Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Flemming, 13/12 2014, 14:09 (3415 dage siden)

I dag kl. 13 blev den renoverede gitterbro over Gudenåen indviet ved et flot arrangement ved broen.
Der var flere hundrede tilskuere og broen fik ved den lejlighed et nyt navn: Den genfundne bro.
Jeg har problemer med at oploade billeder fra min IPhone, så de uploades senere på dagen.

Venlig hilsen

Flemming Høj Petersen

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Flemming, 13/12 2014, 15:46 (3415 dage siden) @ Flemming

Så lykkedes det at komme i nærheden af en computer, så hermed følger billeder fra dagens indvielse af "Den genfundne bro" ved Gammelstrup på tidligere HBS.
Horsens Kommune havde udskrevet en "navnekonkurrence", og dommerkomiteen har valgt at broen fremover kaldes "Den genfundne bro", da eksempelvis ordet Gudenåbroen kan anvendes om flere broer i det jyske.
Der var stor interesse for indvielsen og både borgmesteren i Horsens og direktøren for Naturstyrelsen roste de to procesledere Tony Bygballe og Simon Marsbøl fra Horsens Kommune, som har udvist et særligt stort engagement for at motivere politikerne til at afsætte de nødvendige midler til broens renovering. Budgettet har været på 7 mill. kroner, og indtil videre tegner det til at budgettet holder.
Selv vejret var med arrangørerne til den festlige indvielse.

Venlig hilsen

Flemming H. P.
[image]
Broen set fra syd
[image]
Naturstyrelsen har etableret en ny overdækket "spiseplads"
[image]
De store mængder grus, som er gravet fri af dæmningen er placeret på
begge sider af den tidligere jernbanetracé op mod tidligere Gammelstrup station.
Der er i alt afgravet 10.000 m3 grus for at fritlægge gitterbroen.
[image]
Her ses det nyanlagte vadested til heste.
[image]
Broen set fra nord.
[image]
Navngivning af broen
[image]
Brodækket
[image]
Mange tilskuere
[image]
I perioden mellem broens bygning i 1899 og frem til 1929, hvor broen blev tildækket som dæmning, var en del af Gudenåens vand blevet omdirigeret til Vestbirk Vandkraftværk. For st illustrere hvor meget vand der løb i åen i 1899 havde man aftalt med vandkraftværket i dagens anledning at lukke for sluserne kl. 13.30, hvorefter det var tydeligt at vandspejlet steg 40-50 cm. Bemærk vandforskellen på disse to billeder i forhold til tidligere billeder.
[image]

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Gert, Aalborg, 13/12 2014, 15:55 (3415 dage siden) @ Flemming

Smukt syn at kunne gense tidligere tiders ingeniørs brobygningsteknik. Eventyrligt flot at den er bevaret. Eneste lille hage er det manglende tog på broen - men man kan ikke få alt.

Gert

Avatar

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Lennart Gustafsson, Kode, 13/12 2014, 16:17 (3415 dage siden) @ Gert

Goafton
Mycket trevligt att följa arbetet med bron från början tills nu :-)
/Lennart

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Holger Sørensen, Hedehusene, 13/12 2014, 16:22 (3415 dage siden) @ Lennart Gustafsson

Tak for billederne fra indvielsen. Glæder mig til en forårstur.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Flemming, 13/12 2014, 20:26 (3415 dage siden) @ Flemming

Hej Gert, Lennart og Holger

Tak for jeres positive feed-back. Det er altid dejligt at erfare, at informationerne om gitterbroen er interessante og relevante.

Jeg følger lige op med lidt konkrete data på broarbejdet.

Broens metalkonstruktion vejer 40 tons, og det har kun været nødvendigt at udskifte 200 kg metal for at få genskabt en bro, der lever op til den oprindelige standard ved opførelsen af broen. Det illustrerer på bedste vis, hvilket godt håndværk, der blev lavet i 1899.

Da opgaven blev udbudt i licitation var Horsens Kommune meget spændte på, hvem der i givet fald ville påtage sig en opgave, som man ikke kendte det fulde omfang af. Man havde lavet et par enkelte prøvegravninger ned til broens øverste konstruktion, men der var ingen viden om, hvordan resten af broen var bevaret i gruset. Firmaet Anton Kristensen påtog sig jordarbejdet, og det har fungeret rigtig fint.

Metalarbejdet med at renovere gitterbroen og etablere nyt rækværk er udført af firmaet Ommen & Møller. Horsens Kommune har sat ambitionsniveauet højt, og firmaet har efterlevet dette ambitionsniveau. Eksempelvis afviste myndighederne af sikkerhedshensyn at godkende et rækværk som det oprindelige fra broens bygning, hvor rækværket var udført med horisontale metalbjælker. Tidligere var offentlig trafik jo ikke tilladt på banearealerne, men med den store offentlige benyttelse af naturstien ville myndighederne kun tillade et rækværk med vertikale afstivninger, der ikke kunne forceres. Horsens Kommune samarbejdede i hele renoveringsprojektet med Atkins, og man fandt byggetegninger fra en anden bro bygget omkring 1900 tallet, hvor der anvendtes vertikale afstivninger i rækværket.

Derefter blev der sat en nyproduktion i gang af den type rækværk i stedet for at anvende noget af det, som i forvejen tilbydes på markedet. Det siger lidt om ambitionsniveauet, og der er ikke gået på kompromis med noget. Selv farven på broen er den oprindelige farve.

Plankerne i brodækket er også helt specielle/holdbare/skridsikre, og der er monteret mange tusind træpropper for at dække montageboltene, det fastholder plankerne i brokontruktionen.

Brorenoveringsarbejdet har været et stort offentligt tilløbsstykke, og der er ingen tvivl om, at arbejdet er helt enestående af sin art og er med til at konsolidere naturstiens turistmæssige betydning fra Horsens til Silkeborg på baggrund af Danmarks smukkeste jernbanestrækning (Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane).

Jeg vedlægger lige lidt flere billeder.

Venlig hilsen

Flemming H. P.
[image]
De 10.000 m3 grus fra dæmningen er placeret ved siden af den tidligere banetracé, hvor det i 1929 blev afgravet fra.
[image]
Den nye overdækkede "spisebygning" er placeret vest for broen op mod den tidligere station i Gammelstrup.
[image]
Stien til vadestedet, som SKAL benyttes af ryttere.
[image]
Vadestedet nord for broen set fra brodækket.
[image]
Flagene var hejst i dagens anledning
[image]
Broen set fra nord
[image]
Vadestedet
[image]
Den vestlige brosøjle
[image]
Den østlige brosøjle set fra syd
[image]
Gudenåen set mod nord fra brodækket
[image]
Gudenåen set mod syd fra brodækket.

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Ulrik D, Sdr. Onsild, Hobro, 13/12 2014, 20:04 (3415 dage siden) @ Flemming

Herligt, at man endnu viser overskud og genfinder og fritlægger gamle kulturværdier.
Men hvorfor på ny navngive broen? I mit univers hedder broen "Bryrupbanebroen".
Hvad hed den egentlig oprindeligt?

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af A. Nissen, 13/12 2014, 23:01 (3415 dage siden) @ Ulrik D

Så fortjener det flotte broproject et billede fra arbejdet i august 2014 :-) :
[image]

Den gule dumpster kører på den nordlige skråning, der nu er adgangsvej til vadestedet.

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af re20000, 14/12 2014, 00:10 (3414 dage siden) @ A. Nissen

Den gule dumpster kører på den nordlige skråning, der nu er adgangsvej til vadestedet.

Tillad mig en lille rettelse: køretøjet er en dumper. En dumpster betyder en skraldecontainer. I øvrigt et fantastisk vellykket projekt og rigtig dejligt med de mange indlæg og fotos om hele forløbet undervejs her på forum.

Nold

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Poul Andersen, 14/12 2014, 10:04 (3414 dage siden) @ A. Nissen

[image]

Lad os i anledningen af indvielsen se tilbage på hvordan der så ud den 19. marts.

Mvh.
Poul.

Avatar

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Lennart Gustafsson, Kode, 14/12 2014, 11:33 (3414 dage siden) @ Poul Andersen

Morn
Det skulle vara trevligt om man kunde få alla bilder från början till slut så att man lättare kan följa hela operationen.
Önskar
Lennart

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Niels Munch, 14/12 2014, 12:00 (3414 dage siden) @ Lennart Gustafsson

Det skulle vara trevligt om man kunde få alla bilder från början till slut så att man lättare kan följa hela operationen.

Hej Lennart,

Horsens kommune har fulgt projektet i tekst og billeder på kommunens hjemmeside: http://www.horsens.dk/KulturOgFritid/Parkskovogfriluftsliv/Jernbanebroen.aspx .

Ligeså findes denne private side: http://www.hemmeligesteder.dk/jernbanebro.html .

M.v.h.
Niels

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Poul Andersen, 14/12 2014, 12:06 (3414 dage siden) @ Lennart Gustafsson

Morn
Det skulle vara trevligt om man kunde få alla bilder från början till slut så att man lättare kan följa hela operationen.
Önskar
Lennart

[image]

19. marts, 2014

[image]

18. april, 2014

[image]

4. maj, 2014

[image]

20. sept., 2014

[image]

11. nov., 2014

[image]

13. dec., 2014.

Hermed som ønsket !.

Mvh.
Poul.

Avatar

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Lennart Gustafsson, Kode, 14/12 2014, 12:12 (3414 dage siden) @ Poul Andersen

Ett varmt tack till både Niels och Poul för bilderna och länkarna. :-)
/Lennart

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Anders ⌂, Copenhagen, 1/8 2022, 09:40 (627 dage siden) @ Lennart Gustafsson

Hej Alle

Jeg var i Silkeborg i weekenden og heraf opstod spørgsmålet, jeg ikke umiddelbart kan se noget svar på.

Hvor blev broen begravet?

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Indvielse af den genfundne gitterbro på HBS.

af Krabsen, 1/8 2022, 09:59 (627 dage siden) @ Anders

Jeg var i Silkeborg i weekenden og heraf opstod spørgsmålet, jeg ikke umiddelbart kan se noget svar på.

Hvor blev broen begravet?

En bro er liige lidt for stor til at flytte rundt med, så den blev begravet samme sted som den blev udgravet.

Søg på 'den genfundne bro', og du vil blive begravet!:-P i information.

MK-FK Statsbanernes nyeste motorvognstype
MK-FK Statsbanernes nyeste motorvognstype

Den 15. maj 1943 skrev Maskinchefen ved DSB - Civilingeniør Hedegaard Christensen - denne artikel om statsbanernes nye motorvogn litra MK til bladet Ingeniøren. Det første togsæt af litra Mk-FK blev leveret fra Frichs og Scandia samme år.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak