Hovslund st. 1917

af EWP, 11/9 2017, 20:29 (2418 dage siden)

Hej
Mon nogen kan hjælpe med yderligere oplysninger om dette billede, hentet fra Birger Wilckes bog "Æ Kringelbahn", s. 129.[image]

Wilcke skriver, at der er tale om krigsfanger, men i 1917 opholdt der sig i hvert fald i april militære straffefanger i Øster Terp lejren, så der kunne også være tale om en transport af militære straffefanger på billedet.

Har nogen kendskab til nærmere optagetidspunkt, fotograf eller en bedre gengivelse af billedet?

Venlig hilsen

Egon Weber Paulsen, Gråsten

Hovslund st. 1917

af Bent Hansen, 13/9 2017, 21:52 (2416 dage siden) @ EWP

Hej.

Nej. Ikke direkte.

Da Wilcke skrev sin bog om Amtsbanerne i Haderslev, havde han endnu ikke fået nys om militærbanerne. Det havde han i Åbenrå Amtsbane-bogen, du henviser til, men kun sparsomme oplysninger inddirekte fra Svend Guldvang.

Jeg skal ikke benægte billedteksten, men jeg tror, at toget skulle til Døstrup via Øster Terp - Branderup og videre ad militærsporet til Døstrup. Militæret havde rekvireret en del lok fra amtsbanerne til transporterne. Russiske Krigsfanger? Tja. I Døstrup var det en straffefangelejr for tyske soldater, der ikke havde udvist den helt rigtige ånd. Russerne anbragtes mestensdels rundt om på gårdene og og ved mindre anlægsarbejder, mens straffefangerne tog sig af større anlæg som nu den derværende sikringsstilling.

Jeg har gennemsøgt arkiv.dk for at finde originalen, men uden held. Jeg kan på billedet hverken på jernbanen.dk eller i Wilckes bog se hverken tog eller krigfanger.

Se eventuelt:
http://bentsbane.dk/sikringsstilling-nordsicherungsstellung-nord/
http://bentsbane.dk/sikringsstilling-nord-2-del/
I sidste link er der en nødtørftig skitse.


Mvh. Bent Hansen


Med P 917 over Sjælland
Med P 917 over Sjælland

Lars B. Christensen har igen været i avisarkivet og har fundet denne levende beretning i Dagens Nyheder en søndag i 1935. I artiklen beskriver journalisten, hvilken oplevelse det var, at køre med på maskinen fra København til Korsør.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak