Lidt hjælp til søgning på arkivdk.

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 9/5 2018, 18:27 (2173 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Ja, --det er fint med arkiv.dk, men man skal passe meget på med tekster og årstal.

I og med, at jeg har lagt mange fotos ud på "nettet", kan jeg nu også genfinde mange af dem på arkiv.dk, men med helt forkerte angivelser. Der "stjæles" fra både mine egne hjemmesider eller hvor de nu er havnet (f. eks. jernbanen.dk eller Sporskiftet) til såvel andre hjemmesider som -især- facebook.

At der "stjæles" er een ting, men at man overhovedet ikke læser de medfølgende fototekster er en anden sag. Man trykker bare "Gem som" og lægger det på nettet et nyt sted. På facebook er der straks een, der skriver "Her boede jeg i 1951", og så er billedet allerede "dømt til" at være fra 1951, når de næste begynder at tilføje deres erindringer. Fotografnavnet kommer sjældent med, men det er jeg såmænd af og til ligefrem glad for. Det er de mest utrolige historier / angivelser, der kommer ud af det, ofte noget jeg nødig vil lægge navn til.

En dar er der nogle, der sender billederne videte til arkiv.dk, hvor de så kommer til at ligge med disse mangelfulde/forkerte angivelser.

"Indgangen til din danmarkshistorie." Åhhh ja, men den bliver ofte derefter. (Det er ikke arkiv.dk´sskyld - det er jeg med på). Man kan gå ind og skrive til arkiverne for at få rettet, men der er nogle med mange fotos, der så får meget travlt. Nogle arkiver retter / andre anmoder om dokumentation ! ! ! Man forlangte ikke nogen dokumentation, da det forkerte blev lagt ind.

Flere af billederne -kan man se- er blevet forringet med flere klasser på vejen. Fotokopierede / affotograferede fra bøger/blade eller originale papirfotos samt kopieret direkte fra nettet. Et sted ligger et -fra min side- nydeligt sort/hvid-foto, men her i en tydelig brun/hvid udgave og med forkert tidsangivelse ! ! !

Det er nævnt før, men kan tilsyneladende ikke nævnes for ofte. Der, hvor jeg finder flere af mine fotos - ingen nævnt, ingen glemt - er der kommet flere til med fejl. Der er fejl så store, at en blind kan føle det med sin stok (som man siger), men der er mange flere, hvor (næsten) kun fotografen kan se det. "Så kan det vel være lige meget ! ! !" Kan det ???

Diverse forfattere "græder" vist ofte, når de sidder med de samme foto-forlæg med forskellige årstal.

Hvorfor skulle det kun være mine fotos der kommer ud for dette.

Der må vel være andre med mange fotos, der kommer ud for det ! ! ! Gør I noget ved det ???

Erik V.
www.evp.dk

Erik har så evigt ret.

Ophavsretten er én ting, men det er dybt betænkeligt, at vor kulturarv bliver mishandlet på den måde.

Hvad det sidste spørgsmål angår, er svaret ja.

Mine erfaringer er:

Vedrørende mere eller mindre offentlige hjemmesider, hjælper det at henvende sig i et bestemt tonefald hvor man fra starten forholder sig detaljeret til problematikken i både det konkrete tilfælde og generelt.

Det gode spørgsmål er noget i retning af følgende:

- Kan I, som en offentlig institution med ansvar for Danmarks kulturarv, virkelig holde til, at selvsamme kulturarv forvanskes og fordrejes på en hjemmeside, som I betaler for.

Jeg benyttede metoden mod Kulturstyrelsens 1001 fortællinger om Danmark, hvor en eller anden landsbytosse havde tyvstjålet og forplumret en beretning om Buddinges lokalhistorie, oprindeligt skrevet af undertegnede og bragt på www.landsvig.dk

Indlæg og billeder forsvandt som dug for solen.

Hvad Eriks og min fælles aversion, Facebook, angår, var jeg ude for, at et billede - taget af undertegnede og bragt på www.slangerupbanen.dk - optrådte i en facebookgruppe med en ganske afsindigt forvrøvlet tekst.

Jeg gik ind og satte den korrekte tekst på med nogle spidse bemærkninger om, at det havde vedkommende jo selv kunne se, da han stjal mit billede.

Der gik kun ganske få timer - så var billedet væk.

Når det ikke hjælper - Erik og jeg havde således endeløse trakasserier med nogle sælsomme mennesker i Farum, som stjal med arme og ben fra os begge og tilmed var uforskammede - har jeg gode erfaringer med Facebooks officielle klagefunktion, selv om diverse sagsbehandlere i Langtbortistan ofte skal have tingene skåret ud i pap mindst tre gange.

Men jeg har altid fået billederne fjernet til sidst.

De private hjemmesider er de sværeste, uanset om krænkelsen skyldes dumhed og dertil hørende påståelighed hos webmasteren eller iskold spekulation i, at det er usandsynligt, at jeg i den sidste ende vil bruge penge på den advokat, jeg truer med.

Til dem, der alligevel vil prøve, er der råd og vejledning til den indledende selvbetjening her https://journalistforbundet.dk/kraenkelse-af-ophavsrettigheder fra en fagforening, som kender problematikken til hudløshed.

Men jeg kan bevidne, at det er hårdt arbejde at forsvare både ophavsret og kulturarv, og også jeg har med beklagelse observeret, at det er de færreste, som gider at gøre det.

Selv har jeg været så langt ude, at jeg måtte oprette en falsk facebookprofil for at se, hvad der skete i en lukket gruppe, som jeg var blevet smidt ud af (sic!), fordi jeg beklagede mig over systematisk massetyveri af mine billeder.

Så kunne jeg fortsætte mine klager til Facebook i mit eget navn, og billederne forsvandt da også til sidst.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak