Portræt af 307

af Michael Olsen, 17/6 2016, 12:04 (2869 dage siden)

Jeg har fået fat i nedenstående foto af en person med tjenestenummer 307 og en fløjte hængende i en kæde over brystet. Jeg er absolut ingen ekspert i uniformer, så derfor beder jeg om jeres hjælp.

Det er et visitkortfoto taget hos Atelier du West, Istedgade 31, som ifølge Bjørn Ochsner lå på adressen fra ca. 1898 til ca. 1906.

Der er desværre ikke andre oplysninger som f.eks. et navn bag på billedet.

Jeg håber på, at det er en sporvejsmand, men jeg tror ikke, at sporvejsselskaberne på dette tidspunkt havde ansatte med så høje tjenestenumre. Så det er nok 'desværre' en DSB-mand. Har I nogle bud?

På forhånd tak og mvh
Michael Olsen

[image]

Portræt af 307

af Jens, 30 cm fra skærmen, 17/6 2016, 16:02 (2869 dage siden) @ Michael Olsen

At dømme efter distinktionerne i kasketten, må han helt klart være jernbanemand. Vingehjulet og kongekronen taler i hvert fald sit tydelige sprog.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak