Sporgeometri Christians Brygge 1902 - Jernbanehistorisk forum

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Nogle sporgeometrier er "flottere" end andre. Denne her stødte jeg på i går i en kasse fra Rigsarkivet. Stedet er Christians Brygge i København. Sporplanen indgår i sagsbehandling 6. september 1902, så den må være fra det tidspunkt eller tidligere. Klik på sporplanen for højere opløsning. Arkiv: Rigsarkivet, 0041, Danske Statsbaner, Baneafdelingen, 1865-1949, Journalsager, 1902, Gb, kasse nr. 1477/Thomas Boberg Nielsen.

Kære Thomas,

Samme sporgeometri kan ses på dette foto:

[image] Christians Brygge med Det Kongelige Bibliotek, Christianshavn og Knippelsbro, set fra luften mod nordøst.
Ophav: Türck, Sven (1897-1954) fotograf. Det Kgl. Biblioteks billedsamling - Id: DT104031.tif (download større udgave fra link).

Vogndrejeskiven og det tværgående spor ses ikke, men nok brovægtshuset.

Edit tilføjede: Til gengæld ses vogndrejeskiven samt havnekranen på sin faste sokkel her:

[image] Udsigt fra Det kongelige Biblioteks balkon mod Christianshavns Vold 1912. Det Kgl. Biblioteks billedsamling - Id: DT006494.tif (download større udgave fra link).

Bedste hilsener
Niels

Hej

Kan man på originalfotoet se hvad det er for en lukket godsvogn med bremsehus (med flat tag) der står nederst i højre hjørne?

Det ligner ikke en dansk vogn

Mvh Børge

Kan man på originalfotoet se hvad det er for en lukket godsvogn med bremsehus (med flat tag) der står nederst i højre hjørne?

Der er ingen påskrifter at se på det store billede, som er tilgængeligt via linket. Men mit bedste bud - uden at jeg på nogen måde er "stiv i" tyske godsvogne, er, at det er en "Länderbauart G05".

M.v.h.
Niels

Kan man på originalfotoet se hvad det er for en lukket godsvogn med bremsehus (med flat tag) der står nederst i højre hjørne?

Der er ingen påskrifter at se på det store billede, som er tilgængeligt via linket. Men mit bedste bud - uden at jeg på nogen måde er "stiv i" tyske godsvogne, er, at det er en "Länderbauart G05".

Hejsa,

Det er også mit bud, men dog pudsig med vindue i skydedøren.

[image]

Er der ikke noget helt galt med det billede????

Hvis det er taget fra Det kongelige Biblotek, hvor er så Christians Kirke på Chistianshavn????

[image]

Hvad den lange vogn angår:

Bortset fra vinduet i døren kunne den ligne denne vogn fra Lübeck-Büchener-Eisenbahn (LBE).

Selskabet lænede sig naturligt nok op ad de prøjsiske standarder (og efter 1920 ad DRs standarder), så vognen kan sagtens stamme fra et andet statsligt eller privat jernbaneselskab.

Jeg bemærker, at vognen er toakslet. Blandt andet i Bayern havde man tilsvarende lange vogne, men de var treakslede, og taget på bremserhuset var mere hvælvet.

Vinduet i døren får mig til at tænke på en specialvogn til hestetransport med en (menneskelig) ledsager. Men det er rent gætteri.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Er der ikke noget helt galt med det billede????

Hvis det er taget fra Det kongelige Biblotek, hvor er så Christians Kirke på Chistianshavn????

Med blikretning næsten stik syd vil Christians Kirke ligge lige uden for billedet t.v. *luftfoto*

Den Länderbahn-type, jeg især tænker på, har en aksafst. på 6 m og en vognkasselængde på 10 m. L.o.p. er enten 12,1 m eller 11,4 m alt efter, om vognen har bremsehus/-platform eller ej. Der var selvfølgelig forskelligheder banerne imellem, f.eks. på lemme, stolper og stivere, sprængværk m.v., ligesom nogle vogne var bygget som 3-akslede. I nyere tid sås vogntypen som tjenestevogne, i form af f.eks. Bahnhofs- eller Gerätewagen:

[image] Dienstgüterwagen, Gerätewagen Nr. 9 "Kassel 8303" der Brückenmeisterei Dieringhausen im Bahnhof Kassel-Wilhelmshöhe. (12.1964).
Foto: Reinhard Todt. http://www.eisenbahnstiftung.de/bildergalerie.

M.v.h.
Niels

Hejsa,

Bayern er formentlig anestedet for vogntypen, der oprindelig havde bremsehuset indbygget i vognkassen. Det ser på fotoet ud til at passe med både akselafstand, placering af lemme samt strækbånd jf. tegningen nedenfor:

[image]
[image]
[image]

Kilde: "Güterwagen-Archiv 1" af H. Behrens, W. Hensel og G. Wiedau, Transpress 1989.

Med blikretning næsten stik syd vil Christians Kirke ligge lige uden for billedet t.v. *

Du har ret. :-)

Bygningen yderst til venstre er den rygende pistol.

I øvrigt blev sukkerfabrikken på den modsatte side af havnen bygget i 1913, og den lange bygning med skorstenene optræder i Langebrogade på Eniros luftfotos fra 1954, har jeg i mellemtiden konstateret.

Men som jævnlig fodgænger i området forbavser det mig, at man har kunnet tage et billede der uden at få hverken kirken, udmundingen af Christianshavns Kanal (må være skjult bag muddermaskinen) eller Langebro (den daværende lå samme sted som den nuværende) med på pladen/filmen.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Jeg tror ikke det er en G 05, som var den type, som bl.a. TKVJ og OHJ havde nogle af. (senere DSB litra IE?).
Denne vogn har fire fag på hver side af døren og desuden skrå afstivninger fra pufferplankerne til overkanten af døren. Bremsehuset ser til at have fladt tag.
Kan det evt. være en svensk vogn?

Jeg tror ikke det er en G 05, som var den type, som bl.a. TKVJ og OHJ havde nogle af. (senere DSB litra IE?).
Denne vogn har fire fag på hver side af døren og desuden skrå afstivninger fra pufferplankerne til overkanten af døren. Bremsehuset ser til at have fladt tag.
Kan det evt. være en svensk vogn?

Hej Peter,

Den type, som kom til DK, og bl.a. kendes som DSB litra IE, er den tyske G02/G10 med 3 fag på hver side af skydedøren, og angiveligt den lukkede godsvognstype, hvoraf der i Tyskland er bygget flest (vognen t.v. i billedet).

M.v.h.
Niels

Jeg tror ikke det er en G 05, som var den type, som bl.a. TKVJ og OHJ havde nogle af. (senere DSB litra IE?).
Denne vogn har fire fag på hver side af døren og desuden skrå afstivninger fra pufferplankerne til overkanten af døren. Bremsehuset ser til at have fladt tag.
Kan det evt. være en svensk vogn?

Hej Peter,

Den type, som kom til DK, og bl.a. kendes som DSB litra IE, er den tyske G02/G10 med 3 fag på hver side af skydedøren, og angiveligt den lukkede godsvognstype, hvoraf der i Tyskland er bygget flest (vognen t.v. i billedet).

Hej Niels,

De danske jernbaner har aldrig haft G02'ere. Alle de vogne, der kom til DK, var af G10-typen, der var en videreudvikling af G02. Den eneste variant heraf var HFJ/HFHJ I 150 (Wismar 1910), som var en isoleret udgave af den almindelige G10 og dermed formentlig var af samme type som Carlsberg-vognene DSB ZA 99 551-99 560 (Wismar, 1919). Jeg har dog aldrig set fotos af den isolerede nordsjællænder, selv om den angiveligt først blev udrangeret ca. 1961 og vel i princippet bør have været hvidmalet helt frem til det sidste. Kan det virkelig passe, at vognen aldrig er blevet fotograferet?

De danske jernbaner har aldrig haft G02'ere. Alle de vogne, der kom til DK, var af G10-typen, der var en videreudvikling af G02.

Nemli', Morten.

Den eneste variant heraf var HFJ/HFHJ I 150 (Wismar 1910), som var en isoleret udgave af den almindelige G10 og dermed formentlig var af samme type som Carlsberg-vognene DSB ZA 99 551-99 560 (Wismar, 1919). Jeg har dog aldrig set fotos af den isolerede nordsjællænder, selv om den angiveligt først blev udrangeret ca. 1961 og vel i princippet bør have været hvidmalet helt frem til det sidste. Kan det virkelig passe, at vognen aldrig er blevet fotograferet?

Nej. ESA var begavet nok til at fotografere de gamle HFHJ-godsvogne i Hundested under DJK-udflugten med HFHJ nr. 9 i 1960:

[image] Fra venstre: HFHJ Plov 1 - I 150 - Q 108 - Q 110 i Hundested 18.09.1960 (udsnit, foto: ESA, arkiv: nm).

M.v.h.
Niels

De danske jernbaner har aldrig haft G02'ere. Alle de vogne, der kom til DK, var af G10-typen, der var en videreudvikling af G02.

Nemli', Morten.

Den eneste variant heraf var HFJ/HFHJ I 150 (Wismar 1910), som var en isoleret udgave af den almindelige G10 og dermed formentlig var af samme type som Carlsberg-vognene DSB ZA 99 551-99 560 (Wismar, 1919). Jeg har dog aldrig set fotos af den isolerede nordsjællænder, selv om den angiveligt først blev udrangeret ca. 1961 og vel i princippet bør have været hvidmalet helt frem til det sidste. Kan det virkelig passe, at vognen aldrig er blevet fotograferet?

Nej. ESA var begavet nok til at fotografere de gamle HFHJ-godsvogne i Hundested under DJK-udflugten med HFHJ nr. 9 i 1960:

Fra venstre: HFHJ Plov 1 - I 150 - Q 108 - Q 110 i Hundested 18.09.1960 (udsnit, foto: ESA, arkiv: nm).

WOW! Af hjertet tak, Niels! Lige til modeljernbanen. Kan du levere en udsnitscanning i højere opløsning af påskriftfelterne. Be be! :-D :-D :-D

WOW! Af hjertet tak, Niels! Lige til modeljernbanen. Kan du levere en udsnitscanning i højere opløsning af påskriftfelterne. Be be!

Der er desværre ingen påskrifter at se i højere opløsning, og det viste foto er allerede et udsnit af dette:

[image] HFHJ Plov 1 - I 150 - Q 108 - Q 110 - Q 105 i Hundested 18.09.1960 (foto: ESA, arkiv: nm).

..... som er scannet efter et 7x10 cm papiraftryk.

M.v.h.
Niels

Du skal nok i Thomassen hvis du skal skimte nogle påskrifter på I 150 og Q 108 (fotograferede også HFHJ Q 109). Men var de ikke-hvide ikke tjærede?

Du skal nok i Thomassen hvis du skal skimte nogle påskrifter på I 150 og Q 108 (fotograferede også HFHJ Q 109). Men var de ikke-hvide ikke tjærede?

SÅ stopper du, min ven! :-P :-D ;-)

ESA var der tidligere med boxkameraet, så de frønnede vogne var ikke helt ukendte ved bemeldte udflugt:

[image] HF(H)J I 150, ca 1958 (foto:ESA/arkiv:UTJ)

108 og 109 må komme en anden gang :-D

ESA var der tidligere med boxkameraet, så de frønnede vogne var ikke helt ukendte ved bemeldte udflugt:

HF(H)J I 150, ca 1958 (foto:ESA/arkiv:UTJ)

108 og 109 må komme en anden gang

Det er et fantastisk foto, der jo glimrende viser, at I 150 var en isoleret "Warmeschutzwagen" magen til Carlsbergs. TAK! :-D :-D :-D

ESA var der tidligere med boxkameraet, så de frønnede vogne var ikke helt ukendte ved bemeldte udflugt:

HF(H)J I 150, ca 1958 (foto:ESA/arkiv:UTJ)

108 og 109 må komme en anden gang

Det er et fantastisk foto, der jo glimrende viser, at I 150 var en isoleret "Warmeschutzwagen" magen til Carlsbergs. TAK!

Og altså ikke helt magen til Carlsberg, jf. andetsteds i tråden.

Nej, formentlig ikke mage til Carlsbergs

I øvrigt en stor vogn efter datidens privatbanestandard.

Ole

I øvrigt en stor vogn efter datidens privatbanestandard.

De fleste af den tids tyske godvogne var store efter danske forhold, både hos DSB og privatbanerne, Ole. :-)

Ja det har du helt ret i. nu var det jo fordi det var en HFHJ-vogn, og jeg husker den/dem henstillet enten hundested, Frederiksværk eller ophugningssporet ved Skævinge omkring 70 +/-.

Ole

De danske jernbaner har aldrig haft G02'ere. Alle de vogne, der kom til DK, var af G10-typen, der var en videreudvikling af G02.

Hvordan så med Køge Ringsted Banens J 50 til J 55 og GK 46 til GK 48?

De opgives som bygget i henholdsvis 1902 og 1905.

G10erne kom først i 1910. J-vognene laster også kun 12,5 tons mod G10erens 15 tons.

Så G10ere var de ikke.

Oplysningerne om dem er sporadisk i litteraturen, men de er købt brugt i Braunschweig omkring 1930 (årstallene varierer en smule).

Der var to store privatbaner i Braunschweig dengang: Braunschweigische Landes-Eisenbahn-Gesellschaft og Braunschweig-Schöninger Eisenbahn.

Ved nogen præcis, hvem driftsbestyrer A.W. West købte disse vogne af?

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

De danske jernbaner har aldrig haft G02'ere. Alle de vogne, der kom til DK, var af G10-typen, der var en videreudvikling af G02.

Hvordan så med Køge Ringsted Banens J 50 til J 55 og GK 46 til GK 48?

De opgives som bygget i henholdsvis 1902 og 1905.

Det er ikke G02-vogne men Gw01, en ældre type.

De danske jernbaner har aldrig haft G02'ere. Alle de vogne, der kom til DK, var af G10-typen, der var en videreudvikling af G02.

Hvordan så med Køge Ringsted Banens J 50 til J 55 og GK 46 til GK 48?

De opgives som bygget i henholdsvis 1902 og 1905.

G10erne kom først i 1910. J-vognene laster også kun 12,5 tons mod G10erens 15 tons.

Så G10ere var de ikke.

Hej Hans-Henrik,

KRBs J-vogne havde en aksafst. på 3,66 m og GK-vognene 4,00 m. G02-typen, der blev videreudviklet til G10, havde 4,50 m aksafst. som G10. Så KRBs J- og GK-vogne kan ej heller siges at være G02'ere. Deres herkomst ud over byggested har jeg ingen oplysninger om.

Bedste hilsener
Niels

Det er jo fantastisk, hvad der kan komme ud af et lille spørgsmål, men under alle omstændigheder tak for de forskellige udredninger og fotos

Børge

Hej Niels,

De danske jernbaner har aldrig haft G02'ere. Alle de vogne, der kom til DK, var af G10-typen, der var en videreudvikling af G02. Den eneste variant heraf var HFJ/HFHJ I 150 (Wismar 1910), som var en isoleret udgave af den almindelige G10 og dermed formentlig var af samme type som Carlsberg-vognene DSB ZA 99 551-99 560 (Wismar, 1919). Jeg har dog aldrig set fotos af den isolerede nordsjællænder, selv om den angiveligt først blev udrangeret ca. 1961 og vel i princippet bør have været hvidmalet helt frem til det sidste. Kan det virkelig passe, at vognen aldrig er blevet fotograferet?

Hej Morten

Jeg mener bestemt at ZF 99 801 leveret 1908 er af Go2 typen. Jeg vil selvfølgelig ikke være påståelig, mem en G10 har det da aldrig været?

Gode hilsner

Flemming

Jeg mener bestemt at ZF 99 801 leveret 1908 er af Go2 typen. Jeg vil selvfølgelig ikke være påståelig, mem en G10 har det da aldrig været?

I databasen angives den som G02. Foto i seneste N. Jøker-udgave *her*; den fik 6 m aksafst. i 1950.

M.v.h.
Niels

Jeg mener bestemt at ZF 99 801 leveret 1908 er af Go2 typen. Jeg vil selvfølgelig ikke være påståelig, mem en G10 har det da aldrig været?

I databasen angives den som G02. Foto i seneste N. Jøker-udgave *her*; den fik 6 m aksafst. i 1950.

Eftersom G10 først blev produceret fra 1909, hvor den afløste G02 som standardtype, lydet det meget plausibelt.
Humlen er blot, at ZF'eren er en fiskevogn og ikke en regulær G02. Men det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål. Jeg vil gerne give dig ret, men så har der jo også været en Oppeln-vogn indregistret ved DSB.

Det er i øvrigt pudsigt, at I 150 ser ud til ikke at have haft pladejernsagafler som G10, men akselgafler af stangjern. Det tyder på, at den er ældre end hævdet af visse sekundærkilder og rent faktisk udspringer af G02-typen og ikke G10. Passer vistnok også med, at vognens byggeår ikke er anført i DSB's skematiske fortegnelser over privatbanemateriel.

Eftersom G10 først blev produceret fra 1909, hvor den afløste G02 som standardtype, lydet det meget plausibelt.
Humlen er blot, at ZF'eren er en fiskevogn og ikke en regulær G02. Men det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål. Jeg vil gerne give dig ret, men så har der jo også været en Oppeln-vogn indregistret ved DSB.

Det er i øvrigt pudsigt, at I 150 ser ud til ikke at have haft pladejernsagafler som G10, men akselgafler af stangjern. Det tyder på, at den er ældre end hævdet af visse sekundærkilder og rent faktisk udspringer af G02-typen og ikke G10. Passer vistnok også med, at vognens byggeår ikke er anført i DSB's skematiske fortegnelser over privatbanemateriel.

.
Altså G10 er DB's betegnelse fra 1950'erne. Vogne efter normaltegning A 2 (DWV) blev først bygget efter 1910 og formentlig først senere. 3. udgave (der er flere udgaver af tegningen) er fra juli 1915). Preussen bygget vogne noget lignende og var forbilledet, men andre Länder byggede tilsvarende vogne med samme ydre dimensioner.

Hverken fiskevognene eller IE(B) 18801 var helt præcist "G10"-vogne.

Eftersom G10 først blev produceret fra 1909, hvor den afløste G02 som standardtype, lydet det meget plausibelt.
Humlen er blot, at ZF'eren er en fiskevogn og ikke en regulær G02. Men det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål. Jeg vil gerne give dig ret, men så har der jo også været en Oppeln-vogn indregistret ved DSB.

Det er i øvrigt pudsigt, at I 150 ser ud til ikke at have haft pladejernsagafler som G10, men akselgafler af stangjern. Det tyder på, at den er ældre end hævdet af visse sekundærkilder og rent faktisk udspringer af G02-typen og ikke G10. Passer vistnok også med, at vognens byggeår ikke er anført i DSB's skematiske fortegnelser over privatbanemateriel.

.
Altså G10 er DB's betegnelse fra 1950'erne.

Ja, men det er den betegnelse, der er mest kendt i DK, så derfor.

Vogne efter normaltegning A 2 (DWV) blev først bygget efter 1910 og formentlig først senere.

Stefan Carstens angiver 1910 som første byggeår.

3. udgave (der er flere udgaver af tegningen) er fra juli 1915). Preussen bygget vogne noget lignende og var forbilledet, men andre Länder byggede tilsvarende vogne med samme ydre dimensioner.

Hverken fiskevognene eller IE(B) 18801 var helt præcist "G10"-vogne.

Nej, vel.

Ka´denne bruges?

[image]

Hentes hos:
http://www.muschalek.de/Musterzeichnungen/IId86A.jpg

Mvh

Steffen Dresler

Ka´denne bruges?

Det er den, som vi for NEMheds skyld kalder for G02, i den sidste udgave med pladejernsakselgafler.

Ka´denne bruges?

Det er den, som vi for NEMheds skyld kalder for G02, i den sidste udgave med pladejernsakselgafler.

.
Husk at vi er i herreværelset, ikke i legetøjsforum :-P :-P

Ka´denne bruges?

.
Ja, præcis forløberen for DWV-normaltegningen og den samme type vognkasse som HFJ J 150 er bygget over. A2-normalvognen, eller som jeg er blevet korrekset, G 10, er en smule anderledes.

Et er man dannede DWV i 1910, og måske nåede at tegne en tegning, men hvormange vogne der blev bygget efter A2-tegningen i 1910 er der ingen der nævner.

Det er den, som Stefan Carstens i "Guterwagen Band 1" betegner som G Hannover, Stettin og G02, og da produktionen af disse vogne iflg. Carstens ophørte i 1909, kan HFJ I 150 ikke være bygget i 1910, som det påstås her. Hvor stammer den datering fra?

[image]

Der er da godt nok en herreværelsesnørdet snak på højt plan - herligt :-)
Skulle man have lyst kan man lægge vejen forbi Græsted, hvor man både kan beskue en G10 og G??, alias GDS Qc 122 og Qc 126. Hvilken type var Qc 126 ? Der tales om G02 ? Jeg har altid hørt den omtalt som en G8´er.

Hvilken type var [GDS] Qc 126 ? Der tales om G02 ? Jeg har altid hørt den omtalt som en G8´er.

Hej Anders,

Jf. databasen har den 4,0 m akselafstand, og så er vi ovre i "Blatt 8" eller måske "Blatt II b 1" jf. denne oversigt: http://www.dit-modell.de/kpevzeittafel.htm .

M.v.h.
Niels

RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak