Den med at "de faste" var væk lærte jeg på fragtgodset i Århus. Den værste dag var altid første dag efter anden helligdag hvor der altid lå en vældig bunke, men den teknik med at "være væk" på de rigtige tidspunkter kunne man så bruge senere hen.

Hilsner
Georg

[/b]

Hej Georg:

Jo, "minderne står i kø", når man begiver sig ind i dette forum og lader tankerne løbe derudaf. En lille "tilføjelsesanekdote" til "det at være væk" af de faste folk oplevede jeg, da jeg blev sendt på afløsning i Glyngøre i første del af december 1962. Jeg skulle afløse på "postekspeditionsturen". Postekspeditionen var "underlagt" postkontoret i Roslev, selv om Glyngøre trods sin lidenhed var den store ende- og færgestation på strækningen. Det startede i det stille, men pludselig hørte jeg fra det nærliggende rejsegodslokale "en tummel", som om det væltede ind med pakker. Jeg kikkede forsigtigt derud og så, at hele rummet var fyldt til loftet af pakker, som indeholdt fiskekonserves. Pæne, regulære pakker med adressemærker til kendte og ukendte byer i alverdens lande over hele jordkloden. Jeg spurgte forsigtigt "den fungerende overtrafikassistent", hvad det var for noget. Han svarede med et let uinteresseret blik i øjnene, "at det var noget, kontorassistenten plejede at tage sig af". Jeg forsøgte kontakt med en fra pladspersonalet for at høre, om han var bekendt med, hvad der skulle ske med pakkerne, men han skyndte sig hen på "folkestuen", hvor man havde spisepause. Jeg ringede så med tilbageholdt åndedræt til det store firma Priess & Co, som var kendt for at have en meget "kontant stil", for at høre, hvad der skulle ske med de mange pakker. Jo, blev der svaret, der ville i løbet af dagen komme de fornødne papirer til forsendelse af pakkerne som julegaver til firmaets kontakter rundt på jordkloden. Og jeg skal da love for, at det gjorde der. Fint udfyldte toldpapirer, forsendelsesdokumenter o. m. a. dukkede op i stor mængde "sidst på eftermiddagen" og blev "anbragt" på den i forvejen beskedne skranke, som var tildelt postekspedionen i stationskontoret, hvorpå buddet forlod kontoret. Der sad jeg, som godt nok havde haft faget "postekspedition" på Jernbaneuniversitetet til den "lille ledvogtereksamen" (trafikmedhjælperkursus), med alle mine talenter, men det var alligevel begrænset, hvad dette "til husbehov" dannede kursus dækkede om postforsendelser på globalt plan. Jeg ringede forsigtigt til "det foresatte postkontor i Roslev", som aftalen var mellem DSB og "Det kongelige Postvæsen", før verden gik af lave, men den i øvrigt venlige dame, jeg talte med, sagde, at alle "de overordnede" var gået hjem, så hun kunne ikke hjælpe. Nå, for at gøre en i forvejen alt for lang historie kort, fik jeg mig stavet igennem bestemmelserne, og fik pakkerne klargjort til afgang med posttoget, papirerne (vist nok) behandlet korrekt, og efter en sen fyraften begav jeg mig på vej hjem til min base i Struer. Der kom så vidt jeg husker ingen "reklamationer" på forsendelserne, så de fleste må nok have nået deres bestemmelsessted (der er vel heller ingen, der vil efterlyse manglende gaver)! Jeg har i en tidligere "tråd" fortalt lidt om Glyngøre, som var et "særligt" sted!

Bedste hilsener

Ove af Erritsø