Torsdagsbilleder - HOJ - Trekanten og Ørting

af Holger Sørensen, Hedehusene, 7/7 2016, 16:17 (2843 dage siden)

Så er vi kommet til næstsidste etape af HOJ-turen.
Datoen er som sædvanlig onsdag d. 7/9-1966.

Bedste hilsener fra Holger og Morten:-)




Forrige uger på HOJ:
Horsens, Sønderbrogade & Havnen
Husodde, Strandskoven & Haldrup
Toftumvejen og Søvind
Torupvolde, Kronholm & Tendrupvejen
Hundslund og Oldrup
Bilsbæk og Falling





Trekanten T
Set mod nord. Afstanden fra sidste uges Falling er godt 1½ km
[image]


Og set mod Ørting, der anes i baggrunden
[image]






Ørting
Set mod nordøst
[image]



[image]



[image]



[image]



[image]


Og dagens sidste
[image]Alle fotos HBDS 19660907

Torsdagsbilleder - HOJ - Trekanten og Ørting

af Niels Munch, 7/7 2016, 16:53 (2843 dage siden) @ Holger Sørensen

Atter tak for en fin serie!

Den lille bankbus fra Hads Herreds Sparekasse, som er smuttet med på billeder fra Hundslund og Ørting (og hos EVP i Hundslund), er denne:

[image]Torrild: Bankbus 1962. Pastor Smith med familien. Årstal: 1962. Foto: Fotograf Otzen. Arkiv: Odder Lokalhistoriske Arkiv - billede nummer B4264.

Klik på billedet for oprindelig størrelse.

Bussens mærke/karosseri skal jeg ikke kloge mig på.


M.v.h.
Niels

Torsdagsbilleder - HOJ - Trekanten og Ørting

af Heick, 8/7 2016, 07:25 (2843 dage siden) @ Niels Munch

Hej
Det er en Leyland
mvh Steen

Torsdagsbilleder - HOJ - Trekanten og Ørting

af Niels Munch, 9/7 2016, 09:49 (2841 dage siden) @ Heick

Det er en Leyland


Hej Steen,

Det er sandsynligvis et engelsk chassis, man har anvendt, og mistanken falder på Austin/Morris FG-chassiset. Det støttes også af, at nogle af "fronttremmerne" fra lastbilmodellen synes genanvendt på bussens front, jf. Holgers billede fra Hundslund.

British Motor Corporation (BMC), som fremstillede Austin og Morris, blev imidlertid først i 1968 sluttet sammen med Leyland.

Karosseriets oprindelse kan der kun gættes om. Mange danske karossører byggede bankbusser.


M.v.h.
Niels

Torsdagsbilleder - HOJ - Trekanten og Ørting

af Niels Munch, 11/8 2016, 08:40 (2808 dage siden) @ Niels Munch

Karosseriets oprindelse kan der kun gættes om. Mange danske karossører byggede bankbusser.


For fuldstændighedens skyld, så har bushistoriker Jens Birch meddelt, at bussen er bygget på Odsherreds Karosserifabrik. Hans kilde er fabrikkens sidste ejer, som desuden har oplyst, at man har bygget flere mindre bankbusser på Austin-chassiser, bl.a. to stk. til Holbæk Amts Sparekasse.


M.v.h.
Niels

Torsdagsbilleder - HOJ - Trekanten og Ørting - Cikoriefabrik

af Søndenfjords, 7/7 2016, 18:58 (2843 dage siden) @ Holger Sørensen

Ørting
Set mod nordøst
[image]

Fabriksbygningen i baggrunden til højre må være den gamle cikoriefabrik i Ørting.
Jeg har googlet mig frem til denne beskrivelse i det lokale kirkeblad:

"Der var engang, hvor kaffe var en luksus, der skulle spares på. Derfor fandt man på helt eller delvist at erstatte kaffebønnerne med den tørrede rod af cikorieplanten. Rødderne blev dyrket på markerne omkring Ørting og derefter tørret på cikoriefabrikken på Gyllingvej, den nuværende brugtvognsforhandler.
Jernbanen til Horsens gik lige forbi, så de tørrede rødder let kunne transporteres
til fabrikkerne ”Danmark” og ”Richs” i København.
(...)
Dyrkningen af cikorie kan endnu spores i grøftekanterne i højsommeren, hvor den
smukke blå blomst findes ekstra talrigt i vores område."

Torsdagsbilleder - HOJ - Trekanten og Ørting - Cikoriefabrik

af hjeriksen ⌂, Brobyværk - Fyn - Danmark, 8/7 2016, 00:19 (2843 dage siden) @ Søndenfjords

Fabrikken Danmarks lå oprindeligt på Fabriksvej i Hedehusene - der er campingvognsforhandler idag - senere flyttede den den til den gamle Globusfabrik på grundvigsvej i københavn.

Torsdagsbilleder - HOJ - Kaffesurrogatfabriken Danmark

af Holger Sørensen, Hedehusene, 8/7 2016, 16:34 (2842 dage siden) @ hjeriksen

Fabrikken Danmarks lå oprindeligt på Fabriksvej i Hedehusene - der er campingvognsforhandler idag - senere flyttede den den til den gamle Globusfabrik på grundvigsvej i københavn.

Den ultrakorte version.


Har lige skimmet "Årsskrift 2002 fra Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje Taastrup Kommune",
hvor der er en fin artikel om "Danmark", og så lyder den lidt længere version sådan her:


Startet i 1902 i eksisterende bygninger umiddelbart øst for Hedehusene Station (dagens busholdepladser).
Vejen var navnløs i starten, blev nogle år senere navngivet Fabriksvej.

Omkring 1915 flyttes til nyopførte bygninger på Hovedgaden 90 (i dag 532).
Årsagen til flytningen er et behov for en større og effektivere fabrik,
samt ombygningen af Hedehusene Station der betyder at sidesporet ved Fabriksvej skal fjernes.

Omtrent på samme tid flyttes kontordelen til København, og har ganske rigtigt fra 1928 til en gang i 60´erne haft adresse i den ene ende af Chokoladefabriken Globus´s kompleks på Grundtvigsvej 11. (Opgangen Henrik Steffens Vej 8)

Behovet for kaffeerstatning dykker kraftigt fra slutningen af 50´erne og frem,
og i 1969-70 er det slut med produktionen i Hedehusene.

Bygningerne har ganske rigtigt lige siden stort set altid huset en eller anden form for campingforhandler.
Der er for nylig vedtaget ny lokalplan for området, som glædeligt sikrer den fremtidige bevarelse af fabriksbygningerne - desværre har man dog vurderet et par samtidige funktionærboliger for ikke bevaringsværdige...


Bedste hilsener fra Holger og Morten:-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak