Faxe Jernbane - igen igen (10 fotos)

af Niels Munch, 15/1 2016, 17:51 (2995 dage siden)

Hej i forum,

Som det bl.a. kan ses i denne billedrige tråd, arrangerede DJK den 14.10.1973 - i gråt efterårsvejr - "farvel til dampen" på Faxe Jernbane (FJ).

JB-P og jeg deltog, men da vi skulle være hjemme til et middagsarrangement, foregik turen i min nye, flaskegrønne Ford Escort 1300 (indregistreret "CK"), hvor Hårlev (min arbejdsplads 12 år senere) også aflagdes et besøg.

Jeg medbragte mit Minolta 7s, og skønt det netop var blevet repareret for lukkerfejl, viste det sig ikke at være driftsstabilt. Så i min hidtidige hukommelse blev billederne fra denne tur ikke til noget. MEN i går fandt jeg i en arkivkasse en s/h filmrulle "OKT 73", hvor ca. halvdelen af de 36 billeder var OK, heraf nogle fra omhandlede tur, og jeg scannede straks:

[image]DJKs særtog ankommer til Stubberup, ØSJS nr. 9 - DSB Bgh - Bf - BDg.

Jeg har noteret om DSB-vognene, at de alle var rødmalede, men i forskellige designs hvad angår påskrifterne. Numrene har jeg desværre ikke.

[image]ØSJS' remisekompleks i Stubberup.

I FJs værkstedsområde var 2 Krauss-maskiner opfyret, medens Henschel-maskinen var kold of blev flyttet rundt af en af de 2 nye dieseler fra Schöma.

[image]FJ IV og FJ I, i baggrunden en Schöma.

[image]FJ VI.

[image]FJ IV med FJ I og FJ VI bagved.

[image]Schöma 9 med FJ VI samt FJ I.

[image]Schöma 8.

[image]Schöma 9.

Der har været diskussion om Schöma-lokomotivernes nummerering; men på et samtidigt JB-P foto bærer ovenstående Schöma (med det vandrette sidevindue) nummeret "9" på førerhusets anden side. Dette foto kan ses på Tommys artikel om FJ.

På hjemturen besøgte vi Hårlev, hvor mine fotos af "DAVID", PF 405 ex KB og QD 188 ex Horsens ikke blev til noget. Det blev disse:

[image]ØSJS M 2 "Røveren" i Hårlev.

[image]Førerpladsen i M 2. Alle fotos 14.10.1973 (nm).

I den mørke remise var nr. 8 under revision, og M 3 (ex NPMB) manglede en lem i gulvet, hvilket JB-P konstaterede under styg banden. Desuden SM 14, 16 og 17. I Køge ØSJS-remise stod VaGJ Mc 651.

Jeg tror, vi var hjemme til tiden .....


Bedste hilsener
Niels

Faxe Jernbane - igen igen (10 fotos)

af Jens Bruun-Petersen, 15/1 2016, 19:38 (2995 dage siden) @ Niels Munch

Fine billeder - tak for dem! De er bedre end mine, der faldt noget mørk gråmeleret ud.
Jeg skal hermed bekræfte, at Niels's beretning er i overensstemmelse med sandheden. Der var ganske mørkt i ØSJS M 3, så undertegnede gik i fælden!
Numrene på de tre rødmalede DSB-personvogne haves også:
Bgh 63 114, ex CC 1114: Det var den eneste Bgh, der blev rødmalet. Den havde beholdt sin oprindelige indretning med finérvægge og lavryggede lædersofaer, ganske som ved leveringen i 1950. Alle de andre Bgh havde fået ny aptering. I venstre side stod "DSB" med store hvide bogstaver, og det havde de to andre vogne ikke.
Bf 65 327, ex BL 1327. Det var nok én af de første BL, der var blevet rødmalet.
BDg 64203, ex CD 1203: Ligeledes rødmalet.

Foto haves, men ligger som tif-filer, så de vedlægges ikke her, men måske senere.

Venlige hilsener
Jens Bruun-Petersen

Faxe Jernbane - igen igen (10 fotos)

af Jens Bruun-Petersen, 15/1 2016, 19:49 (2995 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Her er de:

[image]
BDg 64 203 Stubberup 14. oktober 1973 JBP.

[image]
Bf 65 327 Stubberup 14. oktober 1973 JBP.

[image]
Bgh 63 114 Stubberup 14. oktober 1973 JBP.

Venlig hilsen
Jens

Faxe Jernbane - igen igen (10 fotos)

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 15/1 2016, 21:30 (2995 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

DSB Bf.327 (og iøvrigt DSB Bf.328) kom senere til SFvJ i Faaborg da klubben kørte Onsdagtoge i Juli i starten af 1990-erne mellem Faaborg-Ringe-Odense. DSB Bf.327 findes idag nede hos FSF ved Kappeln, idet klubberne byttede så DSB Cl.1586 kom til Faaborg

Faxe Jernbane - igen igen (10 fotos)

af UTJ, 16/1 2016, 12:53 (2994 dage siden) @ Steen Nielsen

DSB Bf.327 (og iøvrigt DSB Bf.328) kom senere til SFvJ i Faaborg da klubben kørte Onsdagtoge i Juli i starten af 1990-erne mellem Faaborg-Ringe-Odense. DSB Bf.327 findes idag nede hos FSF ved Kappeln, idet klubberne byttede så DSB Cl.1586 kom til Faaborg

Jeg har aldrig forst[et hvorfor I på Sydfyn sætter punktum mellem litra og nummer. Det er der ingen andre der gør, tror jeg.

Faxe Jernbane - igen igen (10 fotos)

af Jens H. Bondesen, 16/1 2016, 09:48 (2995 dage siden) @ Niels Munch

Som det bl.a. kan ses i denne billedrige tråd, arrangerede DJK den 14.10.1973 - i gråt efterårsvejr - "farvel til dampen" på Faxe Jernbane (FJ).


Tak for de herlige billeder :-). På turen prøvede jeg for første gang at tage dias med mit Kodak Instamatic 133. Det blev stort set kun til sort i sort, så min erindring om gråvejret er noget mørkere end dine billeder viser det var.

I FJs værkstedsområde var 2 Krauss-maskiner opfyret, medens Henschel-maskinen var kold of blev flyttet rundt af en af de 2 nye dieseler fra Schöma.


Jeg husker det ellers som om, kun FJ IV var fyret op, mens de to andre maskiner, udløbet af revision, kun røg fra tvist i røgkammeret(?). Turen var ellers annonceret med tre opfyrede FJ-maskiner.

Udflugtstoget blev i øvrigt fremført af M9 helt fra København H. Det tog sin tid!

Faxe Jernbane - igen igen (10 fotos)

af Niels Munch, 16/1 2016, 11:43 (2994 dage siden) @ Jens H. Bondesen

Jeg husker det ellers som om, kun FJ IV var fyret op, mens de to andre maskiner, udløbet af revision, kun røg fra tvist i røgkammeret(?). Turen var ellers annonceret med tre opfyrede FJ-maskiner.


Det kan du meget vel have ret i, idet på Lars Kraghs og Per Bjørn Pedersens billeder ses FJ IV som den absolut aktive!

JB-P og jeg var smuttet igen, da de andre DJK'er "gik i graven".

I øvrigt må Lars Kraghs billeder nr. 12 og 14 vist være spejlvendte.


Bedste hilsener & tak for positive kommentarer
Niels

Faxe Jernbane - igen igen (10 fotos)

af kbayer, 16/1 2016, 20:46 (2994 dage siden) @ Niels Munch

Den 27.juli 1976 besøgte jeg ØSJS og jeg vil ved senere lejlighed lægge alle mine fotos ind her på forum. På 2 af billederne har jeg noteret Stubberup station set mod Fakse. Det andet synes jeg ikke kan være Stubberup station.

[image]

[image]

Er sidste foto mon Rødvig station?

Faxe Jernbane - igen igen (10 fotos)

af Niels Munch, 16/1 2016, 20:55 (2994 dage siden) @ kbayer

[image]

Er sidste foto mon Rødvig station?


Ja, det er Rødvig, den eneste af banens stationer, hvor bygningerne er opført i kalksandsten. Alle øvrige er jo i rødt tegl.

Jeg vil glæde mig til at se dine øvrige billeder fra Østbanen.

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Faxe Jernbane - igen igen (1 foto)

af T. Rithmester @, Struer, 16/1 2016, 21:01 (2994 dage siden) @ kbayer

Den 27.juli 1976 besøgte jeg ØSJS.

[image]

Er sidste foto mon Rødvig station?

Som NM ganske rigtigt har svaret er det Rødvig :-)

[image]Næsten samme vinkel 39 år senere :-) Rødvig station 7. august 2015 (thr)

Faxe Jernbane - igen igen (1 foto)

af Holger Sørensen, Hedehusene, 16/1 2016, 21:57 (2994 dage siden) @ T. Rithmester

Ja - det er jo ikke ligefrem blevet kønnere.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Avatar

Faxe Jernbane - igen igen (1 foto)

af T. Rithmester @, Struer, 16/1 2016, 22:18 (2994 dage siden) @ Holger Sørensen

Ja - det er jo ikke ligefrem blevet kønnere.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)


Jeg er ikke utilbøjelig til at give dig ret, Holger ;-)

Faxe Jernbane - igen igen (1 foto)

af Gert, Aalborg, 16/1 2016, 22:25 (2994 dage siden) @ T. Rithmester

Det er imponerende at se alle de fine gamle billeder af stationsområder - det hele er så pænt, rent og ordenligt - i dag ligner det ofte noget wild-west noget. Der mangler bare nogle gribbe og en enkelt dagdriver med et græsstrå i munden stående i solen ved hjørnet af toiletbygningen.:-) :-)

Gert

Faxe Jernbane - igen igen (1 foto)

af Niels Munch, 16/1 2016, 23:29 (2994 dage siden) @ Holger Sørensen

Ja - det er jo ikke ligefrem blevet kønnere.


Ja, tiden synes at være gået i stå i Rødvig, medens ukrudtet finder vej.

Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL), som ved privatbanefusionerne i maj 2002 havde overtaget ejerskabet og ansvaret for udviklingen af Østbanens infrastruktur, indledte forhandlinger med den gamle Stevns Kommune om en flytning af Rødvig Station.

Stationen tænktes placeret i f.m. en ny trafikterminal nord for Vemmetoftevej, lige vest for Rødvigvej. Herved ville banen miste s-kurven med den nedsatte hastighed og de sidste godt 400 m, hvilket er køreplanteknisk ideelt, idet Rødvig- og Fakse-linierne tilnærmelsesvis ville blive lige lange.

Den skete og planlagte byudvikling ville betyde, at terminalen kunne komme til at ligge mere centralt i f.t. beboelserne, den gamle stationsbygning ville kunne frasælges (der var seriøse købere) og resten af stationsarealet byudvikles.

Anlægsomkostningerne til vej- og busterminalanlæg ville skulle bæres af kommunen, baneforlægningen af HL.

Sagen gik - ligesom en del andet - planlægningsmæssigt i stå under indtryk især af den forestående strukturreform, hvor den gamle Stevns kommune pr. 01.01.2007 sammenlagdes med Vallø Kommune til "ny" Stevns Kommune.

Derefter fulgte - som bekendt - Østbanens "flytning" fra HL til Regionstog pr. 01.01.2009, og hvordan sagen (bortset fra ukrudtet) p.t. står under Lokaltog, er jeg selvsagt ganske (og sikkert også lykkeligt) uvidende om.

M.v.h.
Niels

Faxe Jernbane - udviklingsplan for Rødvig

af Niels Munch, 17/1 2016, 12:55 (2993 dage siden) @ Niels Munch

hvordan sagen (bortset fra ukrudtet) p.t. står under Lokaltog, er jeg selvsagt ganske (og sikkert også lykkeligt) uvidende om.


..... og alligevel ikke, for idéen om en flytning af stationen og udnyttelse af det gamle stationsområde er (gen-)opdukket i "UDVIKLINGSPLAN FOR RØDVIG BY" udarbejdet af ZoffmannHolm Landskabsarkitekter for Stevns Kommune i 2015.

Heri diskuterer man bl.a. flytningen af stationen og en fremtidig anvendelse af det hidtidige stationsområde.

Og så er der "gået Aarhus i den": En lille bæk, Lejdebækken, der køber parallelt med banen det sidste stykke mod byen, og som fra Vemmetoftevej til kysten er rørlagt, foreslås nu frilagt ála Aarhus Å. Banens rolle som "barriere" gennem byen overtages nu af bækken .....

Interesserede, der kan mønstre energi til at klikke på følgende link, kan se planen i sin helhed:

https://stevns.dk/sites/default/files/om_kommunen/hoeringer_offentliggoerelser/hoeringe... .

Det har ikke meget med Faxe Jernbane at gøre ud over, at vi kan registrere, at Rødvig Station "er bagud" i forhold til Fakse Ladeplads Station, hvor bygningerne blev frasolgt for godt en halv snes år siden og området efterfølgende pænt reguleret.


M.v.h.
Niels

Faxe Jernbane - omlægning ved Fakse og ny station.

af Poul Andersen, 17/1 2016, 13:09 (2993 dage siden) @ Niels Munch

Det har ikke meget med Faxe Jernbane at gøre ud over, at vi kan registrere, at Rødvig Station "er bagud" i forhold til Fakse Ladeplads Station, hvor bygningerne blev frasolgt for godt en halv snes år siden og området efterfølgende pænt reguleret.


M.v.h.
Niels

Så ledes tankerne tilbage til først i 70´erne, hvor der fremkom planer om omlægning af banen fra Fakse st. til en "ny Fakse st." (sæk station) i selve byen.
Her skulle togene så skifte køreretning og fortsætte af en ny strækning til syd for Stubberup.
Så vidt jeg mindes, var det for at Faxe Kalk kunne bryde hvor den nuværende strækning ligger.
- Mon ikke man er glad for det ikke blev til noget, med det tidstab det ville medføre.

Mvh.
Poul.



Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak