Ja det var nogle tynde definitioner.
Godsstation var en term jeg faldt over. Hedder vel snarere godsekspedition
Og det var Kbh og Frdb kommuner.

.
En godsekspedition er (var) et ekspeditionssted hvorfra og -til der kunne sendes stykgods som fragtgods (samt ilgods og banepakker - ekspresgods er et emne helt for sig).
På nogle godsekspeditioner (men ikke alle) varetog man også fragtberegning af vognladningsvise forsendelser.
De fleste godsekspeditioner blevet ledet af en godsekspeditør (med stationsforstanderen som nærmeste foresatte).
Mindre stationer/ekspeditionssteder blev betragtet som godsindleveringssteder (f eks Valby). På andre igen kunne der indleveres banepakker, f eks Enghave.
Emnet er omfattende - og interessant

Ikke helt korrekt.

Alle ekspeditionssteder, hvorfra der kunne sendes stykgods og vognladningsgods, havde godsekspedition. Der var også billetsalgssteder, der havde ekspedition af stykgods (under en hvis vægt) og offentligt læssespor, hvorfra ekspeditionen af vognladningsvise forsendelser blev foretaget af en nabostation.

Banepakker var ikke et "godsprodukt" men blev befordret i persontogene sammen med rejsegodset og kunne også sendes til og fra ekspeditionssteder, der ikke havde godsekspedition (billetsalgssteder).

På mindre stationer blev godsekspeditionen i ældre tid ofte varetaget af det samme personale, som solgte billetter og havde med trafikafviklingen at gøre. De blev ledet af stationsforstanderen .Det var "en blandet landhandel".

Valby var ganske rigtigt i en periode indleveringssted for stykgods, men kun op til en vis vægt, og godset gik ikke til og fra stationen med tog, men med Københavns Godsbanegårds lastbiler. Derudover kunne der i mange år på Valby station forsendes rejsegods og banepakker. Enghave var ekspeditionsmæssigt billetsalgssted, så dér kunne der ganske rigtig både sendes rejsegods og banepakker.

På de fleste købstadsstationer (DSB) og også en del større "mindre" stationer, havde godsekspeditionen selvstændigt afregningsnummer.

.
Jeg orker det (næsten ) ikke.... alligevel:
En godsekspedition var et selvstændigt ekspeditionssted. Lyngby havde en godsekspedition. Hellerup havde en godsekspedition. Birkerød (bare for at tage et eksempel) havde et varehus/pakhus, hvor fragtberegningen fandt sted på stationskontoret.
Det hele er historie nu og de færreste husker (eller kender) den.

Ja, godsekspeditioner var selvstændige ekspeditionssteder og havde selvstændigt afregningsnummer. Når de ikke havde det, og g-ordet alligevel blev brugt, har ordet blot været et begreb. Sorø havde selvstændig godsekspedition (bestyret af en godsekspeditiør) fra 1929 til udgangen af 1966, så her må man så før og efter g-perioden blot have sagt varehuset (sjællandsk)/pakhuset (jysk/fynsk), i og med at fragtberegningen fandt sted på stationskontoret. Det var først fra 1990, at ekspeditionen af godset overgik til godsterminalen i Ringsted. Men lur mig, og g-ordet ikke også har været benyttet som begreb i hvert fald efter 1966.

PS: Banepakker blev befordret sammen med øvrige ilgodsforsendelser. Det var ekspresbanepakker der blev befordret sammen med rejsegods.

Man kunne sende banepakker fra og til en mængde små billetsalgssteder landet over, steder hvor der ikke var læssespor og derfor ikke standsede godstog, så banepakkerne kan ikke have været knyttet til ilgods-systemet. Man kunne ikke sende ilgods fra og til billetsalgssteder, og kun almindeligt fragtgods fra et meget beskedent antal billetsalgssteder (som da typisk havde et "pakhus" i form af en vognkasse fra en udrangeret godsvogn.