Særudstilling om Assensbanen åbnet

af Plovgaard, 8/4 2017, 21:23 (2567 dage siden)
redigeret af Plovgaard, 8/4 2017, 21:55

[image]
[image]
[image]
Fredag den 7. april åbnede særudstillingen om Tommerup-Assens-banen i museet Willemoesgården i Assens.
Udstillingen har fået titlen Next Stop, og den kan ses indtil den 17. december.
Museumsinspektør Tea Dahl Christensen kalder det en udstilling med få genstande, men med mange fortællinger.

Jernbaneentusiast Sven Gade, der bor på Nårup Station, medvirkede ved åbningen, og han kunne blandt andet fortælle, at der en aften i oktober 1996 kørte et "hemmeligt tog" på Assensbanen.
Det var et særtog, som Jernbanehjemmeværnet fra Odense havde bestilt. Det bestod af et rangerlokomotiv og to store DSB-godsvogne. Hvor det skulle hen på Assensbanen, vidste ingen - heller ikke lokomotivpersonalet.
I Knarreborg holdt toget og ventede i flere timer. Ved 22-tiden fik toget ordre til at køre til en markvej mellem Knarreborg og Nårup. Her skulle Frømandskorpset - angiveligt med kronprins Frederik - stige på toget.
Toget blev senere standset mellem Ebberup og Flemløse, hvor Frømandskorpset steg ud, og toget kunne køre tilbage til Odense. Toget skulle bakke til Glamsbjerg, hvor lokomotivet så kunne rangere om, men rangerpersonalet havde glemt nøglen til skiftesporet, så toget måtte bakke hele strækningen til Tommerup St.

Søndag den 1. august 1999 kørte det allersidste tog på Assensbanen. Det var Albanibryggerierne, der havde arrangeret en tur på Assensbanen. Toget blev fremført af damplokomotiv K563.
Nogen vil nok påstå, at dette tog alligevel ikke var det uigenkaldeligt sidste på Assensbanen.
For tirsdag den 7. november 2006 blev der lavet en øvelse på Assensbanen. To MR-togsæt fra DSB havde listet sig ind på Assensbanen udenfor Tommerup Station, hvor det skulle se ud som om, de var kollideret med en varevogn.
Det var sidste gang, et tog var på banen.

Særudstilling om Assensbanen åbnet

af Ole Dinesen ⌂ @, 9/4 2017, 07:04 (2567 dage siden) @ Plovgaard


Jernbaneentusiast Sven Gade, der bor på Nårup Station, medvirkede ved åbningen, og han kunne blandt andet fortælle, at der en aften i oktober 1996 kørte et "hemmeligt tog" på Assensbanen.

Toget kørte 2/4-1997 og bestod af MH 400+2 Hbis.

Søndag den 1. august 1999 kørte det allersidste tog på Assensbanen. Det var Albanibryggerierne, der havde arrangeret en tur på Assensbanen. Toget blev fremført af damplokomotiv K563.

VtV var godt nok i Assens med MT 152 den 7/8-1999!

Hurra for research.

Særudstilling om Assensbanen åbnet

af Ole Dinesen ⌂ @, 9/4 2017, 10:57 (2567 dage siden) @ Ole Dinesen

Plovgaard - Jeg har sendt dig en mail, men får en fejlmeddelelse retur om at din mailadresse ikke findes!

Særudstilling om Assensbanen åbnet

af Plovgaard, 9/4 2017, 12:05 (2567 dage siden) @ Ole Dinesen

Du kan sende til splovgaard@mail.dk eller sp@fyens.dk

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak