Nyt til arkivet 1

af Michael Olsen, 22/8 2018, 12:13 (2067 dage siden)

Kære herreværelsesherrer

I min stadige jagt efter sporvognsbilleder hænder det ofte, at jeg finder jernbane-relaterede emner. Det er sjældent foto af det rullende materiel, men det forekommer. I denne og to yderligere opslag bringer jeg det senest ankomne til arkivet.

Først to foto af S-tog. Det fremgik ikke af sammenhængen, hvor de blev plukket ud, hvorhenne de er taget. Det første foto er fremkaldt juli 1980, mens det andet er fra august 1979. Har I nogen bud på lokaliteten, bortset fra det er op ad S-banen? Måske kunne man forestille sig, at kvinderne på en eller anden måde, kender føreren af S-togene, siden de vinker på billederne taget med næsten et års mellemrum.

Mvh Michael

[image]

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak