Bramming - Grindsted 100 år

af kbayer, 29/11 2016, 13:50 (2704 dage siden)

Torsdag den 1/12 2016 skal ikke gå helt upåagtet hen her i Grindsted og heller ikke her i Forum. Så med lidt velvilje fra journalisterne på JydskeVestkysten vil der torsdag komme en artikel om denne DSB stræknings fødselsdag.

Og naturligvis også et par af mine fotos fra 1972-73, da jeg flyttede til Grindsted, og hvor der stadig var en del liv på stationen. F.eks. når morgengodstoget skulle kommunikere med stationens Köf, som på dette foto.

[image]

Såfremt nogle af jer har fotos liggende fra strækningen mellem Grindsted og Bramming ville det være en stor glæde at få lov til at se dem:-)

Bramming - Grindsted 100 år (+1 foto)

af Niels Munch, 29/11 2016, 18:44 (2704 dage siden) @ kbayer

Mit eneste foto fra Grindsted:

[image]Specialvogn 306, hjemsted Grindsted, Grindsted 02.07.1964 (nm).

..... ex SFJ J 130, der via "skraldespandslitraet" HA blev specialvogn.


M.v.h.
Niels

Avatar

Bramming - Grindsted 100 år

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/11 2016, 12:37 (2703 dage siden) @ kbayer

Grindstedbanen og jeg fejrer fødselsdag samme dag. Onde tunger påstår, at også årstallet er sammenfaldende. I foråret 1979 var jeg 20½ år gammel og kørte Jylland og Fyn tynd i mine forældres Volvo PV 444 og fotograferede primært DSB-strækninger. Mandag den 16. april 1979, som var 2. påskedag, gjorde jeg holdt i Grindsted og tog disse 7 billeder.

Tillykke til Grindstedbanen med fødselsdagen og tak til Kai Bayer for de mange finde billeder, han har delt med os i årenes løb.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Indkørsel til Grindsted fra nord/Filskov. Vi bemærker, at 800 meter afstandsmærket stadig eksisterer og at jernbaneoverføringen for Troldhedebanen har plads til 2. spor for DSB-strækningen. Klik på billedet for højere opløsning.

[image]Den nordlige ende af Grindsted station set mod nord. Sporet yderst til venstre er sporet mod Filskov og til højre ses Grindstedsværket. Klik på billedet for højere opløsning.

[image]Stationsarealet set fra Tårnvej mod syd. Stationsbygningen anes yderst til højre og fotografens transportmiddel yderst til venstre. Klik på billedet for højere opløsning.

[image]Indkørsel til Grindsted fra syd/Bramming. Vejoverføring for Vejle Landevej. Klik på billedet for højere opløsning.

[image]Samme sted som ovenfor men fotografen har vendt sig 180 grader og fotograferer mod syd. Til venstre anes tracéen mod Gesten-Kolding. Klik på billedet for højere opløsning.

[image]Hovedbygningen set fra syd. Klik på billedet for højere opløsning.

[image]Som ovenfor. Der er lidt stille - men det var jo også en helligdag. Klik på billedet for højere opløsning.

Alle fotos: Grindsted 16. april 1979. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Bramming - Grindsted 100 år

af F.Elkjær, 30/11 2016, 18:52 (2703 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Flotte billeder fra Grindsted - både Kai Bayer og Thomas Boberg Nielsen.

Thomas' billeder var fra 1979 - De sidste persontog på Grindsted forsvandt i 1972 (Grindstedbanen) - hvornår blev sporarealet foran stationsbygningen fjernet til fordel for den omfartsvej, der kan ses på Thomas's billeder og som stadigvæk ligger mellem stationsbygning og nuværende sporareal?
Frode Elkjær

Bramming - Grindsted 100 år (+2 billeder)

af Niels Munch, 2/12 2016, 11:47 (2701 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Tak for interessante billeder. Blandt de billeder, der findes på www.arkiv.dk fra Grindsted Station, har jeg valgt disse 2 oversigtsfotos, der næppe er opdaget af alle:

[image]Grindsted Station, med udsigt over de tomme banelegemer. Fotograf: Steen Anderson. Dateringsnote: 31. marts 1957.
Arkiv: Vejle Stadsarkiv - billedenummer B155792.

[image]Grindsted Station, mod syd, ved VVGJs nedlæggelse. Fotograf: Steen Anderson. Dateringsnote: 31. marts 1957.
Arkiv: Vejle Stadsarkiv - billedenummer B155797.


Klik på billederne for oprindelig størrelse.


Bedste hilsener
Niels

Bramming - Grindsted 100 år (+2 billeder)

af F.Elkjær, 2/12 2016, 18:02 (2701 dage siden) @ Niels Munch

Dejlige billeder fra Grindsted - dengang "alle" banerne var der. Det giver overblik og et indtryk af en stor station rent spormæssigt. Tankevækkende at der så ikke var den store trafik på jernbanerne.
F.Elkjær

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak