Hjælp rutebilgarager GDS, Østtrafik, HHGB & Arriva mv

Kære alle!

Håber der er nogle her i "herreværelset", som kan hjælpe. Jeg er ved at lægge sidste hånd på et dokument om de operatører/entreprenører, som kører for HT/HUR/Movia. Hvad har det så med jernbanedrift at gøre? Jo, en række af de "huller" jeg har vedrører jernbaneselskaber (især DSB), som har haft rutebildrift som en bibeskæftigelse. Nedenfor har jeg listet en række spørgsmål (spørgsmål vedrørende DSBs rutebiler er angivet i første "svar" til denne post. Håber at nogle kan bidrage med svar, tilføjelser, rettelser og kommentarer.

På forhånd mange tak!

GRIBSKOVBANEN
Gilleleje
Garagen i Gilleleje tilhørte indtil 1974 Gribskovbanen og blev ifølge "Gribskovbanen" fra Dansk Jernbane-Klub 2009 opført i 1957 [GRI2 s. 277], hvorimod Gribskovbanens driftsberetning nævner, at der i 1951 blev indrettet en garage for automobilruten Gilleleje-Hillerød (senere linje 354). Hvad er korrekt? Da HT overtog Gribskovbanens buskørsel, lejede man sig samtidig ind på garagen [HL3-28.9.75]. Hvornår overtog HT garagen, så det ikke blot var et lejemål?

Græsted
Denne opstillingsplads med en lille garage var blevet etableret af Gribskovbanen (hvornår?)

Vejby
Gribskovbanen havde tidligere oen garage ved Vejby station opført i 1947-48 med plads til to busser til brug på Gilleleje-Tisvilde-linjen (senere linje 303). Garagen blev udvidet i 1949 ved oprettelsen af den senere linje 351 Vejby station-Vejby Strand. Det er usikkert, hvornår garagen i Vejby blev nedlagt?? [GRI2 s. 116+302].

HORNBÆKBANEN
Grønnehavevej
I HT-tiden blev garagen benyttet som opstillingsplads for linje 331 (?) og Helsingørs bybuslinjer. Eller var 331 garageret i Hornbæk sammen med HHGBs øvrige oplandsruter?? Eller begge steder?

Hornbæk
Hornbæk, Ewaldsvej (?) (nu Johannes Ewalds Vej - har vejen evt. altid haft dette navn?). Oprindeligt var Hornbækbanens busser garageret ved Grønnehave station, men da pladsen blev for trang her i takt med udvidelsen af Helsingør-Bussens kørselsomfang, blev busserne flyttet til Hornbæk [BIH s. 110]. Hvornår skete det?

ØSTBANEN/ØSTTRAFIK
Havde Østtrafik andre garager udover Hårlev, Præstø og Ringsted?? Ja, et anlæg i Haslev fra ?(2003?)??? til 31. december 2005 [CVR.DK]. Flere oplysninger om denne? Vist nok på Islandsgade i Haslev, evt. nr. 13B, hvor tidligere VT-vognmand Flemming Hansen havde holdt til. Nogen som kan bekræfte dette?

STS-linje 732 blev 1.7.2003/19.6.2005 (1.7.2004?) forlænget Hellested Skole til Hårlev st., hvorved den kom ind i HUR-området og derfor skal fremgå af garagelisten her. Hvornår blev linjen forlænget??

Borup
Ifølge årsrapport 2007 blev der etableret et anlæg i Borup på lejebasis til den nye kørsel på telebus 822 og 823 2007-10, som lå ved Kulerup/Regnemark. Flere oplysninger??

Præstø
Gl. Rosagervej 4, 4720 Præstø. Østtrafik har lejet sig ind på en garage i Præstø fra, da man vandt ekstra STS-kørsel 1. juli 1996 (eller tidligere?), og man byggede et nyt garageanlæg i 2004 [CVR.DK], hvor man var til 2010. NOgen der kan præcisere, fra hvornår man kom til Præstø - og om det var samme adresse hele tiden?

Ringsted
Østtrafik holdt tidligere ved rutebilstationen, men havde lejet sig ind på garage i Ringsted fra senest 31.12.1996- hvor??

VESTBANEN/ARRIVA TOG
Både regionalkørslen og kørslen på Vestbanen blev genvundet i 2009, og Arriva Tog har foreløbig kontrakt på kørslen for Transportministeriet frem til 2020 (gælder kontrakten på Vestbanen frem til 2018, eller er den også forlænget til 2020?).

DSB
Carlsbergvej, Hillerød
Det er usikkert, hvor længe busserne har været garageret på Carlsbergvej (nogen der ved noget?). Busser garageret ved Hillerød station hørte oprindeligt i HT-tiden muligvis under driftsområde Hørsholm, og busserne blev også vedligeholdt på værkstedet her [HL3-28.9.75 s. 6], men fra april 1976 er det nævnt, at opstillingspladsen hørte under driftsområde Hillerød [HL3-25.4.76 s. 6]. Er det korrekt, at opstillingspladsen skiftede driftsområde, og hvornår skete det i givet fald? Evt. blev privatbanernes værksted i forbindelse med remisen i Hillerød og benyttet som værksted for busserne? - er det korrekt? [HL25.9.76 s. 16].

Hørsholm
Ved overtagelsen af DSBs rutebiler i hovedstadsområdet i 1974, overtog HT også garageanlægget i Hørsholm, der i DSB-tiden udgjorde et driftslederområde med tjenestesteder Frederikssund, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby og Slangerup. Tjenestestederne i Frederikssund og Helsingør ses ikke nævnt i HT-tiden - hvad var der her i DSB-tiden, og blev de nedlagt ved overgangen til HT???

Lyngby station
Lyngby station (syd), Parallelvej, 2800 Lyngby: "DSB havde en lille busopstillingsplads på sydsiden af Lyngby station til myldretidsbusser på linje 184 mellem Lyngby station og Virum (Frederiksdalsvej). Mere præcist var der ved krydset Jægersborgvej/Lyngby Hovedgade en smal nedkørsel til bagsiden af Lyngby station (Parallelvej og Hollandsvej) på godsbanearealet, hvor busserne stod. Busser garageret her blev vedligeholdt på værkstedet i Hørsholm og hørte da også under driftsområde Hørsholm. HT benyttede opstillingspladsen efter overtagelsen af DSBs rutebilkørsel indtil september 1976, hvor pladsen blev nedlagt, da linje 84 blev udvidet [HL+HL3-26.9.76 s. 3]."
Omtalen nævnt ovenfor er ikke helt i overensstemmelse med køreplanerne for linje 184/84. I køreplanen 20.4-27.9.75 er ekstrakørslen for første gang nævnt, nemlig Nørreport st.-Lyngby st. om morgenen og Nørreport-Virum (Frederiksdalsvej) om eftermiddagen samt diverse senere ture til Lyngby og Kokkedal. Allerede fra 28.9.75 kører ekstraturene Nørreport-Holte st. (og aften helt til og morgen helt fra Kokkedal, formentlig til/fra garagen?). Hvordan hænger det sammen med, at der står, at udvidelsen først sker fra 26.9.76, og at opstillingspladsen i Lyngby først nedlægges her? I HT-køreplanen 13.10.74-19.4.75 nævnes ekstrakørslen slet ikke. Her kører linje 23 også (til Lyngby Kirke) - så kørte 184 til og med her ekstrakørsel mellem Virum (Frederiksdalsvej) og Lyngby st. - og altså ikke helt ind til Nørreport (lokalbefordring Hans Knudsens Pl.-Lyngby Port var ikke tilladt).

Jersie Strand
Ved Cordosasvinget, 2680 Solrød Strand: En grusplads, hvor Tåstrupvej og Jersie Strandvej mødtes, blev benyttet af DSB som opstillingsplads for ca. 15 busser, som der ikke var plads til ved Køge station. Det vides ikke hvornår opstillingspladsen blev ibrugtaget (nogen der kan hjælpe?).

Køge station
Østre Banevej [HL3-25.4.76] Ved Køge station, 4600 Køge. : Øst for Køge station havde DSB en trægarage med plads til 4 rutebiler samt en opstillingsplads foran. Garagen lå på remisearealet på havnesiden af stationen og nær Værftsvej. Hvornår blev garagen etableret?

Valby Langgade
I DSB-tiden havde driftslederområdet Valby Langgade tjenestestederne Langgade, Roskilde og Tåstrup, hvor medarbejdere overgik til HT, da trafikselskabet overtog driften i oktober 1974 [SØA/DSBB11-12/74]. Tilsyneladende er tjenestestedet i Roskilde ikke fortsat under HT (nogen, der ved mere?).

Valby, Lyshøjgårdsvej
Lyshøjgårdsvej 80, 2500 Valby og evt. Blushøjvej, 2450 København SV.
DSB overtog i april 1934 bilruten Valby-Greve fra Hvidovre Rutebiler efter megen ballade. Ruten blev året efter forlænget helt til Køge. Samtidig med overtagelsen af ruten, blev DSB pålagt at overtage Hvidovre Rutebilers garage i Trekronergade i Valby og en mindre garage i Hundige. Det er dog usikkert, om DSB anvendte dem (nogen der ved dette?). Ved HTs overtagelse af DSB rutebilkørsel i hovedstadsområdet i oktober 1974, havde DSBs driftslederområde ved Valby station tjenestesteder i Hundige, Karlslunde, Køge, Solrød Strand, Valby og Vallensbæk, hvor der var kørsel, som overgik til HT [SØA/DSBB11-12/74]. Tilsyneladende er tjenestestederne i Hundige og Karlslunde ikke fortsat under HT - de er ikke nævnt i nogen kilder (nogen, der ved mere?).
HT lejede anlægget på Lyshøjgårdsvej, og HTs Distrikt 4 inkl. driftsområde Valby fik kontor her. Garagen og værkstedet betjente både driftsområde Valby og driftsområde Langgade [HL3-24.4.77 s. 15]. (Ifølge HL3 lejede HT også garagen på Blushøjvej [HL3-13.10.74+HL3-25.9.77 s. 19 m.fl.], men det er ikke bekræftet af andre kilder - hvad er korrekt?)

Solrød
Solrød Strandvej 78 (nu omtrent Solrød Center 121), 2680 Solrød Strand: Fra omkring 1950'erne har DSB haft garage på Solrød Strandvej 78 [HTBR90/91 s. 35] (evt. Solrød Strandvej 82? [HL3-25.4.76]) - nogen der kan præcisere, hvornår den åbnede? Garagen lukkede i foråret 1992 (31. maj eller evt. 1. april?),

Taastrup
Depotvej, Taastrup station nord, 2630 Taastrup. Ved HTs etablering udlejede eller overdrog (??) DSB garagen i Taastrup til HT. Hvad er korrekt?

Vallensbæk
Ved Vallensbæk station, 2665 Vallensbæk Strand og Bækkeskovvej, 2665 Vallensbæk Strand.
DSB etablerede en udendørs opstillingsplads nord og syd for Vallensbæk station, da S-toget kom til Vallensbæk 1. oktober 1972 for at have plads til de mange tilslutningsbusser til den nye S-togsforbindelse. Pladsen blev udlejet til HT i oktober 1974 og kom til at høre under driftsområde Valby, da HT overtog DSBs rutebildrift i området. Senere blev nogle busser også opstillet i den østlige ende af Bækkeskovvej (fra hvornår?). Der er fortsat et ledigt parkeringsareal i den østlige ende af Bækkeskovvej - det vides ikke, om det var her busserne var stationeret (var det det?).

Der var ikke plads til disse to DSB-rutebilgarager/områder i det foregående indlæg. Håber nogen også kan hjælpe med oplysninger til disse.
På forhånd tak!
Mvh. Jesper

Næstved
I juni 1986 flyttede rutebilområdet fra Skælskør til Næstved, og det blev reduceret til kun at have STS-kørsel. Hvad var adressen? Næstved (CVR-registreret fra 1.1.93): Banegårdspladsen 4, 4700 Næstved, Busområde Næstved (CVR-registreret 1.1.95-31.12.2000, evt. administration?): Farimagsvej 13, 4700 Næstved eller et helt tredje sted?

Fyn
På et tidspunkt mellem 1979 og 1989 (hvornår?) blev driftslederområderne Odense og Svendborg slået sammen til driftslederområde Fyn.

DSB-busanlægget i Næstved lå på adressen Farimagsvej 13, 4700 Næstved, hvor også chefen for busområdet havde sit kontor.

M.v.h.
Niels

Jeg har et tillægsspørgsmål, som jeg håber, nogen kan hjælpe med at svare på:

DSB havde en rutebilgarage i Faxe/Fakse. Jeg er ude efter, hvor den lå (i hvert fald i perioden 1974-85). Nogen der kender adressen eller området?

På forhånd tak!

Mvh. Jesper

Måske er det uden interesse ... men der var garage i
Hørsholm 2 stk
Ringsted st. 1 stk
Vordingborg 1 stk
Holbæk 2/3 stk
der findes en web side med DSB http://www.dsb-rutebiler.dk/garage/index.htm her er noget om garager

Peter M

Måske er det uden interesse ... men der var garage i
Hørsholm 2 stk
Ringsted st. 1 stk
Vordingborg 1 stk
Holbæk 2/3 stk
der findes en web side med DSB http://www.dsb-rutebiler.dk/garage/index.htm her er noget om garager

Peter M

Tak, Peter. Kender godt hjemmesiden, men havde faktisk glemt den nu, hvor vi drøftede Frederiksborgvej-garagen, som jo også kan ses der.

Har du styr på LNJ også? Formodenlig Firskovvej???

Ole

Har du styr på LNJ også? Formodenlig Firskovvej???

Ole

Ja:
Lyngby (Firskovvej)
Firskovvej 28, 2800 Lyngby. Krak 117 G5.

Nærumbanen begyndte med deres Sølvbusser i 1950. I begyndelsen lejede man sig ind på garager af private udlejere, men da Nærumbanen fik nyt remise- og værkstedsanlæg på Firskovvej i december 1953, flyttede Sølvbusserne med. Udover faciliteter til jernbanen omfattede anlægget garager og værkstedsplads for busserne samt en kontor- og mandskabsbygning til Sølvbussernes personale. Der var også faciliteter til vask og tankning af rutebilerne. Anlægget blev udvidet i 1956, så der var otte garager i stedet for fire, og igen i 1971, hvor en del af remisen blev ombygget til garager. Da Lyngby Nærum Jernbanes busdrift blev overtaget af HT i oktober 1974, lejede HT sig ind i garagen, som blev et selvstændigt driftsområde, og Nærumbanens direktør blev samtidig leder for HTs busanlæg her [HTN 15 s. 7-8]. I HT-køreplanerne 1976-77/78 var adressen på busanlægget ikke nævnt; i stedet var Buskontoret Lyngby nævnt med adresse på Jernbanepladsen 6 lige ved Lyngby station.
I april 1978 blev busser og personale på Firskovvej flyttet til HTs Gladsaxe-anlæg, og anlægget blev i stedet overtaget af Lyngby-Tårbæk Kommunes vejvæsen [SB s. 48+HTBR78 s. 8]. Garagen findes stadig i 2016.

Stationerede linjer:
011074 172 180
240477 180 182 183
230478

Hej Jesper KD

DSBs busanlæg i Kokkedal Industripark (Hørsholm driftsområde) er så vidt jeg husker fra ca. 1970.
Jeg havde i hvert fald glæde af at der oprettedes et stoppested ved udkørslen.
Min kone og jeg uenige om hvor DSB's busgarage lå i Hørsholm inden det.
Jeg mener at den lå ca overfor møllen på sydsiden af udfaldsvejen mod Hillerød,
min kone mener at den lå på Ahornvej (sidevej til Usserød Kongevej). Senere var de hvide busser der.

Kan du evt afgøre det for os.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

DSB garagerne og værksted i Hørsholm industrikvarter åbnede ca. 1967-68, for alle de busser der skulle til Bornholm i 1968 blev samlet der indtil de skulle sejles til Øen.
Det gamle værksted lå på Gl. Frederiksborgvej ved siden af Postholdergården

Venligst
Ole Nissen

DSB garagerne og værksted i Hørsholm industrikvarter åbnede ca. 1967-68, for alle de busser der skulle til Bornholm i 1968 blev samlet der indtil de skulle sejles til Øen.
Det gamle værksted lå på Gl. Frederiksborgvej ved siden af Postholdergården

Venligst
Ole Nissen

Hej Halfdan

Tak for dit svar, Gl. Frederiksborgvej, men ikke lige ved siden af Postholdergården, som jo lå i Hørsholm Hovedgades (gågadens) forlængelse ud til Ridebanen som sidste ejendom.
Stoppestedet ved busanlægget kom til senere end anlægget.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

DSB garagerne og værksted i Hørsholm industrikvarter åbnede ca. 1967-68, for alle de busser der skulle til Bornholm i 1968 blev samlet der indtil de skulle sejles til Øen.
Det gamle værksted lå på Gl. Frederiksborgvej ved siden af Postholdergården

Venligst
Ole Nissen

Hej Halfdan

Tak for dit svar, Gl. Frederiksborgvej, men ikke lige ved siden af Postholdergården, som jo lå i Hørsholm Hovedgades (gågadens) forlængelse ud til Ridebanen som sidste ejendom.
Stoppestedet ved busanlægget kom til senere end anlægget.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Hej Lars

Nu kom Ole mig i forkøbet. Er "det gamle mejeri", hvor garagerne oprindeligt lå (jf. min tekst nedenfor), Hørsholm Mælkekompagni? Ifølge http://hoersholm.lokalavisen.dk/kurt-ugeblad-er-doed-/20120925/ARTIKLER/120929487/1039 lå "mælkekompagniets ejendom ved foden af Hørsholm Mølle", og det passer jo også med, hvad Ole skriver. Men kan vi få præciseret placeringen endnu bedre? Er det fx nuværende Møllevænget eller Ved Møllen?
De Grønne Rutebiler holdt til på Ahornvej, som i 1971 blev overtaget af DSB, mens garagen senere blev overtaget af De Hvide Busser (som i 1967 overtog linje 332 fra De Grønne Rutebiler, som var selskabets første buslinje).

Her er min omtale af DSBs/HTs garage i Hørsholm:

Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Krak 77 A3.

DSB oprettede sin første linje i Hørsholm-området, da linje 353 begyndte at køre mellem Hørsholm og Helsingør i 1949. I 1957 overtog DSB De Gule Omnibusser og linje 184, 185 og 314, og i 1971 De Grønne Rutebiler ved Henry Hansen og hans bybus i Hørsholm, linje 313. Oprindeligt havde DSB garage ved det gamle mejeri i Hørsholm, som lå på daværende Frederiksborgvej (nu Møllevænget eller Ved Møllen?) nær Postholdergården og Hørsholm Mølle. Garagen på Ådalsvej 52 blev opført i 1966, og kort efter flyttede man dertil [BS.DK+BF.DK]. Ved overtagelsen af DSBs rutebiler i hovedstadsområdet, overtog HT også garageanlægget i Hørsholm, der i DSB-tiden udgjorde et driftslederområde med tjenestesteder Frederikssund, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby og Slangerup. Tjenestestederne i Frederikssund og Helsingør ses ikke nævnt i HT-tiden - hvad var der her i DSB-tiden, og blev de nedlagt ved overgangen til HT??? Anlæggets værkstedsfaciliteter blev også benyttet af busserne, der var garageret i Slangerup samt ved Hillerød station og Lyngby station, og disse garager hørte under driftsområde Hørsholm (evt. hørte opstillingspladsen i Hillerød under driftsområde Hillerød - nogen der ved mere?).
Nogle værkstedspladser og vaskehallen blev besluttet forlænget i 1979 på grund af indsættelse af ledbusser fra 8. juli 1980 [HTN24 s. 6-7+BYT3-79 s. 97+BYT4-79 s. 129]. På grund af pladsproblemer på anlægget, blev ledbusserne fra 1982 garageret på Kokkedal Industripark 3, hvor et selvstændigt garageanlæg blev taget i brug i 1987 (se Kokkedal). Nye chaufførlokaler og lokaler for værkstedspersonalet i Hørsholm blev taget i brug i foråret 1982 [HTN32 s. 14]. I 1988 blev fem værkstedsspor inddraget - tre af sporene blev omdannet til karosseriværksted og de resterende til møderum og personalefaciliteter [HTN59 s. 19].
I forbindelse med privatiseringen af HTs kørsel, blev anlægget udlejet til Linjebus (#40) fra 1. april 1992. Den kørsel, som ikke var blevet overtaget af Linjebus, blev i stedet flyttet til Kokkedal-anlægget. Fra 2. juni 1996 overtog Swebus (#52) lejemålet, og da den danske del af Swebus i august 1997 blev overtaget af Combus (#14), fulgte lejemålet med. Dermed kunne man med lidt god vilje sige, at anlægget efter 23 års pause atter blev benyttet af et DSB-selskab. Combus fraflyttede anlægget i 2000. HT/HUR ejede fortsat grunden, og HT Museum havde en overgang vogne stående på anlægget, efter det var lukket. Scanbech A/S lejede sig ind i 2001, ligesom Arrivas Kokkedal-anlæg benyttede Hørsholm-anlægget til undervognsbehandling i 2001. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm fik flyttet museumsbusserne, inden anlægget 1. november 2003 blev overtaget af Hørsholm Kommune, der i 2016 benytter den bageste del (opstillingspladsen) til materielgård og forpladsen, hvor Sporvejsmuseet havde garage, området hvor Volvo B10M-60-busserne var parkeret og driftskontoret til Nordsjællands Brandvæsen. Anlægget er blevet ombygget siden overtagelsen.

-----

Her omtale af De Hvide Busser i Hørsholm:

Ahornvej 6, 2970 Hørsholm. Krak 77 C6.

I 1972 (evt. 1971? [CT]) var vognparken blevet så stor, at De Hvide Busser ikke længere havde nok plads på ejendommen Usserød Kongevej 61 og på det gamle mejeri, hvor DSB (#14) havde haft garage. I stedet overtog De Hvide Busser garageanlægget og værkstedet på Ahornvej, hvor De Grønne Rutebiler havde holdt til - dette selskab havde afhændet den sidste kørsel året før. Administrationen blev dog på Usserød Kongevej 61.
Anlægget på Ahornvej havde meget lidt plads, så det f.eks. var nødvendigt at lade telebusserne overnatte ved Hørsholm Midtpunkt.
Da De Hvide Busser fra oktober 2007 vandt mere kørsel i Helsingør-området, og man gerne ville samle sine aktiviteter, fraflyttedes anlægget i Hørsholm, så busserne fremover kørte ud fra Kvistgård

Mvh. Jesper

DSB garagerne og værksted i Hørsholm industrikvarter åbnede ca. 1967-68, for alle de busser der skulle til Bornholm i 1968 blev samlet der indtil de skulle sejles til Øen.
Det gamle værksted lå på Gl. Frederiksborgvej ved siden af Postholdergården

Venligst
Ole Nissen

Hej Halfdan

Tak for dit svar, Gl. Frederiksborgvej, men ikke lige ved siden af Postholdergården, som jo lå i Hørsholm Hovedgades (gågadens) forlængelse ud til Ridebanen som sidste ejendom.
Stoppestedet ved busanlægget kom til senere end anlægget.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Hej Lars

Nu kom Ole mig i forkøbet. Er "det gamle mejeri", hvor garagerne oprindeligt lå (jf. min tekst nedenfor), Hørsholm Mælkekompagni? Ifølge http://hoersholm.lokalavisen.dk/kurt-ugeblad-er-doed-/20120925/ARTIKLER/120929487/1039 lå "mælkekompagniets ejendom ved foden af Hørsholm Mølle", og det passer jo også med, hvad Ole skriver. Men kan vi få præciseret placeringen endnu bedre? Er det fx nuværende Møllevænget eller Ved Møllen?
De Grønne Rutebiler holdt til på Ahornvej, som i 1971 blev overtaget af DSB, mens garagen senere blev overtaget af De Hvide Busser (som i 1967 overtog linje 332 fra De Grønne Rutebiler, som var selskabets første buslinje).

Oprindeligt havde DSB garage ved det gamle mejeri i Hørsholm, som lå på daværende Frederiksborgvej (nu Møllevænget eller Ved Møllen?) nær Postholdergården og Hørsholm Mølle. Garagen på Ådalsvej 52 blev opført i 1966, og kort efter flyttede man dertil [BS.DK+BF.DK].

Mvh. Jesper

Hej Jesper

Jeg vil mindes at DSB rutebilgaragerne var nabo (eller næsten nabo) til Mejeriet (vest for) de har i hvert fald eksisteret samtidigt og de flyttede begge til Kokkedal Industripark.
Er du sød at stryge det med Postholdergården for det er et godt stykke derfra, se nærmere i mit svar til Halfdan.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Oprindeligt havde DSB garage ved det gamle mejeri i Hørsholm, som lå på daværende Frederiksborgvej (nu Møllevænget eller Ved Møllen?) nær Postholdergården og Hørsholm Mølle. Garagen på Ådalsvej 52 blev opført i 1966, og kort efter flyttede man dertil [BS.DK+BF.DK].

Mvh. Jesper

Hej Jesper

Jeg vil mindes at DSB rutebilgaragerne var nabo (eller næsten nabo) til Mejeriet (vest for) de har i hvert fald eksisteret samtidigt og de flyttede begge til Kokkedal Industripark.
Er du sød at stryge det med Postholdergården for det er et godt stykke derfra, se nærmere i mit svar til Halfdan.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Hej igen

Jeg stryger det med Postholdergården og noterer, at garagen lå tæt på mejeriet. Hvor lå mejeriet? Jeg kan ikke finde nogen information om, hvor det lå - og uden det, kan jeg ikke rigtig placere garagen :-)

Mvh. Jesper

Oprindeligt havde DSB garage ved det gamle mejeri i Hørsholm, som lå på daværende Frederiksborgvej (nu Møllevænget eller Ved Møllen?) nær Postholdergården og Hørsholm Mølle. Garagen på Ådalsvej 52 blev opført i 1966, og kort efter flyttede man dertil [BS.DK+BF.DK].

Mvh. Jesper

Hej Jesper

Jeg vil mindes at DSB rutebilgaragerne var nabo (eller næsten nabo) til Mejeriet (vest for) de har i hvert fald eksisteret samtidigt og de flyttede begge til Kokkedal Industripark.
Er du sød at stryge det med Postholdergården for det er et godt stykke derfra, se nærmere i mit svar til Halfdan.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Hej igen

Jeg stryger det med Postholdergården og noterer, at garagen lå tæt på mejeriet. Hvor lå mejeriet? Jeg kan ikke finde nogen information om, hvor det lå - og uden det, kan jeg ikke rigtig placere garagen

Mvh. Jesper

Hej Jesper, jeg har kigget på kort fra 50'erne og nu. Det lå cirka der hvor Ved møllen går på en bro over Hørsholm Kongevej og bliver til Møllevænget.
Postholdergården lå nede ved Ridebanen ved knækket i det sydvestlige hjørne ved den gamle voldgrav.
Min svigermor har gjort rent i DSB-busser og min kone er rimelig sikker på at busserne var røde og at det skete på Ahornvej, har DSB haft anlægget tidligere (i 50-erne)? Jeg søger videre, KB har et luftfoto og min kone er facebook med Hørsholm og omegns lokalhistoriske samling, hvor Postholdergåren dukkede op for nylig, jeg husker den for god varm chokolade en kold vinterdag.
DSB linje 184 havde endestation på Usserød Kongevej ud for fabriksdammen, vendingen skete ved at man efter at have sat passagererne af kørte ind på Bloustrødvej og så bakkede ud på Kongevejen, eller når der ikke var så megen trafik, kørte over i venstre side og bakkede ind på Bloustrødvej for siden at køre ud og til højre til stoppestedet på den vestre side, det gav bedre mulighed for at se om der kom biler over bakken end at bakke ud fra Bloustrødvej uden udsyn. Det lyder lidt fantastisk i dag og så med 20-miutters drift.
Der er virkelig blevet stuvet om i Hørsholm trafikmæssigt, i 1962 kørte linje 184 endnu gennem den nuværende gågade.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Hej Lars Møller Jensen
Du kan gå ind på hjemmesiden DSB Rutebiler og i hovedmenuen klik under garager og derefter på
Frederiksborgvej, så er der tre billeder, et luftfoto og to fra garagen.
Jeg tror aldrig at DSB havde garage på Ahornvej.
Mvh. Halfdan
Ole Nissen

Hej Lars Møller Jensen
Du kan gå ind på hjemmesiden DSB Rutebiler og i hovedmenuen klik under garager og derefter på
Frederiksborgvej, så er der tre billeder, et luftfoto og to fra garagen.
Jeg tror aldrig at DSB havde garage på Ahornvej.
Mvh. Halfdan
Ole Nissen

Hej og tak

Så er min beskrivelse af stedet set med dagens topografi faktisk korrekt.

Min kone bryder sig ikke om når jeg får ret !

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

På http://www.kortal.dk kan man se gamle kort. Ved at "Vælge baggrundslag" og "sammenlign med" og vælge den rette "transparens" nederst til højre kan man få to kort over hinanden. Det har jeg lige gjort med Frederiksborgvej-garagen og sammenholdt med luftfotoet på http://www.dsb-rutebiler.dk/garage/ga-hrsh101.htm, og din beskrivelse passer rigtig godt. Garagen lå, hvor Hørsholm Kongevej nu skærer igennem Møllevænget og Ved Møllen, og garagebygningen lå, hvor Uldvejen 5 ligger nu.

Om linje 184s rute ved Hørsholms hovedgade. Jeg har noteret, at linjen mellem Politikens Kort 1973 og 1976 blev omlagt ved Hørsholm Torv så ej Hovedgaden (nu Gl. Hovedgade) men Hovedgaden (nu Gl. Hovedgade)-Lillegade (nu Rungstedvej), og mellem Politikens Kort 1976 og 1978 så ej Hovedgaden (nu Gl. Hovedgade)-Lillegade (nu Rungstedvej)->Usserød Kongevej>/<Hovedgaden men Hørsholm Kongevej-Rungstedvej-Usserød Kongevej. Kan du eller din kone mon præcisere, hvornår vej/linjeomlægningerne skete?

På forhånd tak!

Mvh. Jesper

Om linje 184s rute ved Hørsholms hovedgade. Jeg har noteret, at linjen mellem Politikens Kort 1973 og 1976 blev omlagt ved Hørsholm Torv så ej Hovedgaden (nu Gl. Hovedgade) men Hovedgaden (nu Gl. Hovedgade)-Lillegade (nu Rungstedvej), og mellem Politikens Kort 1976 og 1978 så ej Hovedgaden (nu Gl. Hovedgade)-Lillegade (nu Rungstedvej)->Usserød Kongevej>/<Hovedgaden men Hørsholm Kongevej-Rungstedvej-Usserød Kongevej. Kan du eller din kone mon præcisere, hvornår vej/linjeomlægningerne skete?

På forhånd tak!

Mvh. Jesper

Hej
linje 184 holdt op med at køre gennem Hovedgaden (gågaden) da omfartsvejen blev åbnet ca. 1963-64.
De senere omlægninger kan vi ikke lige datere.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Om linje 184s rute ved Hørsholms hovedgade. Jeg har noteret, at linjen mellem Politikens Kort 1973 og 1976 blev omlagt ved Hørsholm Torv så ej Hovedgaden (nu Gl. Hovedgade) men Hovedgaden (nu Gl. Hovedgade)-Lillegade (nu Rungstedvej), og mellem Politikens Kort 1976 og 1978 så ej Hovedgaden (nu Gl. Hovedgade)-Lillegade (nu Rungstedvej)->Usserød Kongevej>/<Hovedgaden men Hørsholm Kongevej-Rungstedvej-Usserød Kongevej. Kan du eller din kone mon præcisere, hvornår vej/linjeomlægningerne skete?

På forhånd tak!

Mvh. Jesper

Hej
linje 184 holdt op med at køre gennem Hovedgaden (gågaden) da omfartsvejen blev åbnet ca. 1963-64.
De senere omlægninger kan vi ikke lige datere.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Tak for svar. Et ekstra kig på kortene viser, at omfartsvejen første gang er angivet på Politikens Kort fra mellem 1962 og 1966 og på Kraks Kort fra mellem 1964 og 1965. På Politikens Kort, som angiver buslinjer (men også har fejl hist og her), fremgår det, at busserne fortsat kørte ad Gl. Hovedgade i sydgående retning, men var omlagt ad omfartsvejen (Usserød Kongevej) i nordgående retning. Kan det passe, at bl.a. linje 184 blev omlagt i to tempi væk fra den senere gågade? Først mod syd (ca. 1963-64, som I skriver) og senere også mod nord?

Ændringen jeg skrev for 1973/76 var minimal og drejede sig om, at linjerne indtil da var angivet til at køre tæt forbi Ridebanen (dvs. fortsat ligeud fra den nuv. gågade) og kort før søen drejede til højre, mens den senere rute gik ad Lillegade (nuværende Rungstedvej) og herefter til venstre ad nuv. Gl. Hovedgade. Med andre ord gik fra at køre sydøst om en husblok til at køre nordvest om den.

Mvh. Jesper

Om linje 184s rute ved Hørsholms hovedgade. Jeg har noteret, at linjen mellem Politikens Kort 1973 og 1976 blev omlagt ved Hørsholm Torv så ej Hovedgaden (nu Gl. Hovedgade) men Hovedgaden (nu Gl. Hovedgade)-Lillegade (nu Rungstedvej), og mellem Politikens Kort 1976 og 1978 så ej Hovedgaden (nu Gl. Hovedgade)-Lillegade (nu Rungstedvej)->Usserød Kongevej>/<Hovedgaden men Hørsholm Kongevej-Rungstedvej-Usserød Kongevej. Kan du eller din kone mon præcisere, hvornår vej/linjeomlægningerne skete?

På forhånd tak!

Mvh. Jesper

Hej
linje 184 holdt op med at køre gennem Hovedgaden (gågaden) da omfartsvejen blev åbnet ca. 1963-64.
De senere omlægninger kan vi ikke lige datere.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Tak for svar. Et ekstra kig på kortene viser, at omfartsvejen første gang er angivet på Politikens Kort fra mellem 1962 og 1966 og på Kraks Kort fra mellem 1964 og 1965. På Politikens Kort, som angiver buslinjer (men også har fejl hist og her), fremgår det, at busserne fortsat kørte ad Gl. Hovedgade i sydgående retning, men var omlagt ad omfartsvejen (Usserød Kongevej) i nordgående retning. Kan det passe, at bl.a. linje 184 blev omlagt i to tempi væk fra den senere gågade? Først mod syd (ca. 1963-64, som I skriver) og senere også mod nord?

Ændringen jeg skrev for 1973/76 var minimal og drejede sig om, at linjerne indtil da var angivet til at køre tæt forbi Ridebanen (dvs. fortsat ligeud fra den nuv. gågade) og kort før søen drejede til højre, mens den senere rute gik ad Lillegade (nuværende Rungstedvej) og herefter til venstre ad nuv. Gl. Hovedgade. Med andre ord gik fra at køre sydøst om en husblok til at køre nordvest om den.

Mvh. Jesper

Hej Jesper
Før 1973 var stoppestedet på Hørsholm Torv fin anlagt, problemet i Hørsholm var at Fuglsangshus stod i vejen for vejen (Lillegades fortsættelse vestpå) og derfor blev flyttet, da det vel var flyttet kunne man flytte trafikken ad Lillegade og bygge Rungstedvejs forsættelse ud mod motorvejen og Isterødvejen. Der var en vild lokal proteststorm da man ville rive Fuglsanghus ned, så man bøjede sig og flyttede huset i stedet.
Om 184 blev gradvis flyttet til omfartsvejen må jeg melde pas, men det meget muligt.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Og blandt privatbanerne var der jo også AB, der havde anlæg ved Kastrup St, og i en periode vist et mindre ved Dragør St.
I øvrigt et spændende projekt med de garage mm anlæg.

Ole

ABs "anlæg" i Dragør var vel ikke andet end et "udviddet cykelskr"
Til gengæld brugte AB jo også Sundbyvester Pl som periodevis opstillingsplads (ligesom jeg husker KS brugte sidevejen ved parken bag pladsen som meget midlertidig opstilling/venteplads for bl.a. lokalrute 30 til Rådhuspladsen).
Var det ikke rigtigt at AB manglede i din glimrende oversigt?

hilsen Ole

AB havde garage og vedligehold i Kastrup med opstillingsplads - det var ikke
noget "cykelskur" ok . - om der så stod vogne over på Sundby V. Plads vides ikke.

Peter

"cykelskuret" var i Dragør, ej Kastrup.

Ole

jeg så lige på FB et foto fra Torvehallerne - blev det ikke også brugt til bus opstilling natten over for KS og AB - bringer lige her en kopi af foto
[image]

hilsen Peter

jeg så lige på FB et foto fra Torvehallerne - blev det ikke også brugt til bus opstilling natten over for KS og AB

KS brugte "det gamle grønttorv" (senere Israels Plads) til opstilling af busser, der var stationeret ved Ahlefeldtsgade Garage (ikke ABs busser).

M.v.h.
Niels

I perioden 1954-65 benyttede KS en mindre del af Grønttovet til opstilling af busser, der ikke var plads til i den nærliggende Ahlefeldtsgade Garage. I begyndelsen var det 12 pladser, senere op til 18. AB benyttede ikke denne plads.

Mvh
Henrik

ABs "anlæg" i Dragør var vel ikke andet end et "udviddet cykelskr"
Til gengæld brugte AB jo også Sundbyvester Pl som periodevis opstillingsplads (ligesom jeg husker KS brugte sidevejen ved parken bag pladsen som meget midlertidig opstilling/venteplads for bl.a. lokalrute 30 til Rådhuspladsen).
Var det ikke rigtigt at AB manglede i din glimrende oversigt?

hilsen Ole

Hej Ole

Mit indlæg var som sådan ikke tænkt som en oversigt. Jeg havde kun listet en række steder, hvor jeg var i tvivl om fakta og bad om input.

Her er hvad jeg har noteret om Amagerbanens Kastrup- og Dragør-garage. Hvis nogen kan bidrage med yderligere oplysninger, skal I være så velkomne. Hvor i Dragør lå garagen 1930-61?

Kastrup
Øst for Kastrup station, 2770 Kastrup. Krak 159 D5.

Amagerbanen havde første driftsdag 17. juli 1907, hvor jernbanen mellem Amagerbro og Dragør åbnede. Da Amagerbanen begyndte med rutebilkørsel fra 1. april 1930, blev der bygget to garager: dels hovedgaragen på østsiden af Kastrup station, dels en filialgarage i Dragør. Garagen på stationsarealet i Kastrup blev udvidet allerede i 1931 med en ny garage til seks omnibusser. Persontrafikken på jernbanen blev indstillet 1. april 1938, men på grund af 2. verdenskrig kom der atter persontog fra 6. maj 1940 og frem til 1. september 1947, hvor persontrafikken stoppede endeligt. Garageanlægget blev udvidet successivt i takt med, at vognparken voksede, og vognene blev større. I vinteren 1938/39 rummede garagen 12 vogne [BYT6-80 s. 226].
Et nyt moderne værksteds- og garageanlæg nordøst for Kastrup station blev taget i brug 8. november 1939. Garageanlægget i Dragør blev fraflyttet 1. maj 1961, hvorefter alle vogne var stationeret i Kastrup [ABO s. 52+61+67+94+103+192 m.m.+BF.DK]. Da HT overtog Amagerbanens buskørsel i oktober 1974, lejede man sig samtidig ind i garagen i Kastrup [BYT5-74 s. 100]. Garagen blev lukket 20. april 1975, da HTs nye garage på Artillerivej blev taget i brug. Jernbane-delen af Amagerbanen blev overtaget af DSB 1. oktober 1974, og på det tidspunkt var godstrafikken næsten ophørt - i 1994 eller 1995 (hvornår var det?) kørte det sidste godstog, men fra 2007 fik strækningen fra Italiensvej til Kastrup nyt liv, da metroen blev forlænget fra Lergravsparken til Lufthavnen.

Det kan vel kun være dem her i Dragør ved Stationen

[image]

Peter M

Du kommer langt omkring :-) og jeg tænker jeg lige vil nævne Hjortekær Trafik havde garageanlæg på vognmandens adresse på Hjortekærvej. Han kørte et par linier i Kgs. Lyngby området indtil HT blev skabt, som han så kørte kontraktkørsel for indtil HT overtog busserne.

Du kommer langt omkring og jeg tænker jeg lige vil nævne Hjortekær Trafik havde garageanlæg på vognmandens adresse på Hjortekærvej. Han kørte et par linier i Kgs. Lyngby området indtil HT blev skabt, som han så kørte kontraktkørsel for indtil HT overtog busserne.

Hej Michael
Ja, du har helt ret: Jeg kommer vældig langt omkring :-)

Her er hvad jeg har noteret om Hjortekær Trafik samt deres garage. Tilføjelser, rettelser og kommentarer er velkomne!

Hjortekær Trafik
Ruten Lyngby-Lundtofte-Hjortekær (senere linje 173) blev oprettet sidst i 1925 af A/S Strandvejsautomobilet. I begyndelsen af 1926 solgte selskabet ruten videre til Gunnar Bojesen og dennes søn Svend Bojesen, der begge arbejdede i landbruget, og hermed var Hjortekær Trafik en realitet. Året efter blev linjen forlænget til Femvejen på nogle ture, og 1949-70 kørte den helt til Charlottenlund.
I 1941 overtog Gunnar og Svend Bojesen ruten Lyngby-Frederiksdal-Virum-Holte fra Gunnar Bojesens nevø Frede Born. Efter den var blevet forkortet til Frederiksdal, blev den i 1950 solgt til Eigil Sørensen fra Gladsaxe-ruterne. De to Bojesen’er havde to år forinden oprettet en ny rute mellem Lyngby og Hjortekær ad Klampenborgvej - den senere linje 174.
Polyteknisk Læreanstalt flyttede i 1960’erne til Lundtoftesletten og blev til Danmarks tekniske Højskole (DtH, nu DTU). Sammen med andet nybyggeri betød det mere kørsel, og i 1967 kom der en særlig linje til DtH.
Gunnar Bojesen døde som 88-årig i 1960, og fra 1972 kom Svend Bojesens søn Ejnar Bo Bojesen ind i firmaet.
Hjortekær Trafik blev HT-entreprenører i 1975, og da HT ændrede linjenettet i Lyngby i 1977 fik Hjortekær Trafik linjerne 186, 187 og 194. Det varede dog ikke så længe, idet Svend Bojesen på grund af økonomiske vanskeligheder ønskede at ophøre som HT-entreprenør. Fra 1. september 1982 overtog HTs (#1) driftsområde Hørsholm driften og selskabets busser.
Igennem årene har Hjortekær Trafik også haft turistkørsel, som dog aldrig har udgjort en større del af forretningen [HJT+HTN33 s. 18].

Internnr.: Da HT overtog selskabet, fik de syv busser HT-internnr. 6001-6007.

Farver: De første år indtil 1930 var busserne røde. For at undgå forvekslinger, da De Røde Omnibusser ved P. Chr. Pedersen i 1930 oprettede ruten Søborg-Lyngby-Taarbæk, blev Hjortekær Trafiks busser herefter malet mørkegrønne. Fra 1961 blev bemalingen moderniseret, så de mørkegrønne sideskærme blevet afløst af en elfenbensfarvet stribe, hvorpå selskabets bomærke, hjorten, var placeret.

Garage
Hjortekærsvej 119, Hjortekær, 2800 Lyngby. Krak 107 J7-K7.

De første år havde Hjortekær Trafik ikke selvstændig garage, men lejede sig ind hos tømrer Frank Jepsen, som ejede “Villa Fredshvile” i Hjortekær. I 1930 opførtes rødstensvillaen på Hjortekærsvej 119, hvor Hjortekær Trafik har haft garage lige siden - oprindeligt benævnt "Toppen" i køreplanerne. Garageanlægget er udvidet i takt med forøgelsen af vognparken, og de sidst opførte garage- og værkstedsbygninger er fra 1959. Da HT (#1) overtog Hjortekær Trafik i 1982, blev busserne fortsat garageret i Hjortekær de første otte måneder, hvorefter de blev flyttet til HTs Hørsholm-anlæg. Bygningerne findes stadig, selvom grunden er blevet udstykket i fire dele.

...og her er hvad jeg har noteret under HT:
Hjortekær
Hjortekærsvej 119, Hjortekær, 2800 Lyngby. Krak 107 J7-K7.

Da HT fra 1. september 1982 overtog Hjortekær Trafik (#31), fulgte anlægget i Hjortekær med. De første otte måneder efter overtagelsen blev busserne fortsat garaget på Hjortekærsvej som en midlertidig løsning, mens Distrikt 2 i Hørsholm fra start havde ansvaret for den daglige drift. Det var da også her, at busserne blev flyttet hen fra april 1983, hvor anlægget i Hjortekær lukkede helt. Bygningerne findes stadig, men grunden er siden blevet udstykket i fire dele.

[image]

Jeg var på et tidspunkt efter at de var stoppet nede og besøge ham i villaen i Lundtofte. Jeg havde på det tidspunkt et komplet Triangel chassis og manglede et karosseri. Der var jeg nede at se firmaets billeder og det var en guldgrube som jeg håber er bevaret, om ikke andet så på lokalhistorisk arkiv. Der var også noget gammelt Triangel imellen.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Hjælp rutebilgarager GDS, Østtrafik, HHGB & Arriva mv

Hjælp rutebilgarager m.v. for DSB

Hjælp rutebilgarager m.v. for DSB Næstved & Fyn

Hjælp rutebilgarager m.v. for DSB Næstved & Fyn

Hjælp rutebilgarager m.v. for DSB Faxe

Hjælp rutebilgarager m.v. for DSB Faxe

Hjælp rutebilgarager m.v. for DSB Faxe