Hej.

Inspirationen til dette indlæg var indlægget fra Knarreborg 10.06. dette år og navnlig BS' erindring om afløsning 1955. Det fik mig til at hente frem, hvad min far fortalte fra sin afløsertid i 20'erne. Letsindigt nok lovede jeg at kigge i familiealbummet.

Det er nu gjort, og der er vedlagt fotos fra en afløsning i Årup på den fynske hovedbane 1935. Min far, der ses på billederne, var født 1903 og kom til banen 1921 efter skolen. De var var fire fra klassen, der søgte banen, og alle endte de som stationsforstandere, en i Struer, en i Svendborg og en i Skjern. Den fjerde havde de ikke kontakt med, men de kunne jo læse i Vor Stand, at han også endte som stander. Min far blev 91.

Afløsningen i Årup må være noget af det sidste afløseri, for samme år åbnede Lillebæltsbroen og han forflyttedes til Fredericia, men først efter de første 14 hektiske dage, hvor meget var nyt og grænsende til kaos. Bemærk at kilometrene under stationsskiltet er angivet fra Nyborg og fra Strib!

Man ser telegrafaparaterne, to styk på stationen. Personalet og afløserne skulle kunne telegrafere. På bagvæggen ude ved portøren hænger en række manilamærker til rejsegodset. Denne søndag formiddag var der et eller to godstog på stationen. Kun ét, hvis toget blot rangerer med vogne til og fra læssesporene? Da stammen holder i spor 2, er det sikkert vestgående (på vej til Fredericia.) Maskinen har nummeret 864, og så er det en D oven i købet en D III. Maskinen var bygget af Schwartzkopff i 1909. Som Busse yndede uden overheder, men med større kedel end D II. Da Busse gik af, fik 864 også overheder, men udrangeredes ret tidligt. (1953 uden at blive til D IV.)

Signalhuset var i Årup en separat bygning, og stationen havde vandtårn. Vandet har åbenbart været mindre kalkholdigt i Årup end på nabostationerne. På væggen uden for kontoret hænger et par meldeklokker, men af en anden type en dem jeg normalt erindrer. Jeg mindes dog også denne type. der var et lod inden i røret og klokken skulle jævnligt trækkes op. Håndsvinget dertil sidder på væggen.

Jeg skannede endnu et foto fra familiealbummet, men det gemmer vi til en anden gang.

Og så mindes jeg fra tiden omkring 1950, at min far havde tage mig med på en gåtur til Frøbjerg Bavnehøj. Vi gik den ene gang fra Skalbjerg og en anden gang fra Bred. Fra bjerget kunne jeg se den fynske hovedbane. På røgfanerne røbede damptogene sig på stationerne og på fri strækning. Det var som at se tiden. Stod der en passager i Tommerup og ventede på tog, kunne jeg følge det hele vejen i hvert fald fra Årup. Siden har prøvet at gentage successen, men damptogene var væk, og træerne var vokset op i landskabet, så der slet ikke var min barndoms frie udsyn. Det var efterår, og roebane burde jeg også havde kigget efter, men det tænkte vi ikke på. I øvrigt endte turen i Knarreborg, hvorfra vi tog toget tilbage til Fredericia.

Mvh. BH.