Hvem var BOB ( industribane)

af Thyge, Rønnede, 1/7 2014, 16:48 (3581 dage siden)

Hej!
Forleden fik jeg en mail fra lokalhistorikeren Arne Aasbjerg, med spørgsmål om jeg skulle kende lidt til vedhæftede billede!
Det gjorde jeg ikke! men et nærmere studie af billedet viste at lokomotivet hed BOB,
er der nogen der kender ham? og ikke mindst til hvor billedet er taget?
[image]
(arkiv Arne Aasbjerg.)
Med venlig hilsen
Thyge

Hvem var BOB ( industribane)

af Peter Andersen, Hedehusene, 1/7 2014, 18:00 (3581 dage siden) @ Thyge

Hagans nr. 20/1874. Solgt af Carl Nielsen, Fruens Bøge, til ophugning 1928.
Nr. er et kedelnr., men det ligner meget den på vedlagte fabriksbillede, som angives at vise lok nr. 20. Hagans havde ikke altid samme nr. på lok og kedler.

[image]

Hvem var BOB ( industribane)

af Niels Munch, 1/7 2014, 18:26 (3581 dage siden) @ Thyge
redigeret af Niels Munch, 1/7 2014, 18:42

[image]
(arkiv Arne Aasbjerg)


Hej Thyge,

Lokomotivet "BOB" må være dette:

[image]
Hagans 20/1873 "BOB" i Padborg for entrpr. C. Nielsen, Fruens Bøge, ca. 1925. Arkiv: Bent Hansen.

I Merte's Lieferlisten optræder lokomotivet således:

Hagans D 20/1873 Bau-L Bn2t 750 mm, 16.11.1873 Bauunternehmer Studti, Cassel

Fra Bent Hansen har jeg ligeledes fået lokomotivets CV:

Hagans 20/1873 17,2 m². 750 mm. Navn: Bob.
1874 Leveret som ny 16.11.1873 til Bauunternehmer Stüdti, Cassel.
1895 - 96 Anlæg af Svendborg - Nyborg Banen for Hoffmann & Gunnerson.
1897 Anlæg af Ringe - Nyborg Banen for Hoffmann & Gunnerson.
1913 Ukendt arbejde på ukendt sted for Såbye & Lerche.
1915 Ukendt arbejde på ukendt sted for Chr. Hansen. Sikkert København?
Ukendt arbejde på ukendt sted for Erik Bruun.
1925 Udvidelse af Padborg Station for Carl Nielsen.
1927 Sporlægning på Midtsjællandsbanen ved Hvalsø mellem Frederikssund og Hvalsø for Carl Nielsen.
1928 Solgt til ophug.

Bemærkninger
Rammenummer og kedelnummer stemmer her formentlig overens? Byggeåret har været opgivet til 1874. Typebetegnelsen skulle have været Bau_L. Det vides ikke, hvornår lokomotivet kom til Danmark. Der er ingen trykprøver indskrevet i protokollen mellem 1925 og 28, men derfor kan maskinen godt have været på Midtbanen, som angivet.

Hvor Arne's foto er optaget, må stå hen i det uvisse, da lokomotivets gøren og laden jo er delvis ukendt.

Fra Peter Andersens samling stammer dette fabriksfoto:
[image]
..... der angiveligt er af nr. 20.


Bedste hilsener, også til min gode bekendt Arne Aasbjerg, som forrige år sammen med sin hustru blev udpeget/kåret som rejsende nr. 1 mio. på Østbanen

Niels

Hvem var BOB ( industribane)

af Peter Andersen, Hedehusene, 2/7 2014, 17:02 (3580 dage siden) @ Niels Munch

Hej Thyge.
Med hensyn til stedet for billedet:
Person nr. 2 fra venstre ser ud til at være den samme som nr. 1 på billedet fra Padborg. Lokomotivføreren kan jeg ikke rigtig sammenligne. Men det tyder på, at billedet også er fra Carl Nielsens tid. Han har formentlig købt BOB i 1925, da der ikke på hans tidligere arbejder har været behov for det.
Billedet ser ud til at være taget ved en jernbanelinje, telefonledningerne taget i betragtning.
Men det kan vel både passe med Padborg og Hvalsø. Til højre bag tipvognen ligger en højere bygning. Spørgsmålet er så, om der findes nogle billeder af den gamle Padborg (Pattburg) station at sammenligne med.
Skorstenen i baggrunden ser lidt speciel ud (tynd). Der lå et stort savværk ved Hvalsø station, men der har vel også været en skorsten ved maskindepotet i Padborg?
Betegnelsen "Sporlægning mellem Hvalsø og Frederikssund" lyder for mig lidt pudsig, når der er tale om et smalsporlokomotiv.

Hvem var BOB ( industribane)

af Bent Hansen, 15/7 2014, 21:16 (3567 dage siden) @ Thyge

Hej.

Jeg har i øjeblikket mere end 50 henvendelser om lokomotiv- og billedebestemmelse liggende. Derfor den lange besvarelsestid.

Jeg kan begrunde min konklusion, men mit svar, der er skrevet, fylder langt mere et jernbanen.dk kan rumme.

Carl Nielsen entreprise var overbygningen på en parcel på Midtbanen ved Hvalsø. Ikke desto mindre havde han andre ting i ilden der, og ham og/eller hans materiel varetog også mindre dele af jordarbejdet. Derfor BOB.

Kort: Jeg tror ikke på Padborg. Hvalsø kender jeg ikke, så derfor tror jeg på den. Bygningen, hvis tag anes, er næppe den gamle station i Padborg, og skorstenen er slet ikke remisen, der blev bygget bag fotografen.

Prøv at finde foto fra Hvalsø, Tak.

Mvh.

Bent Hansen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak