Avatar

Holmen billeder - En G-maskine i Århus

af Morten Flindt Larsen, København K, 9/11 2018, 12:40 (1994 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Anders m.fl.

Du har helt ret i, at tenderen med en forhøjet trækulkasse til brug som stationær varmemaskine og i dette tilfælde EVP billede af 633 ved NKT, IKKE er fra en G, men en tilkoblet tidligere SJS/DSB-S type tender fra litra Fs.

[image]

Se nitterækker og vandmåler på siden af tenderen, hvorfor det heller IKKE er en tender fra en af det ”lette” G II 160-173. Det kan være enten tender nr. Fs 251 eller nr. Fs 256, hvor sidstnævnte også har være tilkoblet A 147 i Korsør.
Tenderopbygningen er typisk for lokomotiver anvendt som varmemaskiner litra G og den tidligere tyske 53 7510 i Korsør.

Den typiske sjællandske G tender er den, som her igen fotograferet af EVP af G 611 på Østerport.
[image]
Denne type var nemlig udviklet for G´er anvendt på Slangerupbanen, hvor maskinen ikke kunne vendes og derfor måtte køre ikke retvendt tilbage. Og for at beskytte personalet, blev der opbygget en lille træskærm med et par vinduer i som vist på billedet. Yderligere fik G´erne her (ikke alle i 1. Distrikt) monteret de såkaldte bolsjedåse sandkasser, så der også kunne sandes når der kørtes ikke retvendt.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: G 615 var forvarmningsmaskine i perioden 1954-1967 bl.a. i Slagelse

Jeg har desværre ikke mulighed for kunne oplyse hvor de forskellige lokomotiver er solgt til, da jeg ikke har adgang til disse papirer.

NB, NB: Et udrangeret lokomotiv behøvedes IKKE at være udrangeret med "egen tender", da sidstnævnte ofte kunne anvendes til andet lokomotiv. Derfor fik den så det udrangerede lokomotivs tender. Man "byttede om". Og så blev der igen byttet om, hvis noget skulle bruges. Så når et lokomotiv blev sat til salg, alene eller flere, var det et "lokomotiv med tender eller uden tender". Det betød jo noget for skrotprisen. Man var fuldstændig - og fornuftigt nok - uinteresseret i tenderens nummer når det skulle sælges.


Så vil jeg da lige bidrage med et par G'ere fra Gb i 1957. Det er DSB G 606 og G 6?? ved varmecentralen ved pakhusene. Bemærk den ca. halve vognkasse i baggrunden til venstre; lige til modeljernbanen (hvis man ellers bygger Gb) - og i hvert fald noget for de vognkasse-nekrofile. (Københavns Foto-Service/Danmarks Jernbanemuseum).
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MH347
Norske lokomotiver
Norske lokomotiver

Her er en oversigt over alle norske lokomotiver, fra det første damplokomotiv, der blev sat i drift på privatbanen Norsk Hovedjernbane i 1854, til de nyeste el- og diesellokomotiver hos CargoNet og CargoLink. Listen inkluderer også NSBs smalsporede damplokomotiver.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak