Go´aften til alle og ikke mindst manuskriptforfatteren!
Historien bliver nok ikke lige så god som ”Badehotellet”, men det må jeg jo leve med i min rolle, som jeg egentligt er ganske tilfreds med. Lkf. er jo nok ikke det værste at spille, vel?
Nå, jeg havde nu ellers ikke tænkt på at være part i denne tråd af mange årsager, men når jeg nu er ”acteur”.
A pro pos emnet, så har jeg da i lang tid ofte tænkt på ”vores” alle sammens danske jernbanelitteratur/historie. Så med den mulighed, der nu er for at blive skoset/skudt på mv., viser dette eksempel jo aldeles godt et stort – synes jeg – problemområde, der er i danske jernbanehistorieskrivning (og helt sikkert også andre emner).
I tidernes morgen har skribenterne nedskrevet nogle ting som man måske DENGANG ikke kunne bevise (manglende kilder og kildeangivelser), men som man i datiden antog for at være korrekte eller ikke modbeviste/undersøgte. Det kunne være førstehåndberetninger med den chance der nu var for at huske tingene anderledes end sket, eller konklusioner, der passede ind i historien, men nok ikke helt passede med det skete.
F. eks. ”vores” opfattelse af, hvad der skete under og efter den tyske besættelse af Danmark var sådan, for sådan skete det jo og det blev også fortalt sådan af folk, der selv oplevede det, punktum.
Et ganske lille eksempel herpå er vores ”tro” på at Danmark (og hermed DSB og resten af staten) efter krigen bare kunne tage de tyske efterladenskaber og bruge dem (almindelige vogne, tankvogne, traktorer, lokomotiver, skinner, olie, benzin, biler, krigsskibe, kanoner etc.), men måske nok havde lidt sværere ved at gøre det end i Norge, hvor man angiveligt bare satte skilte på materiellet og tog det. Og DET er aldeles forkert. BÅDE Danmark OG Norge BETALTE for hver en lille eller stor stump de måtte ønske og som der blev givet tilladelse til at de kunne købe af hér, Den Britiske Militærmission, der OGSÅ på jernbaneområdet, havde erstattet de tyske myndigheder!
Et andet eksempel, her lokomotivhistorisk, er beskrivelsen af bestilling og købet af de første lokomotiver til København-Roskildebanen fra SHARP. Den er heller ikke helt korrekt som beskrevet OGSÅ i de tidligere officielle fremstillinger og lokomotiverne så IKKE lige sådan ud som på diverse modeller og tegninger, der var flere og anderledes detaljer afhængig af tidspunktet.
(Ovennævnte to eksempler bliver jo selvfølgelig uddybet og bevist i nogle kommende udgivelser fra BB).
Især i mange af de såkaldte jernbanemonografier er tidligere tiders fejl og misforståelser blevet gentaget i en sådan grad, at de nu står de til trone. Det står jo både i den og den udgivelse, ikke sandt! Og hvorfor, fordi man ofte har anvendt ”Kopier og sæt ind” og bagefter ”Find og erstat” i mange tilfælde. Altså er IKKE kildekritiske, kontrollerer ved anden kilde på f.eks. Rigsarkivet eller hvor originalmateriellet befinder sig. Og sidst ikke at forglemme, at noteværker er næsten ukendte i den skrevne jernbanehistorie. Læseren kan IKKE se hvor informationen i virkeligheden stammer fra andet end muligvis en henvisning til f.eks. anvendt litteratur og en bestyrelsesprotokol (og er den neutral?) etc.
Og her så en lille provokation. Mange monografier er således mere mammografier; noget fladpa…. noget, rent historisk. Og det gælder helt sikkert indenfor mange andre specialområder. Men husk på, at det er jo MIN opfattelse!!
Jamen, det har jeg da også selv anvendt i sin tid, så jeg har da ikke været bedre, men tror nu nok, at jeg er blevet noget klogere efter at have modtaget positiv kritik og bemærkninger (og viljen til at ændre).
Her til sidst kan jeg kun være fuldstændig enig i, at Michael Clemmesens udgivelser refereret til andet sted, er noget af det bedst historiske indenfor de emner han beskæftiger sig med.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: Altså undersøg ved andre kilder, inden sådanne ”konspirationsteorier” fremsættes og der bruges masser af unødig tid af mange.
NB, NB: Monografierne er – synes jeg – blevet meget, meget bedre og historiske korrekte i de sidste par år, men der mangler stadig et noteværk for os læsere og for at holde skribenten op på det skrevne.
