S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Ole Lund Jensen, 1/11 2017, 21:38 (2339 dage siden)

Engang imellem kan man jo komme til at fundere over, om den eller den type lokomotiv eller motorvogn mon egentligt nogenside har befaret en given strækning. Og i tråd hermed er jeg kommet til at spekulere over, om S-maskinerne (S 721-740) egentligt har befaret alle DSB-strækninger i 1. distrikt, hvor akseltrykket tillod deres anvendelse?

Litteraturen og Internettet indeholder mange billeder af S-maskiner på Kystbanen, Nordbanen og Godsforbindelsesbanen, i mindre grad også Nordvestbanen og Frihavnsbanen. Men hvor meget kom de derudover rundt på Sjælland og Falster? Jeg sigter her til kørsler frem til ophøret af ordinær dampdrift i 1, distrikt i 1968 og altså ikke efterfølgende museumskørsler og transporter for ophugning.

Dancker skriver i Banebøgers Strejftog V "Damptog gennem Danmark" følgende: "Efterhånden kørte S-maskinerne ikke kun på Nord- og Kystbanen. De blev sendt helt til Masnedsund, ja endog helt til Gedser, da Storstrømsbroen. På et tidspunkt forhøjede man netop derfor kulbeholdningen på S-maskinerne med en ekstra høj kulkasse. De har også kørt Kalundborgekspres og over Sydbanen via Køge til Næstved samt på Frederikssundsbanen".

Tom Lauritsen skriver i "Danmarks Jernbaner 1960-1969" om S-maskinerne, at de "...dukkede af og til op så fjerne steder som Næstved, Køge og Holbæk".

Bay nævner, at de to Borsig-maskiner indtil 1927 kørte på Vestbanen - og så nævner han den sjove historie om færgeoverførsel af netop disse to maskiner fra Fredericia til Masnedø ved leveringen.

Men jeg mindes ikke at have set billeder af S-maskiner ret langt sydvest for Roskilde, på Lille Syd eller Sydbanen - endsige helt i Gedser. Men findes sådanne billeder? Og monstro om der nogensinde har været en S-maskine Slagelse-Næstved eller Slagelse-Værslev med hjælpetog eller lignende? Og hvad med Lille Nord?

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Dampfmeisteren ⌂, 1/11 2017, 22:20 (2339 dage siden) @ Ole Lund Jensen

A. Gregersen skriver således i Danske Damplokomotiver i Signalposten 1974

Litra S, nr. 721-740.

nr. 721-722 leveret 1924 af Borsig med fabr. nr. 11716-11717,
nr. 723-732 leveret 1927 af Frichs med fabr. nr. 69-78,
nr. 733-740 leveret 1928 af Frichs med fabr. nr. 79-86.
Udrangering i 1960erne.
Denne maskintype blev bygget til Nord og Kystbanen, men de 2 første (i 1924-1925) blev straks indsat i K-turen i Korsør og kørte på Vestbanen i person- og godstog i tur med K-maskinen. De kørte togene 16/31, 22/371 26/ 53 og 2018/2019. Da de andre 18 maskiner blev leveret i 1927 og 1928 kom de alle til Godsbanegården og nogen tid efter fik også Helsingør S-maskiner, først kun 2, senere 6 og der blev en vis tradition i stationeringen. Nr. 724. 727, 730, 732, 733, 737 og 739 har været stamgæster i Helsingør.
Først kørte de il- og persontog på Kystbanen, både Helsingør, Rungsted og Klampenborg og Nordbanetog helt til Helsingør samt delstrækningstog til Fredensborg og Hillerød og lokale Holte- og Lyngbytog. Ved motoriseringen af "lille Nord" og stiv times-plan København-Hillerød, fik de så at sige alle Hillerødtog (før den tid havde enkelte Helsingørtog på såvel Nord- som Kystbanen været kørt med K-maskine) og med elektrificeringen udgik togene til Klampenborg og Holte.
Som før nævnt ønskede man en kraftigere maskine til visse iltog på Vestbanen, man byttede S- og P-maskinerne og i løbet af 1930erne var det ret almindeligt at se S-maskinen i Korsør. De kørte visse iltog og persontog og nogle gennemgående godstog. På Sydbanen kørte de persontogene 85 og 102 og efter Storstrømsbroens åbning tog 161 (=85), et iltog med ankomst til Kh om middagen.
På Nordvestbanen kørte de nuværende tog 235/250 og periodevis enkelte persontog, dertil Roskildetog.
Under krigen kørte de en del til Korsør og Kalundborg, mest i persontog, men også i nogle godstog. Desuden kørte de til Roskilde og Næstved - samt selvfølgelig på Nord- og Kystbanen.
I den sidste periode før kapitulationen med kørsel hver 2. dag, kørte de Helsingør-Holte, hvor man så måtte stige om til S-tog.
Da de mange MO blev sat i drift omkring 1950 blev en del Helsingør- og Hillerødtog erstattet med 2 MO, men det var dog kun for en kortere periode. Udover Roskilde sås de stadig, på Køge og Næstved i særgodstog, på Vestbanen i tog 97/24 og i skiftende anvendelse på Nordvestbanen. MY og MX gjorde dem i løbet af 1960erne overflødige, en sidste krampetrækning var 2 Hillerødture, lokalgodstog på ydre godslinie og person- og godstog til Roskilde og Køge.

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af gamle ole2, 5/11 2017, 13:04 (2336 dage siden) @ Dampfmeisteren

Meget fin info.
Og de mig bekendt aldrig vist sig vest for Stoebælt.
Og selvom Nodsjælland-og Kbhs nærtrafik var den primære "hjemmebane" er de af gode grunde grunde aldrig set på områdets privatbaner så vidt jeg ved af gode grunde da spoet ikke var til den vægtklasse (måske undtaget Hilleød Federiksværk?).

hilsen Ole

Avatar

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Morten Flindt Larsen, København K, 2/11 2017, 07:56 (2339 dage siden) @ Ole Lund Jensen


Men jeg mindes ikke at have set billeder af S-maskiner ret langt sydvest for Roskilde, på Lille Syd eller Sydbanen - endsige helt i Gedser. Men findes sådanne billeder? Og monstro om der nogensinde har været en S-maskine Slagelse-Næstved eller Slagelse-Værslev med hjælpetog eller lignende? Og hvad med Lille Nord?

Ja, sådanne billeder findes. I den i øvrigt udmærkede bog 'Roer på skinner' er der et foto af en S-maskine med et roetog i Nykøbing Falster.

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Søren Agerskov, 2/11 2017, 09:53 (2339 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

I den lige så udmærkede bog af John Poulsen om Nordbanen er på side 173 et billede af en S-maskine med godstog i Kvistgaard.

Søren Agerskov

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Henrik Tolderlund, 2/11 2017, 14:55 (2338 dage siden) @ Ole Lund Jensen

Engang imellem kan man jo komme til at fundere over, om den eller den type lokomotiv eller motorvogn mon egentligt nogenside har befaret en given strækning. Og i tråd hermed er jeg kommet til at spekulere over, om S-maskinerne (S 721-740) egentligt har befaret alle DSB-strækninger i 1. distrikt, hvor akseltrykket tillod deres anvendelse?

***

Der har også kørt S-maskiner på Frederikssundbanen. I følge en gammel tråd blev det natlige godstog til Ballerup fremført af litra S fra 1959 og frem til litra MX overtog - måske midt i tresserne.
Der var også noget med, at S-maskinerne gerne måtte befare hele Frederikssundbanen med hjælpetog, men om det nogensinde er sket, ved jeg ikke.

Venlig hilsen
Henrik

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Steffen Dresler, 2/11 2017, 16:59 (2338 dage siden) @ Henrik Tolderlund

Go´aftermiddag til alle.
Litra S blev IKKE anskaffet for kørsel på Kyst- og Nordbanerne, men for generelt at afprøve en stor tendermaskine på DSB strækninger. Kunne først køre på Kystbanen fra 1928 (plankørsel).
Litra S var faktisk, når ses bort for den senere litra N, Danmarks største lokomotiv hvis man ser på maskinens akselafstand, nemlig 14860 (11450 mm) mm for litra S og 12465 (11100 mm) mm for litra E. Altså Danmarks største ”omvendte” 2-C-1 Pacific lokomotiv. Og når man så udregner BÅDE den statiske- som dynamiske metervægt, var litra S en yderst vanskelig herre at have med at gøre, praktisk talt umuligt at have kørende på danske strækninger udenfor hvilke, der havde overbygning V (5) med 45 kg./m skinner og tilladt akseltryk på 19. tons. Litra S havde højere akseltryk end både litra P og R I. Litra S var faktisk at regne for en "Lille R".
Og på trods af at nogle strækninger opfyldte overbygningen, var der problemer med at holde sporet ret i kurver og passage af visse broer med større hastighed. Så først langt op i 1930´erne kunne litra S befare de fleste DSB hovedbaner, men måtte IKKE afsætte eller optage vogne udenfor hovedsporet (Kyst- og Nordbanerne samt pladsen på Gb). Først da man fik overbygning VI (60 kg./m) var der ingen problemer for kørsel med litra S. Litra S måtte IKKE køre på Frederikssundsbanen, men kun Valby-Vanløse p.g.a. det dynamiske akseltryk. Først da strækningen blev opgraderet i.f.m. S-tog efter krigen, måtte litra S køre på denne strækning HVIS absolut nødvendigt! Senere frigivet helt.
Litra S absolut meget svage punkt var den lille kulbeholdning, hvorfor man hurtigt fandt ud af, at litra ikke var egent til kørsel i 2. Distrikt med de længere strækninger for togene, dog en overgang en mulig anvendelse omkring Randers. Men dette stoppede også. Under 2. verdenskrig planlagt for de såkaldte ”Broplan 1 og 2 kørsel”, hvis Storstrøms- og Lillebælts broerne blev ødelagte, altså kørsel mellem København og Vordingborg og Nyborg – Middelfart p.g.a. manglende mulighed for at dreje maskinen.
Forhøjelsen af kulindholdet blev udelukkende foretaget af en enkelt årsag, fordi man ønskede at udnytte litra S bedre på Kyst- og Nordbanerne ved at kunne køre en såkaldt ”dobbelt Hillerød”, alt Kh-Hi-Kh-Hi-Kh FØR end der skulle tages kul, hvilket skete på Mdt Gb.
Litra måtte således befare – og gjorde det, Vestbanen, Syd- og lille Syd, Nord- og Kyst- samt Nordvestbanen samt senere Frederikssundsbanen. Men der var begrænsninger på visse broer og pladser udenfor hovedsporene.
Op gennem midten af 50´erne og frem til begyndelsen af 60´erne kørte litra S gennemsnitligt ca. omkring 8500 til 9000 km månedligt!!
I øvrigt læs DSB litra R, H og S, TpT 2008, ISBN 978-87-992594-0-3

Med venlig hilsen

Steffen Dresler
[image]

NB: DSB litra S nr. 736 køre på Kystbanen 04. NOV (lørdag) omkring middag særtogskørsel til markering af den første jernbanesabotage i Danmark. Toget køre til Snekkersten, hvor der vil være et foredrag om sabotagen samt om Snekkersten under krigen. Derefter retur til København.
For nærmere information se DJM hjemmeside.

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Steffen Dresler, 2/11 2017, 18:18 (2338 dage siden) @ Steffen Dresler

Go´aften

Var lige en dag forkert på den med S-turen.

Læs her:
http://www.jernbanemuseet.dk/da/aktiviteter/begivenhedsdetalje/186/-/veterantogskorsel-...

Bemærk at det er fortællingen om sabotagen og om krigen i Snekkersten der er hovedtemaet, men man kan jo svinge forbi stationen og se på S-maskinen. Og en S- på kysten kan jo næppe være bedre, der må være masser af fotomuligheder på strækningen.
Kender dog ikke oprangeringen.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Georg Schmidt, 2/11 2017, 22:59 (2338 dage siden) @ Ole Lund Jensen

Engang imellem kan man jo komme til at fundere over, om den eller den type lokomotiv eller motorvogn mon egentligt nogenside har befaret en given strækning. Og i tråd hermed er jeg kommet til at spekulere over, om S-maskinerne (S 721-740) egentligt har befaret alle DSB-strækninger i 1. distrikt, hvor akseltrykket tillod deres anvendelse?

Ja, bortset fra Næstved-Værslev og Frederikssund kan man vel næsten sige, at S-maskinen har befaret alle strækninger i 1. distrikt. Tager vi udgangspunkt efter krigen var der to S-ture i 1. distrikt. Tur 2 på Godsbanegården med 10 maskiner og tur 16 i Helsingør med 6 maskiner. Helsingørs maskiner kørte Nord- og Kystbane medens Gb's kørte foruden Kyst og Nord også til Kalundborg, Kørsør og Gedser. På Vestbanen var det dog mest myldretidstogene til Borup. Der har sikkert også været langt mellem S-maskinerne mellem Ringsted og Næstved.

Fra 1947 og til ca. 1954 havde Gb et "Langlauf" til Gedser med S-maskine i togene 127-172 (senere 182). Gb folkene kørte første del af turen til Næstved og her tog Næstved personale over og kørte resten af turen til Gedser og tilbage til Næstved hvor Gb folkene fortsatte mod Kh via Køge. Fra omkring 1951 blev turen ændret så det var Gedser personale der kørte hele turen Kh-Ge. Gad vide om de det sidste stykke til Gedser skulle feje kulkassen (:-D ) eller de i Næstved havde fået en spand kul under opholdet.

[image]
Fra sommerkøreplanen 1954. Det var noget af en tur med en S-maskine i tog 127 til Gedser, i løbet af sommeren 1954 blev S-maskinen byttet med en P-maskine, så mon ikke det er noget af det sidste med lange ture med S-maskine.

Har ikke undersøgt det nærmere, men sidst i 50'erne var der en Ballerup slæber med S-maskine, tidligere med D-maskine helt til Frederikssund, så mon ikke Mo'erne har taget godsvognene fra Ballerup til Fs-banen efter tiden med D-maskine til Frederikssund.

Mvh
Georg

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Oversmeden, 3/11 2017, 05:38 (2338 dage siden) @ Ole Lund Jensen

Maskinerne havde ikke de største forsyninger af hverken kul eller vand - derfor bliver de begrænset noget i aktionradius eller også skal der planlægges med "genopfyldning" på vejen, hvilket giver et langt stationsophold (=langsomme køreplanener).
Ingen skal bilde mig ind at den problematik ikke har rumsteret i baghovedet da lokomotiverne blev bestilt.
Jeg har dog ikke læst anskaffelsessagen, så der lidt svært at komme med et bud her.

Dog bemærker jeg 2 ting.
Den gode Voldmester skriver i Damplokomotivets betjening at 1 kg kul kan fordampe ca. 7 kg vand v. 12 bar.
Når henses til at lokomotiverne startede med 3 tons kul og 10 m3 vand, så ses det tydeligt at der mangler omkring 10 m3 for at kul/vand hænger sammen.
Ergo, skal der tages vand undervejs for at futte alle kullene af.
Senere øges kulbeholdningen til 4 tons, men der gøres intet ved vandbeholdningen.
Endelig findes der en tegning i trækkekaftudvalgets bunker fra august 1939, hvor en S-maskine er forsynet med en endnu større rygsæk og en lille vandvogn.
Dermed ville forsyningerne blive 5 tons kul og 22 m3 vand.
Dét ville bestemt gøre livet nemmere at planlægge længere ture (evt. med relativt store tog). Som med så mange andre forslag blev det ikke til noget.
Så ja, kulbeholdningen var ikke den største, men en lang tur til Gedser/Nykøbing F har - som minimum - krævet en tår vand.
Men er det ikke vist i maskinløbsplanerne hvor der skulle forsynes?
Med dieselloko stod der jo angivet hvornår der skulle gives sand, vand, diesel (S, V, D).

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Hans Peter Balle, 3/11 2017, 10:22 (2338 dage siden) @ Oversmeden

I Georgs indlæg med et uddrag af tjenestekøreplanen, kan man se, at tog 127 har et 18 minutters ophold i Næstved. Det er rigeligt til en vandpåfyldning og, med behændig rangering, måske også tilstrækkeligt til en hurtig gang kul.

Iøvrigt skrev Steffen tidligere, at årsagen til forøgelsen af kulbeholdingen var ønsket om at kunne foretage to dobbelt-ture, København-Hillerød. Modsat anfører W. Bay (Danmarks Damplokomotiver, s.125), at årsagen til forøgelsen af kulbeholdningen var ønsket om at kunne køre helt til Gedser efter ibrugtagningen af Storestrømsbroen i 1937. Kunne det tænkes, at Bay har ret m.h.t. den oprindelige årsag, men at det hurtigt viste sig, at den væsentligste fordel ved den forøgede kulbeholdning var, at man f.eks. kunne klare to dobbeltture i det Nordsjællanske.

Mvh
Hans Peter

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Oversmeden, 3/11 2017, 10:34 (2338 dage siden) @ Hans Peter Balle

Som nævnt, jeg har ikke læst byggesagen og relaterede dokumenter.
Derfor vil jeg ikke kommentere på årsager til øget kulbeholdning.

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Steffen Dresler, 3/11 2017, 13:23 (2338 dage siden) @ Oversmeden

Det jeg tidligere har skrevet var som for alle andre jernbaneudgivelser (metoden), det vil sige at der ikke blev anført noter med kildeangivelser. Stor fejl. Det rammer mig så nu, da jeg ikke kan finde min kilde. DET har jeg så lært af og nu er alt med slutnoter.

Men under alle omstændigheder, ønskede Trafikafdelingen ved Generaldirektoratet allerede til sommerkøreplanens ikrafttræden 1931, at alle tog på strækningen mellem København og Hillerød skulle køre med litra S, altså udnytte det var en tendermaskine fuldt ud. Men dette kunne på daværende tidspunkt ikke lade sig gøre, da der manglede ”store lokomotiver” i 1. Distrikt (Sjælland-Falster). Kystbanen var en blandet landhandel med S, K, C og D.
Først efter tilkomsten af de svenske E-maskiner (1937) samt overflyttelse af et antal R II til 1. Distrikt, kan man for alvor begynde at tænke på en primær anvendelse af litra S på Kyst- som Nordbanen. Begge en slags rebussements strækninger, hvorfor praktiske og optimale for tendermaskinen litra S. De store tog på Sydbanen fremførtes jo af litra E og P og ikke S.
Ibrugtagningen af Storstrømsbroen (1937) gør ikke at man ændrer/ombygger litra S for større kulbeholdning. Først i slutningen af 1938/begyndelsen af 1939, beslutter Maskinafdelingen – på anfordring af Trafikafdelingen – at ændre indholdet af kul på litra S for et kunne køre dobbelte Hillerød/Helsingør og første lokomotiv er nr. 721, der udgår fra Centralværkstedet den 29. marts 1939. De resterende fulgte så frem til og med udgangen af 1941.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Ole Lund Jensen, 5/11 2017, 09:52 (2336 dage siden) @ Ole Lund Jensen

Tak for de forskellige svar.

Jeg har selv de tre førstnævnte stykker litteratur på hylden, men havde så åbenbart forsømt at kigge i disse. Derved fik vi så fundet billeder af litra S i Nykøbing F og på Lille Nord, og i det nævnte nummer af Signalposten findes et billede af S 737 + S 727 (ryg mod ryg, i øvrigt) med et langt godstog i Køge. Men jeg konstaterer, at der fortsat kun findes få billeder af S-maskiner udenfor deres "stamstrækninger".

Hvad angår benyttelsen i 1. distrikt, så kan vi jo - på grund af svagt spor udelukke - at S-maskiner nogensinde skulle have kørt på Sorø-Vedde, Skælskørbanen og Slangerupbanen. Og Nykøbing F - Rødby Færge nåede jo næppe heller at opleve en S-maskine i ordinær drift, selvom der jo nåede at køre ordinære damptog på denne strækning. Alle øvrige strækninger i 1. distrikt kan vel i princippet have været befaret af S-maskiner, eftersom alle strækninger i 1. distrikt i både TIB 1966 og 1970 var godkendt til S-maskiner, dog undtaget Farum-banen. På Næstved-Slagelse-Værslev og Frederikssundsbanen måtte S-maskiner dog kun undtagelsesvist komme med hjælpetog. Tilbage er så Midtbanen Ringsted-Frederikssund, der var anlagt med 37 kg/m-skinner, så også her kan S-maskiner have været accepteret med hjælpetog, omend det er højst tvivlsomt, om det nogensinde er sket i strækningens korte levetid.

Forøgelsen af kulbeholdningen, årsagen hertil, kulforbruget per km og rækkevidden blev diskuteret allerede i 2012.

På de lange ture til Gedser, har det vel ikke være nødvendigt at feje kulkassen, for selv med et højt sat kulforbrug på 20 kg/km, har der været 600 kg tilbage i kassen, når man nåede Gedser. Disse tog har under alle omstændigheder været nødt til at tage vand i Næstved, men alt efter togstørrelsen og årstiden (varmesæson eller ej) kan man også have taget en tår i Roskilde og måske tillige i Nykøbing F.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Indsend billeder

Lokomotivfabrikker

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak