var en god allieret for Tyskland. Forsyningerne og kvaliteten forringedes både ved DR og DSB jo længere hen man kom i krigen. I slutningen af krigen, hvor de sidste rester fra de polske (eller i Generalguvernementet) miner blev brudt, var kvaliteten så dårlig, at det nok mere end næsten, var nødvendigt at gøre holdt ude på strækninger eller ved stigninger og samle damp. Kullene fra Polen blev ofte omtalt som ”Polens hellige jord”.

Som en lille bemærkning, var de amerikanske forsyninger efter krigen af kul (de engelske miner skulle jo igen op på et ”eksport niveau”) også af en yderst dårlig kvalitet og kullene blev helt i tidens ånd benævnt som ”Neger grus”.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Siemens Desiro / DSB litra MQ indsættes i drift
Siemens Desiro / DSB litra MQ indsættes i drift

Læs i denne artikel om forhistorien, bygningen, godkendelsen og ibrugtagningen af nye Siemens Desiro togsæt til DSB i 2002. Tekst og billeder er af DSB´s projektleder for litra MQ Hans Werner Hansen.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak