Gedser Station ca. 1960 med stor international trafik, film

af Claus E. Hansen, 13/9 2016, 00:24 (2780 dage siden)
redigeret af Claus E. Hansen, 13/9 2016, 00:42

Denne her farvefilm har været et stykke tid inde på Youtube. Den indeholder et væld af scener med internationale tog mm, meget spændende;

https://www.youtube.com/watch?v=FrlAftPWLU4

Og mens vi er i gang, så er der også denne her tyske film, som jeg tror der har været henvist til tidl.;

https://www.youtube.com/watch?v=_L_7wBbGO5c

Mvh
Claus

Gedser Station ca. 1960 med stor international trafik, film

af Georg Schmidt, 13/9 2016, 19:02 (2780 dage siden) @ Claus E. Hansen

En herlig film fra Gedser og mit bud på årstal er sommer 1962.
F 467 som vi ser på filmen var kun i Gedser i perioden maj-september 1962. Eksprestoget som E 988 ankommer med må være Skanropa-Express med de mange ferierejsende. Et nyt tog ville stå klar til dem i Grossenbrode. Eksprestoget med MY må være Schweiz-Express.
Sjovt nok det lige er E 988 vi ser ankomme til Gedser, for maskinen er faktisk en "gammel Gedser-maskine". 988 har det meste af sit liv været hjemmehørende på Godsbanegården, og i dette tilfælde kører den i reserven der. I sommer 1954 da man flyttede det meste internationale trafik fra Storebælt til Gedser-Grossenbrode flyttede man hele 6 E-maskiner til Gedser, for de sammen med E-maskinerne på Gb kunne fremføre de mange især internationale tog mellem København og Gedser, og 988 var en af dem. Denne dampens storhedstid for depotet i Gedser varede dog ret kort tid. MY viste sig på Sjælland i foråret 1956 og så var det slut med faste E-maskiner i Gedser. De 18 MY til 1. distrikt var dog ikket nok til helt at fjerne E-maskinerne fra eksprestogene, så Gedser fik stadig besøg af E-maskiner nogle år frem dog i meget mindre omfang.

[image]
Fra tjenestekøreplanen sommer 1962.
Mvh
Georg

Gedser Station ca. 1960 med stor international trafik, film

af esni, Frederikssund, 13/9 2016, 21:40 (2779 dage siden) @ Georg Schmidt

En herlig film fra Gedser og mit bud på årstal er sommer 1962.
F 467 som vi ser på filmen var kun i Gedser i perioden maj-september 1962. Eksprestoget som E 988 ankommer med må være Skanropa-Express med de mange ferierejsende. Et nyt tog ville stå klar til dem i Grossenbrode. Eksprestoget med MY må være Schweiz-Express.

Der var på det tidspunkt vist både Italia-Express og Schweiz-Express. Filmen viser destinationsskilte til bl.a. Roma, og det tyder vel på Italia-Express?

Da jeg var 5 år gammel var jeg med min famile med tog til Roma. Sovevogn i Schweiz-Express, togskifte i den tidlige morgen i Basel til Holland-Italia Express, ankomst sen aften til Roma Termini. (Det første tognavn kan jeg huske, det andet har jeg fundet senere)

Filmen viser også noget der ligner et lokaltog med Mo+??. Hvor mange mellemstationer var der dengang inden Nf?

Gedser Station ca. 1960 med stor international trafik, film

af Peter H, 14/9 2016, 21:35 (2778 dage siden) @ Georg Schmidt

My loko'et har nr. 112?, så meget kan jeg se.

Dørhåndtagets placering på næsedøren siger, at det er en serie 3 My.

My 1125,1126, 1127, 1128 og 1129 gik til Sjælland/ Falster.

Umiddelbart synes jeg det ligner 1126.

Nogen der kan tyde det sidste tal i nummeret?

Gedser Station ca. 1960 med stor international trafik, film

af Claus E. Hansen, 15/9 2016, 23:12 (2777 dage siden) @ Peter H

My loko'et har nr. 112?, så meget kan jeg se.

Dørhåndtagets placering på næsedøren siger, at det er en serie 3 My.

My 1125,1126, 1127, 1128 og 1129 gik til Sjælland/ Falster.

Umiddelbart synes jeg det ligner 1126.

Nogen der kan tyde det sidste tal i nummeret?

For mig at se ligner det MY 1124, men den var stationeret i Vest i 1962. Men der var jo indimellem også tale om udveksling af maskiner mellem øst og vest. MY 1126 skulle iflg. databasen herinde have et spejlvendt vingehjul.

1962 passer også godt med at det var i den sidste storhedstid, lige inden Rødbyoverfarten tog over. Man kan også studere bilerne. Den gode gamle boble VW var meget udbredt, men der ses også Volvo Amazoner, og det passer vel også meget godt med at det må være senere end 1960, udover det der er nævnt.

Mvh
Claus

Gedser Station ca. 1960 med stor international trafik, film

af gamle ole2, 26/9 2016, 11:45 (2767 dage siden) @ Claus E. Hansen

Fin film. Ser "vildt" ud ved færgeaktiviteten.
Har ikke selv oplevet det, men færgetrafikken var vel ikke så intensiv? I hvertfald ikke Warnemuenderuten. Grossenbeode havde måske noget der lignede rimedrift udfra gamle køre/sejlplaner?
I flg filmen var der jo kun fast 3 færger, men mon ikke "Dronningen# fungerede som ekstrafærge udover afløserfærge også?
Man kan antage at der nok var stille ved færgerne når der ikke var uniddelbar ankomst og afgang- bortset fra rangering på terrænen.
Hilsen Ole

Gedser Station ca. 1960 med stor international trafik, film

af Gert, Aalborg, 26/9 2016, 11:50 (2767 dage siden) @ gamle ole2

Jeg har oplevet Gedser som barn. Der var ret så stille når der ikke var færge i lejet, men når der så kom en, så skete der en hel masse.

Gert

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak