Avatar

Nørresundby - hvad skete der lige der?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 23/6 2016, 13:51 (2857 dage siden)

Hvis man på internettet leder efter oplysninger om Nørresundby station, løber man lynhurtigt ind i en masse forkerte oplysninger, som åbenbart er skrevet af efter hinanden. Bl. a fremgår det at, stationen blev nedlagt i 1972(!) Det skyldes sikkert en sammenblanding af noget med fjernstyring (strækningen Aalborg-Nørresundby blev fjernstyret pr. 29. november 1972) og måske noget med lukning af billetkontoret (jeg ved ikke, hvornår billetkontoret lukkede). Helt spøjst bliver det, når man et sted kan læse, at "det sidste persontog holdt ved stationen i 1972."

Faktum er, at man kunne stige af og på toget i Nørresundby frem til K79, dvs. til og med 26. maj 1979.

Jeg studsede derfor lidt, da jeg i Tommys database stødte på dette billede:


[image]

Det ser jo unægtelig ud, som om personerne til højre i billedet skal med toget?

Måske "en Frikke " kigger med her og kan huske, om der var særlige omstændigheder i forbindelse med billedets optagelse?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Nørresundby - hvad skete der lige der?

af Gert, Aalborg, 23/6 2016, 14:15 (2857 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg skal spørge min lillebror Erik - men jeg tvivler på at der andet, end at han er kommet forbi og har taget nogle billeder, som han har for vane.

Gert

Nørresundby - hvad skete der lige der?

af Gert, Aalborg, 23/6 2016, 14:19 (2857 dage siden) @ Gert

Erik bekræfter, at han bare har taget et billede af dagligdagen, som det var dengang. Han er bare lige kommet forbi.

Men alt sammen er historie nu.

Gert

Nørresundby - hvad skete der lige der?

af Gert, Aalborg, 27/6 2016, 23:36 (2852 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Grundet en privat mail til mig, der rejste tvivl om det overhovedet var Nørresundby, har jeg fået følgende endelige svar fra Erik:

Hej.
Det ER Nørresundby. Lyntoget tog ikke passagerer op, men de lokale krydsede ofte sporene, når de havde været ude at handle. Godstoget holder, for at lyntoget kan passere. Gert har ret i at "broen" i baggrunden er transportbåndet fra den nærliggende kridtgrav. Broen længere ude er vejbroen ved Forbindelsesvejen.

hermed mener jeg at alt er forklaret.

Gert

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak