Hej Niels-Erik,

Tak for dine gode informationer om spor 1 og 7 m.m.

Nu skal jeg ikke på nogen måde kloges på fortiden, men jeg tror, at de viste streger angiver sporføringen til det, der på et senere tidspunkt kunne blive til spor 1 og 7. Spor 7 var vel Præstøbanens ”hovedspor” på Næstved station, indtil banen lukkede.

Mnjaa, det kan jeg godt følge dig i, men Næstved station var (så vidt jeg husker) i 1897 ikke så stor en banegård, at der allerede var hele seks statsbane-perronspor mellem stationsbygningen og spor 7, så derfor undrer den viste streg mig. PNJ blev naturligvis fuldt ud optaget på stationen, men banens værksted og hovedremise lå i Præstø, så privatbanen havde ikke stort pladsbehov på Næstved station, der først fik sin store udstrækning ved anlægget af Midtbanen i 1920'erne. Hvorfor har man haft brug for et direkte hovedspor ind til den yderste vest-side af stationen?

På kortet ses to parallelle veje skråt op mod højre. Den venstre er Kildemarksvej, og den højre er Skyttemarksvej. – Midt mellem de to veje over banen ligger i dag Rampen, som, så vidt jeg husker, bærer byggeåret 1935.

Der, hvor stregen, der viser sporføringen, deler sig, var stationens sydlige stationsgrænse indtil stationen blev ombygget omkring 1980. – Jeg afviser ikke, at det var langt uden for stationen i ”fortidens” målestok, men på ”markerne så langt ude”, er det heller ikke. Der var bebyggelse …..

Du har ret, afstanden ud til sporsammenløbet er ikke så stor, men af kortet fremgår det dog, at der i 1897 ikke var nogen videre bebyggelse derude og det var der heller ikke på vest-siden af spor 7; kortsignaturerne viser marker. Kortet er tegnet ved baneanlægget, dvs. man har ikke bare genbrugt et gammelt kort. Det er også derfor, at jeg undrer mig lidt over, at man straks ved baneanlægget skulle have ført et spor direkte ind langs stationens vest-side, hvor der ifølge kortet kun var marker.

Jeg må vist have fat i den første tilslutningsoverenskomst PNJ/DSB. Svaret findes formentlig der.