Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af Steen Larsen, Søborg DK, 22/4 2017, 17:30 (2558 dage siden)

Hermed følger en rejseberetning fra min tur til Rheine og Emslandsstrækningen i 1976 – for 40 år siden.:-| Det forlød at DB ville afskaffe dampen i 1977 og da mine forældre ville på bilferie til Italien den sommer i 1976, kunne de jo ”lige” smide mig af i Rheine på udturen og samle mig op på hjemturen.

[image]

DB 043-315 (Krupp, 1942/2737, udr 25/10.77) og DB 043-364 (Krupp, 1942/2786, udr 27/10.77) med et 4000 tons malmtog ved Mehringen juli 1976.


Lidt for statistikerne.
I slutningen af 1975 var der 248 driftsklare damplokomotiver tilbage ved DB. 54 loks BR 044, 30 loks 043, 140 loks 050 og 24 loks 042. De sidste 012ere var blevet udrangerede midt 1975. Rheine havde 23 043ere og Emden de resterende 7. De kulfyrede 44erne fordelte sig mellem Gelsenkirchen-Bismarck og Ottbergen (begge BD Hannover) og med 2 i Crailsheim (BD Stuttgart). Af 050erne, alle kulfyrede, var der 54 loks i Lerthe, 34 i Duisburg-Wedau, 14 i BW Saarbrucken, 14 i Crailsheim, 10 i Ulm, 9 i Stolberg og 5 i Betzdoft. 050erne blev alle udrangerede i løbet af 1976 pånær 5 tilbageværende i Duisburg-Wedau. De 24 042ere var alle stationerede i Rheine.

I starten af 1977 var der kun fire depoter tilbage i Vesttyskland med tilsammen 47 driftsklare damplokomotiver: Gelsenkirchen-Bismarck med 20 loks 044, Duisburg-Wedau med 5 stk 50 men uden lok i fast tur, og Rheine med 9 loks 042 og 8 loks 043 og Emden med 5 loks 043.
D-Wedau sagde farvel til de sidste 5 050ere i januar, G-B sagde endeligt farvel til dampen d. 29 maj 1977 og Rheine/Emden ved overgangen til vinterkøreplanen i slutningen af september 1977. Alle 042ere var blevet udrangerede i løbet af året pånær 042-113 som blev udrangeret sidst i oktober.
Dog blev der endnu kørt en del sær og- arbejdstog med 043 i oktober men den allersidste dag med opfyrede damplok ved DB var d 26 oktober hvor 043-315 i forspand med en diesel 290 ankom med et 4000 tons tog fra Emden til Rheine og en times tid senere ankom 043-903 til Emden med en enkelt specialvogn som det allersidste DB damplokomotiv i normal drift. Dagen efter blev de sidste drfitsklare damplok ved DB officielt udrangerede.

Men nu tilbage til mit besøg i juli 1976. Rheine depot kunne man besøge på ugens hverdage mellem kl 10-14 formedelst 3.40 DM. Der gik bus fra Rheine ud til depotet som lå en 3km fra stationen. Her nogle billeder fra depotet:

[image]

Stemning fra depotet i Rheine juli 1976.


[image]

DB 042 218 (Henschel, 1940/24785, udr 10/11/76) og 042 364 (Jung, 1940/9322, udr 6/10.77.
042 364 er bevaret hos DGM Munchen) paa depotet i Rheine juli 1976.


[image]

DB 043 167 (Krupp, 1942/2669, udr 26/05/77) ved remisen i depot Rheine juli 1976.


[image]

DB 043 636 (Schichau, 1941/3661, udr 27/10/77) tager vand paa depotet i Rheine juli 1976.
Lokomotivet fik et par leveår ekstra, set med lokomotivets egne øjne sikkert miserable, som reservedelslager for andre museumslokomotiver og blev endeligt ophugget i 1993.


[image]

DB 043 636 (Schichau, 1941/3661, udr 27/10/77) paa drejeskiven i Rheine juli 1976.


[image]

DB 042 320 (O&K, 1939/13279, udr 28/9/76) og 042 113 (Krupp, 1939/1935, udr 27/10/77, bevaret ved Auto & Technik Museum Sinnsheim) hviler ud på depotet i Rheine juli 1976.


[image]

DB 042 320 (O&K, 1939/13279, udr 28/9/76) på drejeskiven depotet i Rheine juli 1976.


[image]

Detalje af DB 043 672 (Krupp, 1943/2965, udr 28/9/76) ved depotet i Rheine juli 1976.


[image]

DB 012 081 (BMAG, 1941/11337, udr 26/6/75) henstillet på depotet i Rheine. Den var eneste tilbageværende 012er i depotet under mit besøg. Lokomotivet er bevaret og ejes af Ulmer Eisenbahnfreunde som har lejet den ud til forskellige museer i tidens løb. Sidste melding er at den findes paa Suddeutsche Eisenbahnmuseum i Heilbronn.


[image]

DB 043 636 (Schichau, 1941/3661, udr 27/10/77) forlader depotet i Rheine på vej mod opstillingssporene for at tage sit næste tog.


[image]

DB 043 636 (Schichau, 1941/3661, udr 27/10/77) sætter igang fra opstillingssporene i Rheine.


[image]

DB 043 903 (Batignolles, 1943/695, udr 26/10/77. Lokomotivet er bevaret som denkmal ved Emden station) på Rheine station juli 1976. Det var dette lokomotiv som officielt afsluttede dampdriften ved DB da den kørte et arbejdstog til Emden sent på eftermiddagen d 26 oktober 1977.
Batignolles-Châtillon var en fransk lokomotiv fabrik som under den tyske besættelse i WW2 byggede 106 44er og også fungerede som underleverandør til Henschel.

[image]

DB 042 320 (O&K, 1939/13279, udr 28/9/76) og 042 241 (BLW, 1939/14820, udr 20/5/77) på stationen i Rheine juli 1976. 042 241 er bevaret i driftsklar stand hos Veluwsche Stoomtrein Maatschappij i Holland.


[image]

DB 043 475 (Henschel, 1941/26084, udr 27/10/77) og 043 321 (Krupp, 1942/2743, udr 27/10/77) passerer gennem Rheine station mod Emden juli 1976.


[image]

DB 042 218 (Henschel, 1940/24785, udr 10/11/76) galopperer nordpaa fra Rheine station juli 1976.


I næste del lad os så se på nogle 4000 tons malmtog ude paa strækningen med to 043ere arbejdende for fuld åben regulator. :-P

Mvh Steen

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af Per Sørensen, Hg, 22/4 2017, 20:32 (2558 dage siden) @ Steen Larsen

Tak Steen,

du er en meget dygtig fotograf - og var på de rigtige steder.

De er godt nok lækre. :-)

venligst
pediHg

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af Nomisdk ⌂, Skanderborg, 22/4 2017, 21:00 (2558 dage siden) @ Per Sørensen

Tak for de mange skønne billeder.

Avatar

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af VVGJM2, 23/4 2017, 17:30 (2557 dage siden) @ Per Sørensen

Jeg er helt enig. Det er nogle fantastiske stemningsfyldte billeder af høj fotografisk kvalitet. Jeg har nydt hver eneste. Jeg håber, der er flere. /Nielsen

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af RK87, 22/4 2017, 21:23 (2558 dage siden) @ Steen Larsen

Hej Steen

Fantastiske billeder fra din hånd af :-P :-P :-P

MERE MERE MERE :-P

Og ved ikke om I kender denne 'Foto'bog af Udo Paulitz :
Dampf auf der Emslandstrecke, ISBN 3-440-05910-3 , Franckh verlag Stuttgart 1988,
som omhandler :"Lokomotiven der (DB) Baureihen 012, 042 und 043/044 im Einsatzdienst".

Jeg købte denne bog engang for meget længe siden (ca 15 år ++ nu Puuhaa ;-) ), i nu hedengangne Nyboder Boghandel, til den formidable sum af 150,- kr.
Og efter lidt søgen på Udo Paulitz, så kan man vist stadigvæk få noget i bogform med hans lækkerier ;-)

Mvh
Robert

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af Steen Larsen, Søborg DK, 23/4 2017, 03:30 (2557 dage siden) @ RK87

Hej Robert

Tak for de pæne ord.

Nej jeg kender ikke den bog du omtaler. Der er i tidens løb udgivet sikkert dusinvis af uden tvivl gode bøger med billeder og omtale af dampernes sidste tid i Rheine og på Emslandsstrækningen.
Jeg har selv en bog; ”Endstation Rheine” af Wolfgang Steiger fra 1977. I bogen fortæller forfatteren hvordan han som ung student i 1974 meldte sig som lokomotivfyrbøder i Rheine og arbejdede som såden en halvt års tid. Omkring denne tid skriver han, var der faktisk mangel på fyrbødere fordi alle vidste hvor det bar henad, så de fleste fyrbødere søgte andre jobs og ingen med sund fornuft ville begynde en sådan karriere. Bogen indeholder beskrivelser af arbejdet som fyrbøder, og hans billeder alle sort/hvid, omhandler hans arbejde og færden på og omkring lokomotiverne. Ikke alle billederne vil jeg sige er top kvalitet, men absolut også en anbefalelsesværdig bog hvis den stadig kan fås.

Her kan jeg så lige benytte lejligheden til at inkludere et billede som ikke rigtig hørte hjemme i min oprindelige billedserie.
I Rheines bypark var opstillet 01 1056:

[image]

01 1056 (BMAG, 1940/11312, udr 15/12 1971) i byparken Rheine juli 1976.

Lokomotivet blev opstillet i byparken i 1974 og stod der indtil 1988 hvor den blev overtaget af Museumsbahn Darmstadt og hvor den efter sigende stadig befinder sig i ikke driftsklar stand.

Mvh
Steen

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af Ralph, 22/4 2017, 22:16 (2558 dage siden) @ Steen Larsen

Fantastisk herlige billeder.
Glæder mig til de følgende.;-) :-) :-)

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af frank, 23/4 2017, 11:13 (2557 dage siden) @ Steen Larsen

Allerførst tak for de smukke billeder. Jeg var i Rheine både i 1976 og 1977, men det var i begyndelsen af min tid som fotograferende "togtosse", så mine billeder tåler ingen sammenligning med dine pletskud. Jeg glæder mig til forsættelsen.

Med venlig hilsen

Frank Kruse

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af gamle ole2, 23/4 2017, 14:57 (2557 dage siden) @ Steen Larsen

Helt enig. Meget flotte fotos.
Og så får jeg altid en fornemmelse af mange tyske damplokos var voldsomt store i forhold til de danske ditto, og relativt store som E, R, H mf (N tæller af gode grunde ikke med)
Nogeg gange ser man sammenlininger mellem f.ex BR 01 og E-maskinen,

hilsen Ole

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af Steen Larsen, Søborg DK, 23/4 2017, 20:57 (2557 dage siden) @ gamle ole2

Hej Ole

Også tak for de pæne ord vedr min rejseberetning.

Ja størrelsen af et emne afhænger jo af og til af øjet der observerer og personens referencer.

Men hvis vi kigger på de ydre mål for de tyske BR 44 og BR 50 og de danske litra E og N, får man vel en vis objektiv sammenligning der falder ud til fordel for de tyske lokokomotiver når vi taler om størrelse.

Nogle hovedmål (alle længdemål i mm):

[image]
Som det umidelbart ses af tabellen var EII maskinen dog ikke så lille en maskine endda til sammenligning med de tyske, men en vigtig parameter i synsindtrykket for størrelsen af et lokomotiv mener jeg er keddeldiameteren, og her har jeg ikke kunne finde målene for BR 44 og E maskinen. Jeg mener dog at huske at BR 44 har større keddeldiameter end BR 50.

Personligt mener jeg at en stor keddeldiameter giver lokomotivet et langt mere kraftigt og ”tungt” udseende. Måske nogle af Jernbanens læser har de manglende keddelmål eller en anden mening om emnet?

Kilder:
Danmarks Damplokomotiver, W. Bay
Dia Baureihe 50, Band 1, EK Verlag
www:
Tekniske lokomotivspecifikationer for Tyske loks

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af tjesp02, 23/4 2017, 21:08 (2557 dage siden) @ Steen Larsen

Lidt suspekt at 50 UK er længere og lettere end en normal 50. Det skulle vel ikke være fordi den er med Wannentender?

Thomas

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af esni, Frederikssund, 23/4 2017, 21:45 (2557 dage siden) @ tjesp02

Lidt suspekt at 50 UK er længere og lettere end en normal 50. Det skulle vel ikke være fordi den er med Wannentender?

Thomas

N / 50UK har ikke Wannentender, - det var 52, der havde den

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af tjesp02, 23/4 2017, 22:48 (2556 dage siden) @ esni

Der var sandelig også 50´ere der blev leveret med K2´2´T30. Deres numre ligger som regel omkring 3100. Det er de sidste 50´ere inden man gik over til 52.

Her er et af 50 3066 eller 88.
http://www.epoche-3.de/px19_schiene.php

Læg mærke til at stangrammen identificerer den tydeligt, som en 50 og IKKE en 52.

50 3097
http://www.albert-gieseler.de/dampf_de/lokdaten14/lokdet146511.shtml

50 3104
http://www.albert-gieseler.de/dampf_de/lokdaten14/lokdet146518.shtml

50 3120
http://www.albert-gieseler.de/dampf_de/lokdaten14/lokdet146534.shtml


Roco har såmænd også lavet sådan en i model.
http://www.hgd.ro/62256.html

Thomas

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af gamle ole2, 24/4 2017, 17:14 (2556 dage siden) @ Steen Larsen

Tak. Ja der er nok tale om optiske bedrag. Der er ikke den store forskel i længde. BR 01 og 03

hilsen Ole jo også ca 24m

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af Steffen Dresler, 24/4 2017, 20:39 (2556 dage siden) @ gamle ole2

Kære Thomas og alle andre selvfølgelig

Du skriver:
”Her er et af 50 3066 eller 88.
http://www.epoche-3.de/px19_schiene.php
Læg mærke til at stangrammen identificerer den tydeligt, som en 50 og IKKE en 52”.

Og det er jeg fuldt ud i princippet enig med dig i. MEN, der var altså flere af de første BR 52, der havde stangrammer og det var kun en administrativ bestemmelse, der adskilte de sidste BR 50 ÜK´er og de første BR 52´er, sådan ca.;
”fra og med i morgen benævnes nu alle de stærkt forenklede BR 50 ÜK´er i byggeserierne xxx….. BR 52”.

Når jeg ser på billedet, har lokomotivet en 50´erskorsten og røgkammerstøtte, men damprøret fra cylinderen og op til røgkammeret er kvadratisk mod rundt på BR 50. Og så har jeg svært ved på billedet at kunne afgøre om det er en stang- eller pladeramme. Hvordan ser du det på billedet (reelt sp. vil gerne lære at se dette på afstand!!)?
Med hensyn til de to opgivne lokomotiv nr. passer det jo godt at det er en ”Pommy” optagelse, da begge lokomotiver gjorde tjeneste i UK zone (og lidt US).

Noget helt andet vedr. bemærkningerne om størrelsen.

Jeg synes det er som at sammenligne pærer og æbler, bortset fra DB og DSB lokomotiverne alle er dampere.
Man skal huske på, at DRG/DB (og DSB selvfølgelig) enhedslokomotiverne er nationalt byggede til de krav der var på tidspunktet og med plads til udvidelse. Altså hvor store og tunge tog kan fremføres over en given strækning.
DRG/DB lokomotiverne havde en langt større belastning i deres trækketabeller, altså kunne fremføre STØRRE- og HURTIGERE tog end tilsvarende herhjemme. Bl.a. kedeltrykket på mindst 16 kg/cm2 mod herhjemme 12 til 15 (litra N). Og så kunne deres kedler producere næsten dobbelt så meget damp (kg/t), BR 01 omkring 20.000 kg/t og litra E ca. 13000 kg/t.
Ca. indicerede HK var på 2330 HK for BR 01 öl og 1350-70 HK for litra E I og E II, litra N 1600 og BR 44 2000 HK.
Så jeg tror man bare skal glæder sig over billederne og forskellene på DB og DSB lokomotiver uden at drage sammenligninger.

Jeg har selv et par gange haft fornøjelsen over at køre i eksprestog med 01 fra Hamburg og på ”Die Rennbahn” mod Ruhr og omvendt og DET gik stærkt.

Sidst til Steen:
Whau, flotte billeder, tænk jeg syntes det var i går

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Herunder lige et par billeder af en 01 öl (012 100-4) optaget i Odense, den er STOR og en tændstik (filibus) i fyret om morgenen og i løbet af nul, nul er der damp på.
[image]
[image]

NB, NB: Nej Ole, du kan slet IKKE sammenligne en 01 og en 03 ved at se på størrelsen. Der var himmel til forskel!

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af Oversmeden, 24/4 2017, 21:57 (2556 dage siden) @ Steffen Dresler

Noget helt andet vedr. bemærkningerne om størrelsen.

Jeg synes det er som at sammenligne pærer og æbler, bortset fra DB og DSB lokomotiverne alle er dampere.
Man skal huske på, at DRG/DB (og DSB selvfølgelig) enhedslokomotiverne er nationalt byggede til de krav der var på tidspunktet og med plads til udvidelse. Altså hvor store og tunge tog kan fremføres over en given strækning.

Måske også hvor store drejeskiverne var og hvad vægt de kunne bære?
De fleste større drejeskiver hos DSB var på 20 meter og de kunne bære 150 tons.
Mig bekendt vil en del tyske typer ikke kunne stå på de skiver alene pga. længden.
Pladsen i remisen kan vi også more os med.
Så kan de forsynes med at lille "hundehus" til tender for at få pengene til at passe, men altså: der skal sq noget vand gennem en stor maskine, så den tid du spare mellem stationerne, kan du så bruge på vand (evt. kul) forsyning hist og her.....
DSB kunne jo også vælge at bytte skiverne ud og lave større maskindepoter.
Det koster og kan virke forstyrrende på driften, så det er ikke jordens bedste vej at gå.

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af tjesp02, 24/4 2017, 22:32 (2556 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen
Forskellen på en 50 og en 52 er faktisk kun rammen. 50 stangramme 52 pladeramme.

Du kan kende forskel ved at se på rammen ved at pladerammen rækker ovenover hjulene, mens ved stangrammen er det hjulene der rækker over rammen.

Stangramme:
https://www.flickr.com/photos/sunhiller/5616456686

pladeramme.
http://dermodellbahnblog.de/dampflok-br-52.html

Heizkessel 28 293
https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?17,3680643,3680643

Endelig er stykket over forløberen anderledes udformet.
Pladeramme (52)
http://marolokbilder.startbilder.de/bild/Deutschland~Museen~Hermeskeil/181635/50-662-is...
http://www.bahnbilder.de/bild/deutschland~dampfloks~br-52--kriegslok-52-drg-dr-db--nich...

Stangramme (50)
http://www.bundesbahnzeit.de/page.php?id=Baureihe%20050
Billedet af 50 740 viser det ret godt.


Der er også noget der hedder en forenklet stangramme.
Alle kondensmaskinerne havde denne ramme og en del øvrige 52´ere. Den kan skelnes fra en normal stangramme på udsnittet over forløberen.

I denne tråd er der et billede af 52 2132 med forenklet stangramme og K2´2´T26 Tender, igen siger tenderen ikke ret meget om det er en 50 eller 52.
https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?017,4532758

Overgangen er glidende så der er enkelte 50ére der også er leveret med den forenklede stangramme.
I denne tråd er der billeder af Heizlok 11 836 der ser udtil at være resterne af 52 2002 altså en kondens 52. https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?17,1249408,page=all

Summasummarum der er en glidende overgang imellem 50 til 52. Mange forenklinger blev foretaget løbende og implementeret af fabrikkerne. Mange stumper imellem 50 og 52 er kompatible og er blev skiftet og byttet i løbet af maskinernes levetid.
DB gør det hele endnu sværere fordi de ret tidligt udrangerede alle 52, men delene blev genbrugt. Kedlerne gik til en 50´er og tenderen til en 38.

Thomas

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af Steffen Dresler, 24/4 2017, 22:56 (2555 dage siden) @ tjesp02

Hej Thomas!

Tak, der faldt 10´øren (håber jeg)!
Har aldrig set på lige dette i fjernkendings øjemed, da ikke har været aktuelt før nu. Tak igen, så nu skal der øves:-)

Og det skal da stå sin prøve:

[image]

Dette billede er optaget i AUG 1965 i Cochem/Mosel og er selvfølgelig uskarpt (Agfa Gilette tabt i saltvand), en af mine spidskompetencer, desværre.
Men det skulle da så vise en BR 50 med Wannen-tender, ÜK førerhus med fredstids udluftning og muligvis BR 52 kedel SD? Det er en stangramme, da den ikke rager ud som på BR 52 forrest.
Er det korrekt?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af tjesp02, 24/4 2017, 23:34 (2555 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen.
Det er altsammen helt korrekt.
Det er nemlig en vaskeægte DB 50´er. Kedlen kan stamme fra en 52, men behøver ikke at gøre det. Den ser ud til at have et fire-cifret nummer så den har nok set sådan ud siden den blev leveret.

Thomas

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af Steffen Dresler, 24/4 2017, 23:55 (2555 dage siden) @ tjesp02

Go´aften Thomas

Tak for svar, selv i en alder af 29½ kan man lære noget, her forskellen på stang- og pladerammers udseende på hhv. BR 50 og BR 52.

Godnat og sov godt

Steffen Dresler

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af gamle ole2, 13/6 2017, 18:19 (2506 dage siden) @ gamle ole2

Og nok en ting der- måske- bidrager til det optiske bedrag mht størrelse.
De -større- tyske damplokos havde oftest en "overbygning" på tenderen nærmest førerhuset der også bidrager til indtrykket af størrelsen.

Ole

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af Georg Schmidt, 14/6 2017, 21:59 (2505 dage siden) @ gamle ole2

Billeder af 043 ved Emden 1974.

[image]
043 672 med et træk Fads.


[image]
043 737 på vej ind på Emden Rbf.


[image]
043 574 på vej sydpå og 737 afventer signal til rangerbanegården i Emden.

Fotos: Georg Schmidt

Mvh
Georg.

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af zumbach, Malling, 16/6 2017, 16:15 (2503 dage siden) @ Steen Larsen

Tak til Steen og Georg for dejlige billeder, der vækker herlige minder frem om et sandt dampeldorado både i Bw Rheine og langs strækningen Rheine – Emden. Jeg vil gerne bidrage med følgende billeder:

[image]012 068-3, Rheine, aug. 1973


[image]042 018-2, Leschede, 1974


[image]043 746-7, Lingen-Leschede, 1974


[image]044 238-4, Bw Rheine, aug. 1973


[image]082 008-4, Aw Lingen, 1974


[image]094 692-1, Aw Lingen, 1974


M.v.h.
Keld Zumbach

Vesttyskland 1976 - Rheine og Emslandsstraekningen (1 del)

af Georg Schmidt, 16/6 2017, 22:22 (2503 dage siden) @ zumbach

Nogle billeder fra Emden den 21/7 1973.

[image]
043 087 på skiven i Bw Emden.


[image]
042 310 på skiven og 044 238 i baggrunden.


[image]
Bw Emden.

[image]
094 712 Bw Emden 1973.


[image]
094 561 på Emden Rbf 21/7 1973.

Fotos: Georg Schmidt

M v h
Georg

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak