Som tiden går

af Jens Bruun-Petersen, 17/9 2018, 22:47 (2041 dage siden) @ Niels Munch

Kære venner!
Tak for lykønskninger! Tallet 75 er lidt abstrakt - i min barndom var folk af den alder ret så gamle. Alt har forandret sig - jeg kan se tilbage på en tid, hvor jernbaner var noget helt andet end i dag. På vedlagte foto fra Krogsbjeg station på Langelandsbanen i sommeren 1960 ser jeg på, hvordan jeg kan håndtere de mange åbne godsvogne, som var henstillet dér. Krogsbjerg station lå ualmindelig idyllisk i et meget smukt landskab, og dér gad jeg godt bo. Skæbnen ville det anderledes.
Lidet anede jeg dengang, at jeg en aften i El Salvador mange år senere ville ryge en ordentlig cubansk cigar. Jernbaneinteresse kan føre én langt omkring!

.[image]
Krogsbjerg station på LB juli 1960. Udsnit.(Erik Schou Andersen).

Venlige hilsener
Jens


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak