Nostalgi på skinner, 1982, film, fulde version

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 12/8 2018, 21:24 (2082 dage siden) @ Claus E. Hansen

Åh ja, jeg fik et videobånd med den udsendelse som barn. Den blev set en hel del gange dengang, og den er da også blandt de få videobånd, jeg stadig har. Men desværre mangler de første fem minutter på videobåndet, så det er først her for nyligt med Kulturarvs udgave, at jeg har kunnet se udsendelsen i sin helhed.

Med videobåndet fulgte også et par udklip fra aviser/blade om programmet. Det første er ledsaget af et billede af ØSJS nr. 7 med et veterantog.

På tur med veterantog
Kulturafdelingens Ove Lind har været ude at køre med nogle af de mange veterantog, som [ulæseligt] turisterne landet over. Han har også besøgt Sporvognsmuseet på Skjoldenæsholm og Jernbanemuseet i Odense. Dér fik han lov til at kigge ind i den gamle kongevogn, som normalt ikke er åben for publikum. Den fine vogn fra klunketiden rummer mange sjove detaljer.

Nostalgi på skinner
Veterantogsture på Fyn og i Nordsjælland, på sporvognstur til Skjoldenæsholm og på museumsbesøg i Odense og København.

Med venlige nostalgiske hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak