Kan ikke lade være med at komme med lidt fotos fra en prøvetur med et skib, som har deltaget i. Mest lige for at vise den tekniske udvikling de seneste omkring 60 år. Efterhånden har jeg vel deltaget i omkring 10 prøveture med nye skibe gennem årene.

Foto 3.

Via et kompas, som sidder på toppen af trefoden, udarbejdes diviationstabellen for magnetkompasset og magnetklodserne (de runde jernkugler på siden) places så afvigelsen bliver så lille som mulig.
Det er en klassiker at udarbejde en sådan kurve på prøvetur. Det gøres selv den dag i dag; der bruges gyro-kompasset bare som reference i stedet for etellerandet på land, som gutten tydeligvis sigter efter via det meget fine trådsigte.

Herunder ses et foto af kompasrosen, som findes på broen midstskibs. Modellen, som herren herover kikker på, er næppe meget forskellig fra denne.
Det er ikke magnetkompasset - det står stadig oppe på øen, som det alle dage har gjort.


Et gyrokompas er der ikke meget fis ved - i det her tilfælde er det nærmest black-box-princippet. Men det er ret pålideligt og fabrikanten påstår at der ikke er de store udgifter til vedligehold; lad os nu se om et par år..... Udover den sorte kasse er der alskens displays på broen og fordeling af indput til andre bro-systemer.

Foto 6.

Til kontrol af hovedmotorerne ydelse måles det indicerede middeltryk med en indikator på hver cylinder. Prøvemesteren er netop ved at at påsætte det papir, hvorpå diagrammet skal optegnes, på indikatoren. Når diagrammet er optegnet, skal det have en tur med planimeteret og du har det indicerede middeltryk for den cylinder. Ganske omstændigt og med mange faldgruber for fejl, men det er hvad man kunne dengang.
Jeg er overbevist om at Ole-Jørn kan bidrage her!
Selv idag er foretages malinger af middeltryk på prøveturen. Dog ofte med elektronisk udstyr - medmindre man "nøjes" med prøveplansdata. Det er lidt efter hvad rederen vil betale for.

Den fine mekaniske indikator, som altså virkelig er fin-mekanik for kendere, er stort set væk fra nye skibe. Faktisk er styringen nu så avanceret at middeltrykket måles kontinuerligt og motoren justeres herefter. Det er bare den lille sorte transducer med cirklen omkring - et stk. pr. cylinder. Skulle der være noget fup med den, så er det muligt at sætte en elektronisk indikator på hanen med gevindet.
Transduceren skal holde til ret meget varme og højt tryk (maks. trykket på den viste motor er henad 190 bar...det er pænt deroppead for en 2-takter).
Det mest morsomme er at gevindet i 50'erne og nu nok er det samme. I teorien kunne den gamle indiktor altså sættes på, men der er ikke noget sted at sætte snoren til trækket på, så det skal gøres i hånden. Det vil kræve "en del" forsøg inden du får et fornuftigt diagram....kamakslen er ligesom smidt ud på denne type motor og erstattet af hydraulik. Ret utroligt hvad man kan med 250 bar og en flok magnetventiler...det får faktisk motoren til at snurre rundt.