Stedfæstelse af billede

af pallecsc, 17/6 2016, 10:53 (2863 dage siden)

[image]

Kan nogen hjælpe med stedfæstelse af billedet?

Som jeg ser det på skyggerne går banen Øst - Vest.

Det står angivet som værende i Vanløse 1938 hvilket ikke kan passe.

Årstallet er ok men Vanløse er helt forkert.

Stedfæstelse af billede

af Niels Munch, 17/6 2016, 14:15 (2863 dage siden) @ pallecsc

[image]

Kan nogen hjælpe med stedfæstelse af billedet?


Ejendommen er Lottenborgvej 24 i Kgs. Lyngby. Den er i dag indrettet med kontorer (flerbrugerhus), og der er kommet en motorvej (Lyngby Omfartsvej) mellem Nordbanen og ejendommen.

"Lottenborghus palæejendom blev opført i 1923 for Statens Planteavls Laboratorium i forbindelse med statens forpagtning af områdets jorde til forskning og forsøg med planteavl. Ejendommens nyklassicistiske stil er tegnet af arkitekt Johan Speyer, ligesom Statens Plantepatologiske Forsøgsstation, som kan ses på den anden side af Lottenborg Kro og Sorgenfri kirkegård.

I midten af 90’erne blev Lottenborghus hovedsæde for NNIT A/S (Novo Nordisk IT), som i 2001 opførte den nye hovedbygning [bagved], tegnet af Christiansen Arkitekter.

I dag er hele Lottenborghus VirksomhedsPark® ejet af PFA Ejendomme."

Kilde: http://lottenborghus.dk/


M.v.h.
Niels

Avatar

Stedfæstelse af billede

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/6 2016, 14:20 (2863 dage siden) @ pallecsc
redigeret af Morten Flindt Larsen, 17/6 2016, 14:52

Hej Palle,

Av! Det var lidt af en nød at knække, men du har ret; det er ikke Vanløse. Billedet viser Nordbanen ud for Lottenborgvej 24 i Kgs. Lyngby, dvs. Sorgenfri, og det sted er MEGET forandret i dag. Den store bygning har engang huset Statens Planteavls-Laboratorium men er i dag kontorhus for en række mindre virksomheder. Den lyse bygning i billedets centrum er et af jernbanens dobbelthuse (boliger). Her var frem til 1952 Sorgenfri Mellemblokpost placeret. Bemærk de lange trapper ned til sporene og op til noget, der ligner et apparatskab (tv.). Der står også et mellembloksignal lige neden for huset, foran en køreledningsmast. Det var en manuelt betjent blok men med daglyssignaler. Der kom først automatisk linjeblok på strækningen i 1952. En tilsvarende blokpost fandtes ved Virum, så strækningen Lyngby-Holte var inddelt i tre blokafsnit.

Stedfæstelse af billede

af Peter Sloots, 17/6 2016, 15:09 (2863 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

3. februar 2007 (sidste 2. generations-S-togstur):
[image]

Stedfæstelse af billede (Sorgenfri + 1 foto)

af Niels Munch, 17/6 2016, 16:06 (2863 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Den lyse bygning i billedets centrum er et af jernbanens dobbelthuse (boliger). Her var frem til 1952 Sorgenfri Mellemblokpost placeret. Bemærk de lange trapper ned til sporene og op til noget, der ligner et apparatskab (tv.). Der står også et mellembloksignal lige neden for huset, foran en køreledningsmast. Det var en manuelt betjent blok men med daglyssignaler. Der kom først automatisk linjeblok på strækningen i 1952. En tilsvarende blokpost fandtes ved Virum, så strækningen Lyngby-Holte var inddelt i tre blokafsnit.


Her er et billede fra stedet (DJMs Fotosamling):

[image]Hellerup - Holte (S-bane). Afstandsmærke 400 meter til hovedsignal set fra ved Lyngby Sø, i baggrunden viadukten ved Sorgenfri S-bane-station. Fotodato: 1937. Delsamling: Københavns Foto-Service. Scannummer: DJM01-00000261. Fotonummer: A719/A719a .


Klik på billedet for oprindelig størrelse.


M.v.h.
Niels

Avatar

Stedfæstelse af billede (Sorgenfri + 1 foto)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/6 2016, 17:06 (2863 dage siden) @ Niels Munch

Den lyse bygning i billedets centrum er et af jernbanens dobbelthuse (boliger). Her var frem til 1952 Sorgenfri Mellemblokpost placeret. Bemærk de lange trapper ned til sporene og op til noget, der ligner et apparatskab (tv.). Der står også et mellembloksignal lige neden for huset, foran en køreledningsmast. Det var en manuelt betjent blok men med daglyssignaler. Der kom først automatisk linjeblok på strækningen i 1952. En tilsvarende blokpost fandtes ved Virum, så strækningen Lyngby-Holte var inddelt i tre blokafsnit.

Her er et billede fra stedet (DJMs Fotosamling):

[image]Hellerup - Holte (S-bane). Afstandsmærke 400 meter til hovedsignal set fra ved Lyngby Sø, i baggrunden viadukten ved Sorgenfri S-bane-station. Fotodato: 1937. Delsamling: Københavns Foto-Service. Scannummer: DJM01-00000261. Fotonummer: A719/A719a .


Klik på billedet for oprindelig størrelse.


M.v.h.
Niels


Kære Niels

Herligt - vi bemærker, at afstandsmærkerne vender forkert (skråt op til højre). Jeg har i dette indlæg

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=10628

efterlyst netop sådan et billede.

Bedste hilsner

Thomas

Stedfæstelse af billede (Sorgenfri + 1 foto)

af Søren fra KM ⌂, 17/6 2016, 22:53 (2863 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Og mærket ovre til venstre har dem den anden vej -skråt op mod venstre.:-D
-S

Stedfæstelse af billede

af pallecsc, 17/6 2016, 22:17 (2863 dage siden) @ pallecsc

Tak for alle jeres svar. Det har virkelig været brugbart :)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak