Signal ved Glyngøre? - Jernbanehistorisk forum

Hej alle

For nyligt havde jeg en snak med en anden vedr. signal(er) på Glyngøre station. Modparten mente ikke, at der havde været nogle signaler overhovedet, og ingen af os har set billeder eller læst om nogle heller.

Men så fandt jeg dette billede:

http://kb-images.kb.dk/online_master_arkiv_6/non-archival/Maps/FYNLUFTFOTO/Danmark/Oden...

Hvis man zoomer meget ind på området bagude, kan man mellem de to kurver se rangergrænsemærket. Lidt længere ude på venstre side, står der en meget høj mast. Og med lidt god vilje kunne der øverst være noget, der ligner en vinge med lampekasse und alles.

Jeg har lavet en forstørrelse her:

[image]

Så nu har jeg nogle spørgsmål:

Kan det passe, at det er et vingesignal, der står der?

Findes der noget dokumentation på, at der har været signal(er) ved Glyngøre?

Hvis det ER et signal, så burde vingens retning vel indikere, at det er et U-signal?
Men hvorfor står det så på den forkerte side af sporet?

I Torben Andersens artikel om Glyngøre i Banen, er der et U-signal på Erling Nederlands dejlige tegning, men der står også, at det er kunstnerens "opfindelse".

Mvh. Per

Hej alle

For nyligt havde jeg en snak med en anden vedr. signal(er) på Glyngøre station. Modparten mente ikke, at der havde været nogle signaler overhovedet, og ingen af os har set billeder eller læst om nogle heller.

Men så fandt jeg dette billede:

http://kb-images.kb.dk/online_master_arkiv_6/non-archival/Maps/FYNLUFTFOTO/Danmark/Oden...

Hvis man zoomer meget ind på området bagude, kan man mellem de to kurver se rangergrænsemærket. Lidt længere ude på venstre side, står der en meget høj mast. Og med lidt god vilje kunne der øverst være noget, der ligner en vinge med lampekasse und alles.

Jeg har lavet en forstørrelse her:

Så nu har jeg nogle spørgsmål:

Kan det passe, at det er et vingesignal, der står der?

Findes der noget dokumentation på, at der har været signal(er) ved Glyngøre?

Hvis det ER et signal, så burde vingens retning vel indikere, at det er et U-signal?
Men hvorfor står det så på den forkerte side af sporet?

I Torben Andersens artikel om Glyngøre i Banen, er der et U-signal på Erling Nederlands dejlige tegning, men der står også, at det er kunstnerens "opfindelse".

Mvh. Per

Det er Glyngøres I-signal der ses på billedet. I bogen "Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors" af Mogens Duus (ISBN 978-87-91434-21-1) er der et billede af Glyngøres I-signal på side 168.

Mvh Jørgen

Hej Jørgen

Tak for svaret! Selvom jeg har bogen, og har nærstuderet billederne, har jeg åbenbart fuldstændigt overset sammenhængen mellem billedet af signalet og Glyngøre. :-)

Mvh. Per

Hej Jørgen

Tak for svaret! Selvom jeg har bogen, og har nærstuderet billederne, har jeg åbenbart fuldstændigt overset sammenhængen mellem billedet af signalet og Glyngøre.

Mvh. Per

Jeg har rent faktisk gjort tjeneste i Glyngøre, da jeg var "afløsningstrafikassistent" i "mine unge dage"! Jeg kunne fortælle "et par anekdoter", men vil her nøjes med - inspireret af omtalen af indkørselssignalet, som jeg kan bekræfte var der - at "sikringsanlægget" bestod af en svingbuk, hvor den eneste "sikkerhed" var, at der ikke kunne stilles signal "direkte i Limfjorden" populært sagt! :-D

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Fortæl, Ove, fortæl.
Dine anekdoter bli'r man aldrig træt af.

De bedste hilsner
Preben Skals

Hej Ove

Jeg har rent faktisk gjort tjeneste i Glyngøre, da jeg var "afløsningstrafikassistent" i "mine unge dage"! Jeg kunne fortælle "et par anekdoter", men vil her nøjes med - inspireret af omtalen af indkørselssignalet, som jeg kan bekræfte var der - at "sikringsanlægget" bestod af en svingbuk, hvor den eneste "sikkerhed" var, at der ikke kunne stilles signal "direkte i Limfjorden" populært sagt!

Hvordan så sådan en svingbuk ud?
Og skal det forstås sådan, at man ikke kunne stille I-signalet, hvis sporskifterne stod til færgeklappen?
Var der nogle af sporskifterne, som var fjernbetjente, eller var de alle manuelle skift med oste?

Jeg vil meget gerne høre alt, hvad du ved om Glyngøre ... og meget gerne anekdoter. :-)

Mvh. Per

Hvordan så sådan en svingbuk ud?

På side 9 i bogen "Signaler og sikkerhedssystemer" af Benny Mølgård Nielsen, er der et billede af en svingbuk.
Det er fra Frederikssund, der havde det sidste sikringsanlæg i DK af denne type, indtil S-banen kom, så vidt jeg husker.

Mvh
Søren

Tak for info ... den bog må jeg have fat i. :-)

Mvh. Per

Hvordan så sådan en svingbuk ud?

Jeg fundet et billede fra Finland

Hand-operated point levers at Sukeva Finland [CC BY-SA 2.5 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.5)], af No machine-readable author provided. TeVe assumed (based on copyright claims)., fra Wikimedia Commons

Og skal det forstås sådan, at man ikke kunne stille I-signalet, hvis sporskifterne stod til færgeklappen?
Var der nogle af sporskifterne, som var fjernbetjente, eller var de alle manuelle skift med oste?

Jeg synes interessant om der var flere indkørselstogveje - om der var til stationsbygning eller perron ved færgeleje.

Mvh
Steen

Det viste anlæg fra Finland, findes stadig et pat steder på Inlandsbanen i Sverige. Tog selv nogle fotos af disse da jeg rejste på banen i 2008.

Hej Ove

Jeg har rent faktisk gjort tjeneste i Glyngøre, da jeg var "afløsningstrafikassistent" i "mine unge dage"! Jeg kunne fortælle "et par anekdoter", men vil her nøjes med - inspireret af omtalen af indkørselssignalet, som jeg kan bekræfte var der - at "sikringsanlægget" bestod af en svingbuk, hvor den eneste "sikkerhed" var, at der ikke kunne stilles signal "direkte i Limfjorden" populært sagt!

Hvordan så sådan en svingbuk ud?
Og skal det forstås sådan, at man ikke kunne stille I-signalet, hvis sporskifterne stod til færgeklappen?
Var der nogle af sporskifterne, som var fjernbetjente, eller var de alle manuelle skift med oste?

Jeg vil meget gerne høre alt, hvad du ved om Glyngøre ... og meget gerne anekdoter.

Mvh. Per

Jeg må rette mig selv, for "sikringsanlægget" var ikke en svingbuk, men en såkaldt trækbuk, hvorfra indkørselssignalet kunne stilles på "kør". Sporskifterne var håndbetjente, og der var alene aflåsning med hængelås og låsebolt, men ingen sikkerhed for sporskifternes stilling ved signalgivning. Ved trækbukken var to "kugler", som hver for sig skulle "løftes", når trækbukken skulle stille signal til det ene eller det andet spor, men de kunne af "fysiske årsager" ikke løftes samtidigt. Så vidt jeg husker var der i "det gamle SODB" ("Sikringsanlæggene og deres betjening") en beskrivelse af en trækbuk og dens funktion, men jeg har den ikke mere på lager. En god kikkert til at iagttage sporskifternes stilling var en nødvendig del af stationsbestyrerens "udstyr"! M v h Ove af Erritsø ;-) Lad det være "den korte version".

Så vidt jeg husker var der i "det gamle SODB" ("Sikringsanlæggene og deres betjening") en beskrivelse af en trækbuk og dens funktion, men jeg har den ikke mere på lager.

Her er lidt tekst og billeder fra den 'Sorte Bog' - eller mere korrekt 'SODB' fra 1949 - omkring trækbukke og svingbukke...

[image]

Meget interessant læsning!

Hvor stod trækbukken på Glyngøre - og var der så kun et håndtag på den (til I-signalet)?

Da jeg er ved at bygge en Glyngøre i H0 (dog noget formindsket og modificeret for at passe på Fremo-lignende moduler), er jeg meget interesseret i at høre noget om togafviklingen på Glyngøre.

Jeg kan forstå, at man satte godsvogne som skulle med færgen i det ene af de to spor, som endte i et sporskifte lige før færgeklappen. Men hvilket af sporene? Og hvordan var rækkefølgen på rangerbevægelserne?

Mit eget ukvalificerede gæt er, at vogne til færgen først blev stillet i det af færgeklap-sporene, som lå tættest på stationen - inden færgens ankomst.

Rangertraktoren (med 3 færgevogne) hentede vogne fra færgen og stillede dem på et af de andre spor ... men hvilket?

Derefter skubbede rangertraktoren så de forberedte vogne ombord på færgen.

Herefter rangerede man så de ankomne vogne på plads - vel i næste afgående tog?

Mvh. Per

RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak