Avatar

Industrispor på Aalborg Værfts område

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/10 2012, 11:16 (4180 dage siden)

Jeg har en mistanke om, at det nu hedengangne Aalborg Værft havde en eller anden form for "intern jernbaneinfrastruktur" - måske endda normalsporet. Men jeg er - indtil videre - ikke stødt på nogen omtale/billeder heraf i den trykte litteratur eller på nettet.

For god ordens skyld anføres, at Aalborg Værft "naturligvis" havde private sidespor ind på værftets område med tilslutning til Aalborg havnebane. Disse sidespor har jeg nogenlunde styr på.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Industrispor på Aalborg Værfts område

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/10 2012, 13:34 (4180 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I august 1939 tegnede DSB 2. distrikts 10. banesektion i Aalborg en sporplan over Aalborg havnebane. På nedenstående sporplansudsnit ses Aalborg Værft.

Som det fremgår, er mere eller mindre hele værftsområdet besporet (de små-stiplede linier). Og når jeg har mistanke om, at sporvidden har været normalspor, skyldes det, at der er sporforbindelse til det "rigtige" sidespor (blå bolle).

Men hvis de små-stiplede linier forestiller "normalspor" er der godtnok tale om nogle små radier!

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Udsnit af sporplan over Aalborg havnebane august 1939. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-452/Thomas Boberg Nielsen.

Industrispor på Aalborg Værfts område

af Kenneth Verting, 17/10 2012, 14:34 (4180 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kunne det tænkes det er gamle normalsporede kranspor ?

På Helsingør Skibsværft var hele området plastret til med sådanne spor med særdeles skarpe kurver rundt om "gadehjørnene" og ind i diverse haller, hvor små dampkraner tøffede rundt overalt. (disse spor havde også en forbindelse til omverdenen via havnesporet foran Værftet administrationbygning. (Der ligger et stykke af det endnu))

Industrispor på Aalborg Værfts område

af Peter Andersen, Hedehusene, 17/10 2012, 16:39 (4180 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det er højst sandsynligt, at der er tale om normalspor. Det har man, såvidt jeg ved, haft både i Odense, Helsingør, Nakskov og Københavns Sydhavn. Man fik jo mange ting leveret med jernbane, så nogle af sporene kørte der også godsvogne på.
På Holmen var der også normalspor, efter hvad jeg kan skønne efter billederne.
De fleste skibsværfter havde kørekraner og fladvogne med kort akselafstand (2-3 meter) til internt brug. Kranerne på pladsen havde som regel kun kort en udlægger for at kunne løfte jernplader, spanter, maskindele mm. op på vognene. Ude ved selve beddingen/dokken havde man så tårnkraner med større sporvidde til det høje løft. Odense havde dog nogle 4-akslede kraner med udlægger på 8-10 m.
Selv om kurverne ser skarpe ud, så er det jo ikke værre end dem, som mange 2-akslede sporvogne har måttet klare i tidens løb.

Et sidespring: Foderstofkompagniets spor på molen øverst til venstre på tegningen ser også specielt ud.

Avatar

Industrispor på Aalborg Værfts område

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/10 2012, 17:52 (4180 dage siden) @ Peter Andersen

Det er højst sandsynligt, at der er tale om normalspor. Det har man, såvidt jeg ved, haft både i Odense, Helsingør, Nakskov og Københavns Sydhavn. Man fik jo mange ting leveret med jernbane, så nogle af sporene kørte der også godsvogne på.
På Holmen var der også normalspor, efter hvad jeg kan skønne efter billederne.
De fleste skibsværfter havde kørekraner og fladvogne med kort akselafstand (2-3 meter) til internt brug. Kranerne på pladsen havde som regel kun kort en udlægger for at kunne løfte jernplader, spanter, maskindele mm. op på vognene. Ude ved selve beddingen/dokken havde man så tårnkraner med større sporvidde til det høje løft. Odense havde dog nogle 4-akslede kraner med udlægger på 8-10 m.
Selv om kurverne ser skarpe ud, så er det jo ikke værre end dem, som mange 2-akslede sporvogne har måttet klare i tidens løb.

Kære Peter

Tak for oplysningerne. Jeg har netop læst bogen "Byens Værft", der handler om Aalborg Værft og som er udkommet i år. Bogen er på 335 sider og intet sted nævner man noget om sporanlægget.

For mig er Aalborg Værft interessant, fordi værftets sidespor var tilsluttet Aalborg havnebane. Men når de interne spor var normalsporede, er det svært på billeder at konkludere, om et givent spor er et "rigtigt" spor eller blot et internt spor.

På nedenstående billede, der måske er fra 1950'erne, er kurverne, så vidt jeg kan bedømme, bløde nok til at kunne befares af almindelige godsvogne.

[image]
Interne spor på Aalborg Værft ca. 1950-1960. Fra dvd inkluderet i bogen Flemming Nielsen: Byens Værft, 2012.


Et sidespring: Foderstofkompagniets spor på molen øverst til venstre på tegningen ser også specielt ud.

Ja, der er tale om to vogndrejeskiver. De viste spor er en del af de "almindelige" havnespor.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Industrispor på Aalborg Værfts område

af shipmik, 25/10 2012, 09:28 (4172 dage siden) @ Peter Andersen

Sporet på KFK-kajen havde en drejeskive for enden af de to spor på kajen langs Østre Havn. Det fremgår tydeligt af dette billede, som i virkeligheden er af værftet og taget i 1928. Ved kajen ligger DSB-færgen Valdemar fra Oddesund-overfarten. Dengang hed anlægget ikke Aalborg Værft, men derimod Aalborg Skibsværft. Det blev senere til Aalborg Maskin- & Skibsbyggeri og fra april 1937, da J. Lauritzen overtog værftet blev det til Aalborg Værft.

Mvh
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk

[image]

Avatar

(Vogn?)drejeskiver på Aalborg havn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 8/11 2014, 18:00 (3428 dage siden) @ shipmik

Sporet på KFK-kajen havde en drejeskive for enden af de to spor på kajen langs Østre Havn

[image]

Og her har vi et billede fra dengang, der var to (vogn?)drejeskiver.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde: John Erik Olsen på www.facebook.com

Industrispor på Aalborg Værfts område

af duebjerg, 19/10 2012, 00:47 (4179 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg arbejder på Gasværket i Aalborg. Der har vi en flok gamle luftfotos, der bl.a. viser meget fint, hvordan smalsporsbanen gik fra havnen til gasværket. Måske kan man også se nogle af værftets spor på billederne. Jeg skal forsøge at kigge efter snarest.

/Steen

Avatar

Industrispor på Aalborg Værfts område

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/10 2012, 01:10 (4179 dage siden) @ duebjerg

Jeg arbejder på Gasværket i Aalborg. Der har vi en flok gamle luftfotos, der bl.a. viser meget fint, hvordan smalsporsbanen gik fra havnen til gasværket. Måske kan man også se nogle af værftets spor på billederne. Jeg skal forsøge at kigge efter snarest.

Kære Steen

Det lyder meget interessant. Såvel billeder af smalsporsbanen fra havnen til gasværket som billeder, der inkluderer værftet, har interesse.:-)

Vi glæder os til at se resultatet af din efterforskning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Industrispor på Aalborg Værfts område

af duebjerg, 24/10 2012, 09:54 (4173 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej! Billederne er ret store, så jeg har ikke lige fantasi til at få dem i en scanner. Jeg har forsøgt at tage et mobilfoto af udsnit af billederne, så du kan få en fornemmelse for, hvad man kan se på de store billeder.

Billedet fra 1946 viser lidt af smalsporet fra havnen til gasværket og lidt af (normal-)sporene på væftets område, der snor sig mellem bygninger.

Billedet fra 1956 er meget svært at tyde, men på det "rigtige" billede ses faktisk ret tydeligt, hvordan normalsporet på værftet hænger sammen med havnesporet fra banegården.

Fra mit kontorvindue har jeg faktisk udsigt over et stykke af sporet mod Rørdal, det ligger og ser pænt ud, ærgeligt man ikke har et lille lok, så man kunne køre lidt på sporet;-) [image][image]

Hvis du skulle være i nærheden af Aalborg og vil se billedern "live" kan du sende mig en besked.

Steen

Avatar

Industrispor på Aalborg Værfts område

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 24/10 2012, 10:41 (4173 dage siden) @ duebjerg

Hvis du skulle være i nærheden af Aalborg og vil se billedern "live" kan du sende mig en besked.

Kære Steen

Fine billeder - også selv om de er taget med en mobiltelefon.

Især "højbanen" til gasværket er jo helt fantastisk. Men også normalsporene med små radier på værftsområdet er meget interessante.

Jeg vil meget gerne lægge vejen forbi og studere billederne nærmere. Jeg har ikke din mailadresse, men du er velkommen til at kontakte mig på thomas.boberg.nielsen@gmail.com

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Industrispor på Aalborg Værfts område

af shipmik, 24/10 2012, 11:26 (4173 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Jeg har kikket interesseret på denne tråd og overvejet om jeg skulle kloge lidt i det også. Jeg er født i Aalborg og min far også og har derfor haft øjne og øre åbne omkring Aalborg Værft i årevis. Jeg har ikke nogen erindring om, at Aalborg Værft brugt jernbanesporene til interne transporter, men de spor, der var på område blev brugt til en særlig mobilkran, som værftet havde. Den kan ses på det sort/hvide billede (som er fra november 1960), hvor den holder lige for enden af tørdokken. Det andet billede viser mobilkranen på sporet ved udrustningskajen længst mod vest på værftsområdet. At der er spor på området hænger i nogen grad sammen med at værftet blev udvidet hele tiden og derved kom nogle af sporene til at ligge indenfor hegnet. Det samme gælder sporene f.eks. på reparationskajen. Sporbuen midt i billede lå i 1960 udenfor hegnet til værftet, men blev senere inddraget og var da stadig adgang til kajerne på strækning 11, som det hedder idag. Har et andet og senere luftbillede, hvor der tydeligvis holder en undervisningsvogn fra Jydsk Teknologisk lige ved porten, hvor hovedsporet har en forgrening til værftet.
Så alt i alt ikke noget afgørende, men blot indspark fra Ringkøbing.

mvh
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk

[image]

[image]

Avatar

Industrispor på Aalborg Værfts område

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 24/10 2012, 11:34 (4173 dage siden) @ shipmik

Har et andet og senere luftbillede, hvor der tydeligvis holder en undervisningsvogn fra Jydsk Teknologisk lige ved porten, hvor hovedsporet har en forgrening til værftet.
Så alt i alt ikke noget afgørende, men blot indspark fra Ringkøbing.

Kære Bent

Jeg synes bestemt, at dine indpark er afgørende og væsentlige og de to viste billeder dokumenterer jo meget fint, at de interne normalspor blev brugt til (bl.a.) den viste kran. Jeg tror, at jeg har fundet et billede af en intern fladvogn. Det vender jeg tilbage til.

Det tredje billede, du omtaler, hvor der holder en undervisningsvogn, må du også meget gerne vise.

Må jeg bringe dine billeder på havnebaner.dk?

Og ja, værftet blev jo udvidet og åd sig ind på arealer, hvor der i forvejen lå "rigtige" sidespor.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Industrispor på Aalborg Værfts område

af shipmik, 24/10 2012, 12:19 (4173 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej thomas
Det er da ikke usansynligt at værftet har fået leveret gods - tunge emner - på jernbanevogne, men der er ikke mange vogne at se på billederne fra værftsområdet.
Her kommer tre billeder, som du, ligesom de øvrige, gerne på bruge på havnesporsiden. De stammer alle fra Aalborg Værfts årsberetninger.
Første billede viser sporforløbet langs værftet i 1961 (med DFDS'erne Kong Olav V under udrustning). Og sørme om der ikke er to mobilkraner på billedet. Den ene er nok den, som jeg har vist, men der er en anden tættere ved kajen og det ligner faktisk en dampkran. Det ligner røg, der kommer fra toppen af kranen.
Andet billede viser værftet i 1969 med GFL-færgen Prinsessan Christina under udrustning. Og jeg har lagt en sort ring omkring undervisningsvognen. Det har nok været undervisning i svejseteknik.
Endelig en skitse fra Aalborg Værfts årsberetning 1962 (50 års jubilæet), hvor areal udvidelserne er ridset op.

Hilsen
Bent

[image]
[image][image]

Industrispor på Aalborg Værfts område

af duebjerg, 24/10 2012, 14:34 (4173 dage siden) @ shipmik

Sjovt at se de gamle billeder af værftet! Maskinværkstedet lå helt inde bag mange andre bygninger, idag ligger det bare frit på en mark - sådan forgår alverdens herlighed!

Også pudsigt at se, at noget af smalsporet til gasværket var intakt efter at forbindelsen til havnen blev droppet. Mon der har været en kulplads nord for Gasværksvej?

Steen

Industrispor på Aalborg Værfts område

af Anders D, 8/11 2014, 21:06 (3428 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Billederne stammer fra en jubilæumsbog om værfter fra starten af 60´erne.
Interne arbejdsvogne på Ålborg værft.
[image]
I baggrunden: ældre dampkran 1927
[image]
Sporskifte 1939
[image]
På dette billede ses tilslutning til havnebanen tydeligt
[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak