Hvilken banegård? - Jernbanehistorisk forum

Kære herrer i 2017-udgaven af værelset.

Købte dette foto i dag og troede, at det var banegården i Odense. Jeg har kigget på lidt foto på nettet, men det var det altså ikke. Det kan godt være, jeg spørger lidt dumt, men hvilken banegård er det så?

Jeg kunne selvfølgelig lede efter foto fra større danske provinsbyer af deres stationer. Men jeg ved, at der i dette forum er en meget stor viden til stede, som hurtigt kan give mig svar. På forhånd tak.

Mvh Michael

[image]

Kolding.

Mvh. Poul.

Kære herrer.

Det gik som forventet hurtigt. Men er der så et bud på et årstal? På nyere foto er statuen der ikke. Og hvem forestiller statuen?

Mvh Michael

Kære herrer.

Det gik som forventet hurtigt. Men er der så et bud på et årstal? På nyere foto er statuen der ikke. Og hvem forestiller statuen?

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Christen_Berg#/media/Fil%3AChresten_Berg-Statue-Kolding...

Det gik som forventet hurtigt. Men er der så et bud på et årstal? På nyere foto er statuen der ikke. Og hvem forestiller statuen?

På dette link: http://historiskatlas.dk/Baneg%C3%A5rdspladsen_(3328) findes et billede/postkort fra 1910: Banegårdspladsen, med Bergs statue foran banegården.

Berg er politikeren Christen Berg: https://da.wikipedia.org/wiki/Christen_Berg .

Statuen er efter renovering af pladsen opstillet på et grønt område foran Restaurant Berg, Banegårdspladsen 7.

M.v.h.
Niels

[image] Banegårdspladsen, Kolding. Banegården. Årstal: 1910. Fotograf: Ukendt. Arkiv: Kolding Stadsarkiv nummer B1756.

M.v.h.
Niels

Godmorgen.

Jens V. og Niels har på udmærket vis redegjort for, at statuen forestiller politikeren og redaktøren Christen Berg. Placeringen af statuen har været et stort stridspunkt i byen, og den har været flyttet en del gange i de senere årtier. Det er årsagen til, at man kan finde mange billeder med eller uden statue.

Vi kan lægge mere jernbane ind i det, idet Bergs lillebror, P.V.P. Berg, var anlægsingeniør for Kolding-Egtved Jernbane og dens første driftsbestyrer 1898-1913, hvor han blev pensioneret som 75-årig. Høj pensionsalder er ikke noget nyt!

MVH

Søren

Fin afrunding af denne fototydning, Søren!

Skal vi tage et kig på "lillebror":

[image] Matriel v. Egtvedbanens kontor og pakhus på Statsbanegården i Kolding. Egtvedbanens sporarealer på Kolding Statsbanegård, med kontor og pakhus. Tættest på pakhuset er det banens Motorvogn M I. Så er det banens vognmateriel, forrest og bagest post- og rejsegodsvognene E 1 og E 2, imellem banens 3 personvogne og 2 Q - vogne. Dateringsnote: Ca. 1920. Fotograf: I. A. Martensen, Kolding. Postkort. Arkiv: Kolding Stadsarkiv - billede nummer B14218.

Højreklik på billedet og "vis billede" eller "åbn billede på ny fane" for oprindelig størrelse.

M.v.h.
Niels

Helt bestemt et herligt billede men med M1 bør det dateres 1924 eller senere. Der er en gavlreklame for BP i baggrunden og de startede først i Danmark i 1920. Fremvisning af nyt og moderne materiel er vel altid en god "photo opportunity" så billedet kunne være netop fra 1924.

Med venlig hilsen
Hans Peter

En vinter i 1920'erne skabte min bedstefar, maler og billedhugger Anders Andersen fra Kolding, denne snefigur på Banegårdspladsen i Kolding. (Det er bedstefar til højre, med briller).

[image]

Venlig hilsen
Søren

R 963 passerer Kolding med udflugtstog 19/3 1972.

[image]

Fotos: Georg Schmidt

Mvh
Georg

Herlige billeder, Georg.
Har du noteret numrene på CP-vognene? Der var vel ikke mange driftsklare af dette litra i 1972?

Mvh. Henrik

Fotos: Georg Schmidt

Mvh
Georg

Oprangering tog 4376: R 963 BRh 290 Cp 3301 Cp 3232 Cp 3220 Eco 6267

Mvh
Georg

Her er et foto af H 792 i Kolding i 1949 med et lille persontog
Børge
[image]

Billedet er blevet lidt skæv.
Det var dengang man fotograferede med et 6x9 kassekamera
Børge

Kære Børge

Man skal aldrig sige aldrig, men der er ”noget” ved lokomotivet som jeg ikke helt forstår, hvis man ser efter kronologien normalt på ”dimser” og andet udstyr, der er hængt på maskinen. Altså for et optagetidspunkt 1949.

Fødevandsforvarmeren mener jeg blev fjernet fra slutningen af 30´erne og lidt ind i krigen. Lanternerne er begge olielanterner og placeret som før og under krigen, det vil sige centreret. Den nederste lanterne blev flyttet ud til højre side i kørselsretningen jf. SIR 1944, men først gennemført efter krigen. Den nederste skulle være AGA, da de jf. DRM I, tillæg for JUL kvartal 1941 bliver ændret med dette.

Lokomotivet har tydeligt TB, man kan se den ene hovedluftbeholder under barrierepladen foran førerhuset og der er tilsyneladende ingen vakuum-bremseledning på fronten. Ejektor og vakuumledning blev fjernet jf. DRM I, tillæg APR kvartal 1944.

Der er ikke blændede lanterner og jeg kan ikke se om nummerpladen er fjernet og nummeret malet på pufferplanken, så her er der ikke noget at hente.

Til at øge min forvirring er der placeret en kasse foran førerhuset på barrierepladen. Den indeholdt normalt et batteri for belysning af armaturer i førerhuset samt belysning af særtogslanternen (den øverste).

Altså ændrede frontlanterner fra JUL 1941, hvilket den ikke har på billedet og ændret placering af nederste lanterne fra ca. 1946 ff., hvilket den heller ikke har. Uforklarligt er altså fødevandsforvarmeren og den ”lille kasse” foran førerhuset.

Så mit spørgsmål er selvfølgelig om det virkeligt kan være 1949? Og hvis ja, så har jeg igen lært noget.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Så mit spørgsmål er selvfølgelig om det virkeligt kan være 1949? Og hvis ja, så har jeg igen lært noget.
ø

Billedkvaliteten er ræddelig, men så vidt jeg kan se, har begge frontlanterner mørklægningsafblænding af den type, man brugte i de sidste krigsår, hvor den øverste del af glasset var afblændet og den nederste del uafblændet.

Så jeg gætter på 1944 i stedet for '49. Det er let at få et firtal til at ligne et nital.

Som jeg skrev er billedet ikke særligt godt.

Men årstallet er rigtigt, for jeg fik først boxkameraet i 1948,
Børge

Go´aften igen!

Ingen regler uden undtagelser – åbenbart også i dette tilfælde ;-)

Når det nu er fotografen ”himself”, der står inde for tidspunkt, ja, så må jeg ihvert tilfælde bøje mig og acceptere fact. Og så er den vel ikke længere, igang med ”pen og blæk rettelser”.

Fandt et billede af en H, enten nr. 796 eller nr. 800, i Sønderjylland optaget af WDJ i 1946 i Vojens. Den havde også olielanterne, men korrekt flyttet ud til siden, hvilket i øvrigt også de andre litra fotograferet i samme tidsperiode har. Man kan desværre ikke se om der er fødevandsforvarmer på siden af kedlen og det er vel lidt sent at klandre fotografen.

Det kunne da være morsomt – synes jeg - om andre skulle ligger inde med foto (Odense??) fra den periode af en H I.

Tak til Børge Sundahl for billedet, stof til eftertanke.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Go´aften her i kulden, håber alle er kommet godt over stormfloden.

Her er så bl.a. grunden til jeg tvivlede på det angivne fototidspunkt for billedet af H I nr. 792 i Kolding i 1949.
Uddrag af ”Damplokomotivet og dets betjening, Tekst, side 68 nederst, DSB Maskinafdelingen, København 1948:

”I årene efter 1920 blev statsbanernes H-, P- og R-Maskiner forsynede medsådanne forvarmningsanlæg på et tidspunkt, da brændselspriserne lå højt i forhold til arbejdslønningerne.
Da anlæggende imidlertid, eftersom de blev ældre, krævede stadig voksende vedligeholdelsesudgifter og da arbejdslønningerne samtidig var stigende og brændselspriserne stærkt faldende, kunne den ved forvarmningsanlæggene opnåede besparelser omregnet i pengeværdi efterhånden ikke opveje vedligeholdelsesudgifterne, hvorfor anlæggene blev fjernede, nå de krævede større reparationsudgifter”.

Og da dette er skrevet i datid (det med fed og kursiv) og da ”Damplokomotivet og dets betjening” hverken omtaler brug eller vedligeholdelse i denne udgave, gik jeg altså naivt ud fra, at forvarmningsanlæggene var ikke mere eksisterende, måske allerede fra 1947, hvor teksten må være skrevet. Og så var der jo endelig lanterneføringen, der blev ændret fra maj 1945 og frem et par år.

Men som skrevet før, så må jeg jo tage fotografens ord for pålydende om end jeg stadig ikke forstår det helt.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Uanset hvad så er vakuumbremsen blevet demonteret. Hvornår har sidste vakuumbremsede tog kørt?

Thomas

Der bliver ihvert tilfælde jeg svar skyldig. Jeg ved at TB ved DSB blev indført pr. 25. oktober 1943. Men som jeg forstår det, (vogne = ikke min spidskompetence)vedblev man også efter krigen, at have nogle strækninger med vakuumbremsede tog, da det ville være økonomisk uholdbart at udruste visse ældre vogne med TB. Og med overtagelsen af nogle privatbaner, bl.a. SF i 1949, fik man VB vogne og hvis man ønskede at anvende DSB lokomotiver, blev man jo nødt til at have denne bremse.

Det sidste vakuum udstyr blev jf. ”Danske Personvogne” fra BB fjernet i 1950 (side 250).

”Vores” H fik fuldt TB i 1944 og havde derfor ej heller VK ledning, hvilket også er nævnt indledningsvis.

Men altså, hvornår sidste DSB VB tog kørte ved jeg ikke med sikkerhed og det havde heller ikke indflydelse på "vores H", da alle godstog havde været TB fra 1943 ff.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ifølge Bays "Danske Damplokomotiver" blev de af Frichs byggede H(I) 789-798 levereret med trykluftsbremse for lokomotivet (og vakuumbremse for toget) . (Bay side 121 sp 3) .
Det er uklart om man kørte nogle trykluftsbremsede godstog i Danmark (Jylland) før omkring 1939 . (Padborg - Fredericia var en mulighed) .

D (IV) 818 var det første lokomotiv DSB forsynede med trykluftsbremse 1939 . (Bay side 106 sp 1) .

De 11 brugte E maskiner fra 1937 (964 - 974) beholdt trykluftsudstyret men fik atter vakuumudstyr til togbremsen . (Bay side 131 sp 1) .

mvh Rolf Berg

Normalt på de maskiner der havde Worthintong fødevandsforvarmer blev den samme konsol genbrugt til trykluftpumpen. Det var bare ikke nødvendigt på H 789-798 da de allerede havde trykluftbremse fra 1926.
Det interessante er derfor hvornår vakuumbremseudstyret er blevet demonteret.

Thomas

Jeg var mest intresseret af hvornår DSB begyndte køre lokomotivtrukne tog med trykluftsbremsen i brug . Og hvorfor man satte op det på H maskinerne i 1926 og så ikke brugte det i nogen større omfatning før omkring 1940 .

Det intresserer også mig hvornår det sidste vakuumbremsede DSB tog kørte .

Muligtvis OT :

På Kalvehavebanen var det vel til lige lukningen 1959 man brugte vakuumbremse . KB M1 fik vel først trykluftsbremse efter salget till HHJ M4 (?) . (MM6 side 118-119) .

HHGB M2 fik aldrig trykluftsbremse men kørte frem til 1968 . Dog var der nok ingen vakuum bremsede vogne tilbage . Hvornår de sidste ordinære lokotrukne persontoge kørte på HHGB ved jeg ikke men de sidste af HHGB's personvogne ophugges/sælges omkring 1960 . (MM6 side120-121 og Tommys HHGB personvognsliste) .

mvh Rolf Berg

God eftermiddag
Her er de numeriske informationer for DSB litra H I nr. 792
Lokomotivet er leveret med trykluftbremser, trykluftledning og trykluftbremseslanger (”hænger” under pufferplanken) samt ejektor og vakuumledning og vakuumbremseslanger (lodretstående) for afbremsning af vakuum bremsede tog. Trykluftkompressor monteret nedsænket gennem barrierepladen i højre side helt fremme lige bag kedelunderstøttelsen ved røgkammeret.
Lokomotivet er fra fabrikkens side udstyret og leveret med fødevandsforvarmer type Worthington, monteret på venstre side af kedlen.
Lokomotivet er ved leveringen udstyret med de sædvanlige 2 olielanterner placeret lodret i midten foran, men en på pufferplanken og en på øverste halvdel af røgkammerdøren.
• Modtaget af DSB i Aarhus fra Frichs med byggenummer 60 den 04-06-1926.
• Efterprøvetur sat idrift 08-06-1926.
• Udstyret med AGA gasbelysning jf. DRM I, tillæg for JUL kvartal 1941.
• Ejektor og vakuumledning fjernet jf. DRM I, tillæg APR kvartal 1944.
• Jf. Reparationsbog udr. med kedel nr. 2783. Kedlen udskiftet den 14. juni 1956 fra reservekedel nr. 1800.
• Hensat 08-09-1965.
• Udrangeret 12-12-1968 jf. M11837/68

Fødevandsforvarmeren skulle jf. ”Damplokomotivet og dets betjening, DSB Maskinafdeling 1948”, være afmonteret før dette årstal.
Så i princippet er der ikke noget ”hurlumhej” ved lokomotivet overhovedet andet, end at det på billedet – optaget 1949 – optræder med forvarmer og ”forkert” lygteføring. Sidstnævnte betød dog ikke noget signalmæssigt. Den nederste lanterne var udelukkende flyttet, fordi den var ivejen, når man skulle rense røgkammeret samt muligheden for at kunne køre med 3-lys front (Padborg-Flensborg) eller lanterneføring som rangerlokomotiv.
Årsagen til TB og ledning var den, at den allerede gradvist var indført i Tyskland efter den 1. verdenskrig også på godsvognsmateriellet. Og en stor del af de vogne, der blev overleverede i Padborg havde TB, men dog længere op i tiden også vakuum. TB bremsede tog måtte endvidere også have en større togvægt på 1000 tons, hvis mindst ¾ af bremsevægten var TB, eller kun 800 tons. Men lige hvilke og hvornår må andre hjælpe til med.

Herunder de tilrådighed værende værkstedskort fra Cvk Ar

[image]
[image]
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kiggede i "DSB litra E" udgivet 2006 fra "Lokomotivet" . På side 14 står at man allerede fra indvielsen af Storstrømsbroen 1937 brugte trykluftsbremse i "persontog" til/fra Tyskland . Og med 3 E maskiner i omløb og en E i reserve blev det problemer hvis ikke alle vogne også hade vakuumbremse når 2 E var "indisponeret" . Da var det P maskiner med kun vakuumbremse der måtte erstatte .
Og som bonus var den lange drejeskive i Gedser forsinket og lokene måtte vendes i Nykøbing F en tid .

mvh Rolf Berg

Der bliver ihvert tilfælde jeg svar skyldig. Jeg ved at TB ved DSB blev indført pr. 25. oktober 1943. Men som jeg forstår det, (vogne = ikke min spidskompetence)vedblev man også efter krigen, at have nogle strækninger med vakuumbremsede tog, da det ville være økonomisk uholdbart at udruste visse ældre vogne med TB. Og med overtagelsen af nogle privatbaner, bl.a. SF i 1949, fik man VB vogne og hvis man ønskede at anvende DSB lokomotiver, blev man jo nødt til at have denne bremse.

Det sidste vakuum udstyr blev jf. ”Danske Personvogne” fra BB fjernet i 1950 (side 250).

VB fungerede op i 1950'erne, blandt andet fordi Lollandsbanen ikke havde TB på de gennemgående tog før 1952 (marcipanbrødene). Der er en glimrende oversigt, hvoraf det også fremgår hvornår VB blev fjernet fra de toakslede CU/CV/CX/CY, bagest i Rystevognsbogen.

Mener at de nordsjællandske baner først nogle år efter krigen trykluftbremsede de gennemgående tog til sommerlandet. Kalvehavebanen indførte vist aldrig TB på deres M1 og damplok. Det samme gælder APB og RHJ hvad damplok angår.

Hvordan var de ECO vogne, der stadig eksisterede og ikke onbygget til Dk litreret ?

Jeg kan ikke rigtig se det ud af Tommys database

Hvordan var de ECO vogne, der stadig eksisterede og ikke onbygget til Dk litreret ?

Jeg kan ikke rigtig se det ud af Tommys database

Uændrede

Indenfor i Eco 6267. Desværre fik jeg ikke foto af det lille kontor med "dueslag" til fragtbreve og post.

[image]

mvh
Georg

Tak for svar, Georg.

Efter at have skimmet CP-vognlisten her på jernbanen.dk hurtigt igennem, ser det ud til, at størsteparten af de resterende (efter maj 1971) CP-vogne blev udrangeret i løbet af sommeren 1972.

Udover det viste særtog, var der så nogle CP i ordinær drift i mellem maj 1971 og foråret 1972?
Eller stod de yderste reserve?

Mvh. Henrik

Efter at have skimmet CP-vognlisten her på jernbanen.dk hurtigt igennem, ser det ud til, at størsteparten af de resterende (efter maj 1971) CP-vogne blev udrangeret i løbet af sommeren 1972.

Udover det viste særtog, var der så nogle CP i ordinær drift i mellem maj 1971 og foråret 1972?

Hej igen

Er der slet ikke nogen, der kan svare på ovennævnte spørgsmål?

Nå, men af et andet indlæg fremgår det, at CP 2835 brændte i 1991. Fem år før var den endnu aktiv, som det ses af billederne nedenfor, der viser MO 554 + CP 2835 + 3244 på henholdsvis København H og Ringsted station 10. maj 1986 som særtog Kh-Kø i forbindelse med et arrangement på Jernbanemuseet i Odense.

[image]

MO 554 blev som bekendt senere (igen) til MO 1954 og mistede de tykke stafferinger og fik sit nummer i den rigtige størrelse og typografi.

Mvh. Henrik Tolderlund

Jeg mener at CP-vognene blev taget ud af plandrift i 1971. Men også at nogle blev holdt i reserve til 1973. Sidste år dog ikke i brug, udover måske en enkelt gang. Jeg kan kun gisne, men det logiske er at Bn-anskaffelsen og eksport af Cl til Jyll/Fyn gjorde dem overflødige .

Ganske rigtigt trist med CP 2835. Der var endnu to på dette tidspunkt men de røg også i 1990'erne: En xCP fra HP på en øvelsesplads og B 50 eller 51 i Stolpehuse (x CP 3215). Så nu er der kun de tre tilbage og det er lidt pauvert for en så karakteristisk vogntype, som tilmed er den bedste "bivogn" til damperne, når man ikke har andre trøbogievogne i overflod.....

Har kigget lidt på anvendelsen af CP i 2. distrikt fra 1970 og frem.

I planen af 31.05.1970 (togplan 6) havde man 80 CP med maksimalt 50 i fast løb.

I planen af 23.05.71 altså efter de store nedlæggelser havde man 62 CP med maks. 14 i fast løb. Det drejede sig om 21 tog jævnt fordelt i 2. distrikt. mange af løbene blev sikkert efterhånden erstattet med CL. Så sent som 11/2 1972 noterede jeg på Grenåbanen tog 625/6332 med MO 1858-CP 2836.

Næste plan var tpl6 af 31.01.1972 hvor der ikke længere ses CP-vogne i fast løb, dog har man beholdt "C-vogn af litra CP" i "forordet".

En niche for CP-vognene var bremsevognskørsel i transporterne af nye S-togsvogne fra Randers til Enghave depot. Trykluftbremsen i de nye vogne måtte ikke bruges i disse overleveringer, og det var nødvendigt med bremsevogne. CP'erne løb Randers-Nyborg og på Sjælland var det vist CL.

Nogle oprangeringer af disse tog;

20/1 1972: MX CP 3232-7758/7258-7757/7257-CPL 3247

16/3 1972: MX 1044-CP 2836-7262/7762-CP 3220

25/5 1972: MY 1139-CP 3232-7266/7766-7265/7765-CP 2872

Herunder billeder fra Aarhus 16/3 1972.

[image]
CP 2836 koblet med 7262.

[image]

Mvh
Georg

Hej Georg

Mange tak for det fyldestgørende svar. Det var lige sådanne oplysninger, jeg efterlyste.

Mvh. Henrik

Og i samme periode var CP væk fra 1. distrikt, mener jeg.
I øvrigt meget fin info om den sidste drift i 2. distrikt.

Ole

Tidligere trak man de nye S-tog Randers - "København" med en Mo uden bremsevogne . Jeg så Mo + MM/FS 7690-7190 sommeren 1969 . Jeg antager at man har fået problemer med hjulplader o lign siden man gik over til brug af bremsevogne ?

mvh Rolf Berg

Tidligere trak man de nye S-tog Randers - "København" med en Mo uden bremsevogne . Jeg så Mo + MM/FS 7690-7190 sommeren 1969 . Jeg antager at man har fået problemer med hjulplader o lign siden man gik over til brug af bremsevogne ?

Der findes et meget godt billede af MO 1885 der trækker FS 7188+MM 7688 i Fredericia uden bremsevogne, så det kan i den grad passe (datoen var 18/7-1969).

Det må være meget begrænset hvad der eksisterer af CP-vogne i dag. Der er vel kun 1-2 stykker tilbage?

Men nok heller ikke ligefrem en langtidsholdbar vogn.

Mvh
Claus

CP 3255, 3244 og 2872 ingem i specielt god stand, så en meget truet art

3255: JM
3244: DJK med hui i taget
2872: DJK, delvist istandsat

CP 3255, 3244 og 2872 ingen i specielt god stand, så en meget truet art

3255: JM
3244: DJK med hui i taget
2872: DJK, delvist istandsat

Er der nogen der ved, hvor CP 3244 befinder sig? Min seneste notering er Hvalsø 2011.

[image]

CP 3255, 3244 og 2872 ingen i specielt god stand, så en meget truet art

3255: JM
3244: DJK med hui i taget
2872: DJK, delvist istandsat

Er der nogen der ved, hvor CP 3244 befinder sig? Min seneste notering er Hvalsø 2011.

Sidst jeg så den - og det var primo 2016 - stod den tørt, trygt og godt inden døre et sted på Sjælland uden sporadgang.

/LH

GODT!

Sidst jeg så den - og det var primo 2016 - stod den tørt, trygt og godt inden døre et sted på Sjælland uden sporadgang.

En lade? Ved du, hvilket år den blev flyttet?

Sidst jeg så den - og det var primo 2016 - stod den tørt, trygt og godt inden døre et sted på Sjælland uden sporadgang.

En lade? Ved du, hvilket år den blev flyttet?

Desværre nej.
I øvrigt er jeg sikker på, at ejeren vil foretrække, at lokaliteten ikke offentliggøres aht. køretøjets sikkerhed ...
Det er desværre ikke "Frode Fredegods tid", vi lever i :-(
/LH

Sidst jeg så den - og det var primo 2016 - stod den tørt, trygt og godt inden døre et sted på Sjælland uden sporadgang.

En lade? Ved du, hvilket år den blev flyttet?

Desværre nej.
I øvrigt er jeg sikker på, at ejeren vil foretrække, at lokaliteten ikke offentliggøres aht. køretøjets sikkerhed ...
Det er desværre ikke "Frode Fredegods tid", vi lever i
/LH

Jeg har ikke bedt om lokaliteten......

Sidst jeg så den - og det var primo 2016 - stod den tørt, trygt og godt inden døre et sted på Sjælland uden sporadgang.

En lade? Ved du, hvilket år den blev flyttet?

Desværre nej.
I øvrigt er jeg sikker på, at ejeren vil foretrække, at lokaliteten ikke offentliggøres aht. køretøjets sikkerhed ...
Det er desværre ikke "Frode Fredegods tid", vi lever i
/LH

Jeg har ikke bedt om lokaliteten......

Næ, men der kunne jo være andre, der følte trang til at dele en viden, de måtte have, om end brugerne i nærværende forum nu generelt hører til de eftertænksomme og forudseende ...
I øvrigt vil jeg antage, at 3244 blev flyttet samtidig med det øvrige materiel fra Hvalsø.

/LH

Næ, men der kunne jo være andre, der følte trang til at dele en viden, de måtte have, om end brugerne i nærværende forum nu generelt hører til de eftertænksomme og forudseende ...
I øvrigt vil jeg antage, at 3244 blev flyttet samtidig med det øvrige materiel fra Hvalsø.

/LH

Vognen er jo ikke ligefrem nogen seværdighed. Så hvorfor ikke lade den hvile i fred i sin hemmelige lade!

Sidst jeg så den - og det var primo 2016 - stod den tørt, trygt og godt inden døre et sted på Sjælland uden sporadgang.

En lade? Ved du, hvilket år den blev flyttet?

24.02.2011.

Nu har der været megen snak om CP-vogne.
Så er her et særtog (Skoleudflugtstog Randers-Bækkelund) under ophold i Langå i 1963.
D 886 + 10 CP-vogne.
Børge
[image]

Nu har der været megen snak om CP-vogne.
Så er her et særtog (Skoleudflugtstog Randers-Bækkelund) under ophold i Langå i 1963.
D 886 + 10 CP-vogne.

Pragtfuldt! "Lige til modeljernbanen".

Fin afrunding af denne fototydning, Søren!

Skal vi tage et kig på "lillebror":

Matriel v. Egtvedbanens kontor og pakhus på Statsbanegården i Kolding. Egtvedbanens sporarealer på Kolding Statsbanegård, med kontor og pakhus. Tættest på pakhuset er det banens Motorvogn M I. Så er det banens vognmateriel, forrest og bagest post- og rejsegodsvognene E 1 og E 2, imellem banens 3 personvogne og 2 Q - vogne. Dateringsnote: Ca. 1920. Fotograf: I. A. Martensen, Kolding. Postkort. Arkiv: Kolding Stadsarkiv - billede nummer B14218.

Højreklik på billedet og "vis billede" eller "åbn billede på ny fane" for oprindelig størrelse.

M.v.h.
Niels

På tal om Egtvedbanen erinrar jag mig att lokstallet på Kolding Nordbanegård enligt detta inlägg skulle rivas. Har det skett?

Ja, den er desværre revet ned nu. Der er ved at blive bygget en stor beboelsesejendom på tomten. Jeg konstaterede det ved selvsyn i lørdags, da jeg kørte forbi i anden sammenhæng.

MVH

Søren

Ja, den er desværre revet ned nu. Der er ved at blive bygget en stor beboelsesejendom på tomten. Jeg konstaterede det ved selvsyn i lørdags, da jeg kørte forbi i anden sammenhæng.

MVH

Søren

Tack för besked! Med det spår som fortfarande låg kvar i stallgolvet försvann väl också Danmarks sista originalmeterspår?

RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak