Bramminge - Grindsted 100 år i dag

af kbayer, 1/12 2016, 13:27 (2674 dage siden)

Til min store glæde og overraskelse er i dag - 1/12 2016 - min helsides artikel i JydskeVestkysten om DSB's indtog i Grindsted den 1/12 1916 med i avisen. Da man skal have login for at læse det hele, får I lige en kommentar fra Rigsdagen, da anlægsloven blev drøftet:

Et andet rigsdagsmedlem ( end Laust Rasmussen - formand for den store Jernbanekommission ) udtrykte sig således: ”…vil den (banen) tillige gå gennem en egn, hvor der – som det gentagende er blevet sagt – findes et jernbanetomt rum, og hvor der bor en driftig og kærnesund befolkning, der – det er jeg overbevist om – vil kunne udnytte alle de muligheder, som denne banes anlæg medfører. Det vil efter min mening være et gode, om denne befolkning ude på den jyske hede blev fordoblet eller mere end fordoblet i stedet for, at befolkningen skal rykke ind til byerne og gå i fabrikkerne. Jeg tror, at det vil have stor nationaløkonomisk betydning, at disse folk der ere dygtige og driftige og som have alle udviklingsmuligheder, blive imødekommende behandlet med hensyn til baner.”
Da forslaget blev drøftet i Rigsdagen i 1907 var der registreret 307 indbyggere i Grindsted. I 1911 boede der 460 mennesker i byen og i 1921 – med jernbaneforbindelser til Esbjerg, Kolding, Varde, Brande og Silkeborg samt Vejle – boede der 1724 mennesker i Grindsted.

Pudsigt nok meddelte den afgående transportminister i mandags, at regeringen var klar til at iværksætte undersøgelser vedr. forløbet af en kommende motorvej fra Haderslev over Billund/Grindsted og til Give. Nu må vi se, om det går hurtigere end anlægget af banen i 1916. Der gik som bekendt ca. 9 år fra vedtagelse til indvielse.

Her kommer en række af mine fotos fra stationen i 1973, et enkelt lidt nyere og så 2 fotos af en af de flotte "gæster", som vi af og til fik besøg af.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Bramminge - Grindsted 100 år i dag

af Ole M. Nielsen ⌂, 2/12 2016, 09:27 (2673 dage siden) @ kbayer

Hej Kaj.

er det muligt at få en udsnits-forstørrelse i høj opløsning af vognen ved den røde pil ?

[image]


Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak