suplering-dublering-mm

Hvad er egentlig systematikken i disse begreber som supplering, dublering, reserve mm?

Materielmæssigt ku det f.ex. være den andensteds omtalte C-vognsmeterielng.
Driftsmøssigt husker jeg 5-min før lyn-IC-togdafgange ved højtider mm
-og sikkert også andet?

Hilsen Ole

Hvad er egentlig systematikken i disse begreber som supplering, dublering, reserve mm?

Materielmæssigt ku det f.ex. være den andensteds omtalte C-vognsmeterielng.
Driftsmøssigt husker jeg 5-min før lyn-IC-togdafgange ved højtider mm
-og sikkert også andet?

Kære Ole

Jeg er ikke helt sikker på, du slipper godt afsted med at bruge ordet supplering. Suppleringsvogne - måske. Suppleringstog - næppe.

Med venlig hilsen

Ole A.

Ja terminologien er nok uklar. Dubleringstog er nok mere korrekt? jvnf. f.ex. højtidseksemplet.

Ole

Hej Ole
Jeg er lidt i tvivl om hvad du spørger om, men,

Supplering = Materiel der er klargjort og kan indsættes i toget, når der er behov for en ekstra materiel.

Dubblering = Jeg har ikke hørt man dublerer et tog, men begrebet kunne bruges til at beskrive formålet med et særtog.

Reserve = Materiel der er klargjort og kan bruges i tilfælde af nedbrud af det ordinære materiel.

Mit forslag,
Mvh Ole

Tak. Ja problemet er jo netop at termonologien omkring dette er "ulden".
Ekstratog er ikke en officiel term, og særtog er noger der tillyses som en "enkeltforestilling" og indgår derfor ikke i en større systematik.

Hilsen Ole

Og eet eksempel er jo dublering af landsdelstog i forbindelse med højtider mm hvor der jo blev udgivet særkløreplaner til påske f.ex.

Ole

Fænomenet optræder også i de ældre publikumskøreplaner- de tynde- med betegnelsen F som togtype.Stod for fjern-og ferietog. Må være en variation og "højtids-dublerings/forstærkningstogene?

Ole

I særtogsanmeldelsen for jule- og nytårstrafikken 1960/61 (i rundremisen) tales der udtrykkeligt om dubleringstog og desuden om F-eksprestog og et tog angives f.eks. som 25II, altså dublering af tog 25.

Tom Boye Poulsen

Jeg er ikke i nærheden af mit arkiv, så det bliver efter hukommelsen:

Da jeg i 1980-1981 var togbetjent på Københavns Hovedbanegård kørte intercitytogene fredag eftermiddag mod Jylland i flere afdelinger. Hvor et intercitytog øvrige dage bestod af f. eks. 5 overførselsvogne og 1-4 lokalvogne, bestod det fredag eftermiddag af 2 tog. Det ene tog bestod af f. eks. 9 overførselsvogne og afgik i minuttal 00. Det andet tog bestod af f. eks. 9 lokalvogne og afgik i minuttal 02 (eller også var det omvendt). Det ene af togene blev internt omtalt som "forløberen" - mon ikke det har været det tog, der afgik først?

Det foresvæver mig også, at der har været forløbere, der afgik i minuttal 58 og som måske/måske ikke var optaget i publikumskøreplanen?

Jeg er som sagt ikke i nærheden af mit arkiv og kan ikke tjekke det. Men mon ikke forløberen kan karakteriseres som et dubleringstog? Det var dog ikke et udtryk som vi anvendte i dagligdagen internt dengang.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Observationen med ´"forløbere" fredage (og ofte også om søndagen) er næsten rigtig.
Som jeg husker det fra midt-80'erne og frem, så var der en forløber på Sjælland og den kørte ca. 5 min. før IC-toget. I sådanne tilfælde kom den "normale" IC-forbindelse ikke til perron i Korsør, for der skulle jo rangeres mere end vanligt.
På Fyn/Jylland gik det lidt anderledes. Jeg husker ikke hvordan forholdene var Ng-Ar, men den modsatte vej var det normalt at toget med de ekstra vogne kom EFTER IC-toget.

Men hvis nogen har en tjenestekøreplan, så burde det være en smal sag at slå op.

Det var nok herfra jeg har 5-min. Altså nyere end K-74, og før/efter-øst/vest.

Ole

Jeg tror du har ret i minuttallene fra Kh. Det var nok det jeg huskede som 55 der var 58 og/eller 02. Det gjaldt ihvertfald nyere tid-efter K-74 med IC-og reg.tog?-.
Tidligere var det nok anderledes?

Ole

Og ved nærmere eftertanke optrådte der vist også nogle variationer på temaet på GDS og HFHHJ.
På GDS var det dobbelt med henholdsvis stoppende tog ved alle stationer samtidig med gennemde tog udover badetog oftest skinnebustog med "pladsbillet".
På HFHJ var det vist omvendt nemlig gennemgående lokotrukne tog og med skinnebustog standsende ved alle stationer.
Sikkert også flere variationer.

hilsen Ole

Kan du ikke afsløre lidt af de grundige køreplanstudier, der ligger til grund for dine udsagn, såsom køreplanperioder, tognumre etc.?

V.h.
Niels

Jeg prøver. Informationen stammer fra diverse kilder som jeg også prøver at genfinde. Vender tilbage.

Ole

Foreløbig konklission er at kilderne er de to nyeste GDS-djk-bøger, 43 og den nye store.
For HFHJ er det også DJK 32 33 34 og 46.
Nu nskal jeg finde citaterne, men der har vist også været andre kilder.
Mønstret er ikke helt signifikant i køreplanerne for de 2 baner.
Og nu vi er i gang checkede jeg også lige HHGB der jo også havde gennemgående tog, men det er vanskeligere at se et mønster her, da "hverandet tog var en rutebil", sådan ca.

Ole

På HFHJ var det vist omvendt nemlig gennemgående lokotrukne tog og med skinnebustog standsende ved alle stationer.
Sikkert også flere variationer.

hilsen Ole

Ja kære Ole

Det forholder sig sådan som du skriver men det er den grundlæggende køreplansstruktur som baseres på
lokomotivtrukne tog med et begrænset antal stationsophold Person eller Iltog i en del tilfælde med forbindelse til Grenåfærgen og/eller med gennemgående vogne.
De øvrige stationer betjenes af skinnebustog som standser ved alle mellemstationer, angivet med S i Køreplanen hvilket også angiver en vis begrænsning i pladsudbudet jfr. signaturforklaring.
Her ses sommerkøreplanen for Søn og helligdage 1964, hvor mønstret ses ganske tydeligt.
[image]
Det har nu ikke noget med dublering eller supplering at gøre men er den måde man har struktureret køreplanen på.
Denne struktur afspejler rejsemønstret med færgeforbindelse til og fra Grenå og en stor hjemrejsetrafik fra sommerhusområderne på Halsnæs. Desuden er det smart at lade de mange små stationer betjene af de lette skinnebustog med god acceleration i forhold til de tungere lokomotivtrukne tog.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Tog 120 med kun ét stop undervejs er 45 minutter om turen. Tog 106, der stopper næsten all steder undervejs er 50 minutter om turen. Det ser pudsigt ud - de skinnebusser må virkelig kunne have accellereret :-D .

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Tog 120 med kun ét stop undervejs er 45 minutter om turen. Tog 106, der stopper næsten all steder undervejs er 50 minutter om turen. Det ser pudsigt ud - de skinnebusser må virkelig kunne have accellereret .

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej

Jeg tror at krydsningen i Gørløse sluger lidt tid for det lokomotivtrukne tog. Den generelt var skinnebusser ganske rappe i forhold til især MaK lokomotiverne.

Og en nutidig variation over temaet kunne jo være hvor meger reserve/ekstrakapacitet mht driftmateriel der er til rådighed?
Mit bud er at der er ikke meget at gøre godt med.

Ole

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum