Avatar

Er dette et foto af en tjenstlig irettesættelse?

af Ove Nygaard, 30/6 2018, 10:24 (2099 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Herreværelse,

Nedenstående foto fra Københavns Foto-Service/Danmarks Jernbanemuseum fra september 1950 er taget på Københavns Godsbanegårds maskindepot. Men hvad hed stedet/lokalet på billedet, og kender nogen personerne?
[image]

Hej Morten!

Nej, jeg kender ikke nogen af personerne, men et gæt på, hvad der foregår, er, at lokomotivmesteren (den "pegende" person) er ved at forklare "kørselsfordelingen" og turudsættelsen for de altid engagerede lokomotivførere (de "sorte", som de kaldtes med en hædersbetegnelse), som lytter interesseret med. Kørselsfordelinger og tjenestefordelinger i det hele taget har altid kunnet engagere "banefolk" af enhver kategori, og jeg husker "køen i frokoststuen" i hovedbygningen på Fredericia banegård "i mine unge dage", når "turlisten" kunne forventes at være hængt op - den gang senest den 27. i måneden forud! Og derefter gik snakken livligt! "Hvem skal jeg være makker med i post 2, nej, skal han på "P-risten", og uha, der har jeg ikke været længe" o. s. v. Men man "bøjede nakken" og fandt sig i "sin skæbne". Og hvis der en sjælden gang var en sygemelding, var man klar over, at "at der ikke var noget at komme efter"! :-) Og det var nu heller ikke så slemt det hele - den gang!;-)

Bedste weekendhilsener

Ove af Erritsø:-D


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak