Østbanens busser - Østtrafik
Kære alle
Jeg er ved at skrive korte omtaler af de selskaber, som gennem tiden har kørt rutekørsel for HT/HUR/Movia område H. Mit fokus er derfor på denne kørsel og ikke så meget kørslen i Lollandsbanens område. Jeg har skrevet to omtaler af tidligere privatbaneselskabers busselskaber (LF Bus og Østbanen/Østtrafik), som jeg derfor tillader mig at lægge her i forhåbning om at få gode input, kommentarer, rettelser og tilføjelser m.v. Usikre oplysninger, eller oplysninger, som ønskes præciseret er markeret med fed tekst. Skriv herunder hvis du kan bidrage med yderligere - du er også velkommen til at skrive til jesperincopenhagen@gmail.com.
På forhånd tak!
Mvh. Jesper
Det Østsjællandske Jernbane-Selskab
Østbanen a/s
Østtrafik a/s
I/S Køge-Ringsted Kommunale Rutebilselskab
Det Østsjællandske Jernbane-Selskab åbnede banen Køge-Hårlev-Fakse/Rødvig i 1879. De første tiår havde banen nærmest monopol på transport over længere afstande, men i 1920’erne skød flere bilruter op. I 1922-23 åbnedes således i løbet af blot 1½ år ikke mindre end otte konkurrerende ruter, men fra 15. maj 1926 var Østbanen også selv rutebilejer. Denne dag åbnede Østbanen nemlig Hårlev-Skrosbjerg (senere linje 252), der fungerede som fødelinje til jernbanen. Fra januar 1927 blev konkurrenterne alvorligt stækket, da Præstø Amtsråd på opfordring fra Østbanen krævede de andre bilruter enten nedlagt eller omlagt, så de tjente som fødelinjer for banen. Til gengæld skulle Skrosbjerg-linjen bortforpagtes til en privat vognmand, hvilket varede ca. tre år. Den nye ordning var mildest talt ikke populær hos hverken vognmænd eller passagerer, og langsomt blev restriktionerne lempet.
Fra 1. april 1931 tog Østbanen imidlertid et nyt våben i brug. Banen overtog de to konkurrerende ruter fra Køge til hhv. St. Heddinge (senere linje 253) og Fakse Ladeplads (senere 255), og kort efter blev rutenettet udvidet; bl.a. blev nogle svagt benyttede togafgange i perioder afløst af rutebildrift.
Som følge af en centralisering af folkeskolen fik skolebørnene længere til de nye centralskoler. I Vallø Kommune blev det problem løst ved, at Østbanen i 1959 begyndte at køre skolebuskørsel til Hotherskolen i Hårlev - en kørsel som Østbanen har stået for gennem alle årene frem til 2010 pånær 1982-88 og 1989-96.
En større udvidelse af driften skete 1. april 1963, hvor Køge-Ringsted Banen, som også havde drevet rutebilkørsel siden 1935, blev indstillet. Køge-Ringsted Banen og Østbanen havde haft et tæt samarbejde, bl.a. havde de siden 1950'erne haft fælles direktør. Østbanen trafikerede herefter to ruter fra Køge til Ringsted, dels direkte via Slimminge (senere linje 250, så 252, nu 260R), dels over Ørslev (senere 251). De første mange år stod Østbanen for kørslen som underentreprenør for I/S Køge-Ringsted Kommunale Rutebilselskab, men i 1981 overtog Østbanen selskabets aktiver [BKRJ].
Det Østsjællandske Jernbane-Selskab er altid blevet kaldt Østbanen i folkemunde, og ved 100 års-jubilæet i 1979 blev det også selskabets formelle navn. Det fremgik dog af logoer m.v. allerede fra 1972.
HTs oprettelse i 1974 betød ikke umiddelbart nogen ændringer for Østbanen, og selskabet indgik heller ingen entreprenørkontrakter med trafikselskabet i 1975, som HT gjorde med andre private vognmænd. Det stod i modsætning til de nordsjællandske privatbaner Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Hornbækbanen og Nærumbanen, som alle drev buskørsel indtil 1974, hvor de sammen med de øvrige offentlige busselskaber i Hovedstadsområdet samledes i HT. Grunden til, at Østbanen kunne fortsætte uændret, var, at ruterne primært kørte i Storstrøms og Vestsjællands amter, men HTs takstsystem blev dog indført på HT-delen af linjerne, og de linjer, som helt eller delvist forløb indenfor hovedstadsområdet, fik linjenumre.
Folketinget vedtog to love i 1978, der skulle forbedre styringen af den kollektive trafik uden for hovedstadsområdet. Det førte til oprettelsen af Storstrøms Trafikselskab (STS) fra 30. september 1979 og Vestsjællands Trafikselskab (VT) fra 1. august 1980. Østbanen er dermed det eneste lokale busselskab, der har kørt som entreprenør for både HT, VT og STS. I juni 1984 indgik Østbanen en fælles kontrakt med de tre trafikselskaber, der bl.a. betød, at Strøby Turistfart (#50) overtog linje 252 til Skrosbjerg.
I 1990’erne begyndte først HT efter en lovændring og senere STS og VT efter nye EF/EU-regler at udbyde al bustrafik. Østbanen ville også være med og forsøgte at byde på linje 209 og 256 i HTs 2. udbudsrunde. Imidlertid måtte kun privatejede selskaber deltage, og Østbanens tilbud var derfor ikke gyldigt. Derimod fik et andet ikke-privat selskab - HT (#1) - denne kørsel, da deres tilbud var så billige, at udbuddet af en række Køge-linjer blev annulleret. Østbanen fik imidlertid en lille del af kagen, da Østbanen i 1990 og indtil linjens nedlæggelse året efter trafikerede linje 256 som underentreprenør for HT Køge.
For at give Østbanens busdel mulighed for at byde med i licitationer var det nødvendigt at udskille økonomien i busdelen fra den tilskudsberettigede jernbanedel, så der var lige konkurrencemæssige vilkår med andre entreprenører. Navnet Østtrafik a/s blev registreret som binavn til Østbanen a/s på en ekstraordinær generalforsamling i december 1994, og Østbanens busafdeling blev markedsføret under dette navn fra 1. januar 1995. Og 3. august 1995 med juridisk og regnskabsmæssig virkning fra 1. juli 1995 blev Østtrafik a/s også et selvstændigt, men 100 pct. ejet datterselskab under Østbanen a/s [BF103.25+ØB04 s. 201+JEB2.DK].
