Torsdagsbilleder - Til minde om et sidespor i Hedehusene

af Holger Sørensen, Hedehusene, 25/8 2016, 19:00 (2794 dage siden)

Så vender vi endnu engang tilbage til Hedehusene.
I uge 33 (sidste uge) startede entreprenøren Møller & Co på optagningen af
det yderste stykke af "Danbyg-sidesporet" . Det sker pga. byggemodning og
nyanlæg i forbindelse med omdannelsen af industriområdet til en ny bydel,
der mestendels skal bestå af boliger. Lidt billeder af arbejdet kommer
en af dagene over på jernbanen.dk - det er lige det med tiden...
Her på historisk forum kommer nu lidt billeder fra 1995 (dem vi lige havde for hånden) som var
et af mange år, hvor der var både formiddags- og eftermiddagsrangering.
Udgangspunktet for trafikken i 1995 var Glostrup, trækkraften først og fremmest MY
men også "reservemaskiner" som ME, MZIII og MZIV blev set.

Bedste hilsener fra Holger og Morten:-)






Sporet udgår fra læssevejen og går i en 180 grader kurve ud til de to lagerhaller.
Her er vi midt på kurven og bevæger os herfra mod øst (til venstre) - aktuel sporoptagning
sker omtrent fra sidste godsvogn og mod venstre
[image]


MZIV i formiddagsrangeringen
[image]


Bedst stod solen til eftermiddagsrangeringen
[image]



[image]


Her i lagerhallen residerede Distrilux (Electrolux)
[image]



[image]


I den sidste lagerhal ved sporets ende boede på daværende tidspunkt Logistica,
flere firmaer har boet her gennem årene
[image]


Dagens sidste
[image]Alle fotos Morten D. Sørensen 1995

Torsdagsbilleder - Til minde om et sidespor i Hedehusene

af Peter H, 26/8 2016, 15:45 (2793 dage siden) @ Holger Sørensen

Hej Holger

Virkelig hyggelige billeder af My, fra de sidste par år på Sjælland.
Et par år senere var det desværre slut med My her.

Det ses at alle My har fået rangerplatforme monteret, men ikke alle er blevet miljørenoveret og malet, eks. My 1155.

Peter H.

...og så er sidesporet væk.

af Fod, 9/12 2017, 21:03 (2323 dage siden) @ Holger Sørensen

Og nu er sidesporet (med undtagelse en enkelt rest; overskæringen af Hedesvinget) endelig væk, som det også ses på det opdaterede kort på OpenStreetMap...

Mon det er rigtigt, at det først blev etableret i 1988? Det så ældre ud, synes jeg...

--
Jakob

...og så er sidesporet væk.

af Holger Sørensen, Hedehusene, 10/12 2017, 08:26 (2323 dage siden) @ Fod

Mon det er rigtigt, at det først blev etableret i 1988? Det så ældre ud, synes jeg...


Jep - lokalplanen for omdannelsen af området er fra sommeren 1987,
og første lagerhal/kontorbygning til Lever/Sunlight (som indtil da lå klods op ad Glostrup station),
stod i OIS.dk med opførelsesår 1988.
Sporet blev bygget med nye sveller og gode brugte skinner fra 50´erne
og blev bygget for Danbygs regning - det var Danbyg som stod for udviklingen af hele området.
Sporet blev - så vidt vides - alle årerne vedligeholdt på kontrakt af DSB/Banestyrelsen/Banedanmark,
bl.a med ukrudtsbekæmpelse og de senere år større årlig beskæring af bevoksning.
Umiddelbart fornemmet holdt man standarden noget højere end på læssevejsområdet,
som man jo selv skulle betale for...
I øvrigt må sporet endelig ikke forveksles med det gamle sidespor ind til Hedehus Teglværket,
som lå næsten samme sted de første 75-100 m.

Vi har mange, mange billeder fra området, og en eller anden dag ud i fremtiden
bliver der forhåbentlig tid til at beskrive trafikken igennem årerne - godskunderne
som kom og gik - vogntyper - betjening fra Roskilde, Glostrup eller Høje Taastrup osv.
Og så selvfølgelig her til sidst optagningen af sporet.

Bedste hilsener fra Holger og Morten:-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak