vedr. SVJ H 45

af Jens Bruun-Petersen, 10/10 2018, 21:49 (2022 dage siden) @ UTJ

Man kan ikke altid stole på hjørnemærkerne. Et eksempel fra LJ: De to rejsegodsvogne E 80 og 81 med udvendige stolper havde hjørnemærker for "G", men var udstyret med omstillingshåndtag for skift mellem godstogs- og persontogsbremse. Hjørnemærker for G-P havde været relevant her, hvis man ikke som på meget andet personvognsmateriel helt udelod dem. En del af LJ's åbne godsvogne havde hjørnemærker for "G", men trykluftbremsen var en primitiv udgave uden synlige omskifterhåndtag for "Tom" og "Læsset", sådan som man så det på den moderne Hik-bremse fra omkring 1938.De lollandske vogne burde måske have haft hjørnemærker for "ikke internationalt godkendt godstogsbremse" = tre firkanter.

SVJ H 45 havde fået trykluftbremse efter 1936 og fik det måske sammen med andre privatbanegodsvogne omkring 1940. På billedet kan man ane en luftbeholder under midten af vogne og ellers ikke andet end en "dims" til højre for det venstre hjul.

[image]
SVJ H 45. Spøttrup 6. juli 1965 (JBP)

[image]
"Dimsen" er en meget enkel styreventil, som især ses på ældre motorbivogne. H 45 blev som stykgodsvogn i motortog. På andre motorbivogne har jeg set tilsvarende enkle bremsesystemer. Hvis der er en håndtag for omstilling mellem gods- og persontog er den godt skjult, og jeg tror derfor, at vognen lige som andre motorbivogne kun havde P-bremse - og derfor burde have haft det enkle hjørnemærke med en spids nedad.

Jeg har engang set et foto af én af de Q-vogne, som Aalborgbanerne fik fra AHTJ, med tydeligt P-bremsemærke, så det var åbenbart også en vogn, der kun havde været benyttet i persontog.

Nogle af veteranbanernes har stadig samme system. I Mariager kan man se det på AHJ EM 78 og på MFVJ Q 102.

[image]
AHJ EM 78 med samme styreventil som på SVJ H 45. Mariager 28. august 2018 (JBP)

[image]
Bremseudstyr på MFVJ Q 102, sikkert samme type som på SVJ H 45. Her er det vist kun beslaget for ventilen, der er tilbage.Mariager 28. august 2018 (JBP).

Begge vogne burde have hjørnemærke for P-bremse, hvilket Aalborg-vognen også havde oprindelig.

Venlig hilsen
Jens


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak