RCTS / DMJK-udflugt d. 1. september 1957. København H.

af Georg Schmidt, 26/6 2018, 01:01 (2130 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Hej Erik
Tak for kommentarer. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at K-maskinen til venstre i remisen i Næstved udmærket kunne være K 559 der trods hensat allerede 14/10 1955 i Næstved iflg kilometerbogen, og stod meget længe hensat og først blev udrangeret 25/6 1957, men det er blot endnu et bud. I Næstved brugte man også et spor ved NPMB remisen til hensætning af loko.

Her lidt mere om G 611:
G 611 var en lille sejlivet maskine der overlevede både sabotage mod mdt Godsbanegården samt to forsøg på udrangering. 611 var fast blandt rangermaskinerne på Godsbanegården i mange år, men kørte også på Slangerupbanen i kortere eller længere perioder i tidsrummet april 1948 til februar 1953. Den særlige bagvæg på tenderen stammer fra tiden på Slangerupbanen hvor man jo ikke kunne vende G'erne med kun 6,5 metert skiver i Farum og Slangerup. 611 kørte med kedel 1610 bygget i 1897.
611 var aktiv på Godsbanegården til omkring maj 1958, derefter reserve og hensætning og udrangering 19/8 1959, men da 611 havde fået S-revision "så sent som" 14/5 1957 udnyttede man resttiden i kedlen til togforvarmning. Iflg værkstedets reparationsoversigt blev 611 hensat på forfaldsdagen 14/5 1961. G 611 blev derefter anbragt i Roskilde og udrangeret 20/4 1965 solgt 14/12 1965 og afleveret 15/12 1965 til Levin og Co.

Mvh
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak