Højbygård Roebaner omkring Fabrikken

af Anders Madsen, 28/8 2018, 21:23 (2067 dage siden) @ Niels Munch

De glimrende billeder fra Thyge fortjener at blive krydret med lidt jernbanehistorie. Det må formodes, at Thyges billeder fra Holeby er optaget efter sidste roekampagne, hvortil det er nærliggende med et jernbanehistorisk nedslag fra allersidste kampagne på fabrikken. Fabrikken blev nedlagt som sukkerfabrik i december 1960. Efterfølgende gik man omgående i gang med afmontering af maskineriet. Dermed var det enden på roesukkeret, der grundlagde stationsbyen Holeby.

[image]
Dagbladet Ny Dag d. 19. december 1960

Modtagelsen af sukkerroer sluttede søndag d. 18. december 1960. Den sidste roeleverance ankom hverken med traktor eller lastbil, men med roetog. Sidste roetog ankom således til Højbygård Sukkerfabrik om aftenen d. 18. december, hvorefter fabrikken havde et par dages efterkampagne. I 2007 blev fabrikken udpeget til et af Danmarks 25 vigtigste industriminder af Slots- og Kulturstyrelsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail

Jernbanebøger

Benzinstationens historie

Benzinstationens historie. Pris 380 kr.

Læs mere
DSB ME1514 2

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak