Kalenderlåge nr. 21 2017

Hej.

I dag kan du gætte på en station. Der er strengt taget ikke en by ved stationen. Der er en del boliger til banernes personale samt remiser og værksteder, men fjerner man banerne, ”ryger” disse bygninger også. Tilbage er der godt nok to meget store markante hoteller som nogle småbygninger, men uden baner ville disse bygninger ikke være til at nå for almindelige mennesker.

Stationen betjener to baneselskaber. Det ene selskab har én bane, mens det andet selskab også kun har én bane, men det er gennemgående strækning, der i praksis fungerer som to strækninger. Der er ikke gennemgåede tog på stationen. Dels har banerne ikke samme sporvidde, dels er togene bundet til den strækning, de kører på. Hvis banen med de "to linjer" sendte et tog fra den ene strækning til den anden, ville passagererne falde ned af sæderne, eller i hvert fald føle det ret ubehageligt. Stationen har dog en teknisk løsning på problemet, men den bruges kun ved enkelte gennemgående udflugtstog. [image]

Billedet er taget 2012, hvor den ene bane stadig fejrede fødselsdag. Det er dog ikke taget på den station, du skal gætte, men i en nærliggende by på museet. Hvilken af de to baner udstillingsgenstanden er fra, ved jeg ikke, og i værste fald kan den være fra en tredje bane i området, men billedet skal bare vise dig banetypen, som betjener stationen. Hvis udstillingsgenstanden er lige så gammel, som jeg tror, må det være system Riggenbach?

Billedet siger ikke meget, men kan du gennemskue teksten, kan du finde løsningen – tror jeg. Ellers for du flere oplysninger i morgen formiddag.

Med venlig hilsen

Bent Hansen.

Du skal åbenbart have lidt mere nytteløs? hjælp. Emnet er godt nok blevet gættet. Løsningen lå på min mail kort før midnat fra en, der ikke deltager på jernbanen,dk, men trods alt læser den. Løsningen var rigtig, men den tæller vel ligesom ikke rigtig. Kære løser, skriv til mig, hvis du vil skrive bag næste kalenderlåge?
[image]

Her er et nyt billede, der dog ikke er fra nogle af de baner, der betjente den søgte station. Materiel fra banerne, der passerede stationen, kørte dog også på banen, hvor dette billede er fra. Billedet skal bare vise hældningen på godt 20 %. Jeg står lige! Det er resten af verden, der er skæv! Når det er mørkt, er det fordi banen havde sin største stigning inde i en tunnel.

En af banerne, der betjente den søgte station, havde materiel af Rowantypen. Et billede var planlagt, men banens initialer træder alt for tydeligt frem. Jeg opgiver fotoshop.

I stedet for du noget mere prosa:
Den ene bane åbnede i etaper. Det allersidste stykke op til bjergets top er stadig ikke bygget, men med det gedemarked, der er indrettet nær toppen, forlænges banen nok aldrig. Mest bemærkelsesværdigt er det, at der på stedet er indrettet mødelokaler til internationale topmøder! Fik du den? Slogannet går faktisk på tre sprog, for naturligvis stod er ikke noget på dansk, for her er vi ikke.

Banen berører tre markante bjerge med navne fra folkeovertroen. Et af bjergene, det laveste, er mest interessant for bjergbestigere, idet det har en 1½ kilometer høj lodret ”mordvæg.” Bjerget blev første gang besteget lige før krigen af en bjergbestiger fra et andet land taget til indtægt af folk fra et tredje land. Senere blev sejrherren sendt til et andet ”dræberbjerg.” Her lykkedes bestigningen ikke, og da krigen i mellemtiden var brudt ud, stod folk fra et fjerde land og modtog bjerbestigeren og internerede ham. Han flygtede dog og endte i et helt femte land, der dengang var helt lukket. Det lykkedes dog vor mand at gøre sig til ven med landets verdslige og religiøse overhoved, og først syv år senere vendte han hjem og skrev en bog om sine oplevelser. Overhovedet lever i dag i et sjette land, men er i dag stadig pacifist. Ikke desto mindre kan han stadig sætte sindene i kog hos knap så pacifistiske kræfter også i vort lille fredelige? land.

Selv om lykkedes at google nogen af oplysningerne, er der lang vej tilbage, men før eller siden ender vi det ønskede sted. Banen bruges i øvrigt også, når der skal reddes/søges efter bjergbestigere på ”Mordvæggen,” som den lokalt kaldes.

Om en time kommer der nogle billeder, der ikke er til at tage fejl af, eller er de?

Hej Bent

Hed bjergbestigeren Heinrich Harrer?

Mvh

Carsten

Kære Bent,

Er det Brienz?

//Nielsen

De forskellige sporvidder er 800 hhv. 1000 mm, men banerne har "System Strub" til fælles.

M.v.h.
Niels

Hej.

Ja, til Carsten

Nej til VaGJM2

Sporvidden, ja til Niels. Systemet angives forskelligt på forskellige hjemmesider. Jeg har Abt/von Roll foruden Riggenbach, men den sidste er nok en and. Lad os holde tandstangen udenfor.

[image]

Her er et foto fra den ene bane i 1000 mm. Jeg var gået ud for at komme hen til gletscheren ikke for at tage jernbanebilleder, men så kom toget forbi, og man har udstyr ved hånden. Det var en flot tur både på gåben og med toget. Begge var hundedyre. Billedet er taget syd for den ønskede station.

[image]

Her er den anden bane i 800 mm. Toget er af ældre model. Der var nyere togsæt undervejs. Sidesporet er til remise/værksted. Billedet er taget fra samme sted som det øverste bilede, blot med modsat fotoretning.

Nu skulle opgaven give sig?

Jeg har Abt/von Roll foruden Riggenbach, men den sidste er nok en and. Lad os holde tandstangen udenfor.

Det er snarere Abt, der er en and. Strub/von Roll udføres kompatible med Riggenbach forstået på den måde, at togets tandhjul så passer i alle 3 typer tandstang. Von Roll's tandstang fremstilles - som nævnt i anden tråd - enklest og dermed billigst, og ilægges derfor ved udskiftning.

M.v.h.
Niels

[image]

Et foto fra station, du skal gætte enten et ældre postkort eller et foto fra en brochure, i alle tilfælde en reklame for stedet, jeg kan bifalde. Dyrt, men dejligt. Jerbanerestaurationens kagebord var formidabelt, og talrige alpealliker spiste også her med velbehag. Materiel af den viste type eksisterede ved mit besøg, men kun som reserve. Her var temperaturen rimelig, og vi sad ude, men på toppen var det 6 graders frost. Det havde vi tøj med til.

Hej Bent

Kleine Scheidegg?

Mvh

Carsten

Hej.

Til lykke Carsten.

Selv om en anden var først, ønsker han ikke at deltage i morgen, så det blev altså Carsten.

Som skrevet: Kleine Scheidegg i Schweiz. Banerne er Jungfraubahn, JB 1000 mm og Wengernalpbahn WAB 800 mm. Bjergene er Jomfruen, Munken og Uhyret. Når togene ikke er gennemgående, er det fordi, man falder ned af et rygstød beregnet til 25 % stigning, hvis vognen vender forkert.

Det er er Uhyret, Eiger med Mordvæggen. Også bestigningen her er refereret på min hjemmeside, bentsbane.dk. Flere snese bjergbestigere er i tidens løb faldet ned af dette bjerg. Kirkegården i Grindelwald er fuld af døde bjergbestigere og deres førere.

Egg er en æg, det der sidder på en kniv, og som man ikke skal røre. Egentlig ville jeg kalde stedet et pas. Med det er altså et sted der skiller to dale, Scheiden, skille. De to floder, der skilles hedde begge Lütschiene, der faktisk er et keltisk navn. Den ene er kalkholdig og kaldes Hvide Lütschiene, mens den er mudret, Sorte L.... Der findes også et Grosse Scheidegg. Gross er stor, Men det er mellem Schwarze Lütschiene og Aare, der er en af Rhinens kildefloder. Den ligger øst for Grindelwald. Vi havde en skøn uge i Grindelwald omend dyr. Rejs selv og købt et Schwisskort, De gælder bare ikke til togene her, der ikke har problemer med passagerantallet!

Bogen var Syv år i Tibet osv.....

Jeg ville have sendt nogle flere tandstænger og tandhjul, men jeg var i eftermiddags blandt andet på et ganske kortvarigt julevisit hos Svend Guldvangs enke samt nogle andre gøremål, så først nu kan jeg svare.

Der må være noget om banerne på min hjemmeside under Schweiz, hvis nogen endnu har spørgsmål.

Mvh. og god jul.

BH.

Jeg ville have sendt nogle flere tandstænger og tandhjul .....

Så vil jeg tillade mig at lægge et enkelt billede op:

Foto: Andrew Abbott. Kilde: Wikimedia Commons.

Diamantkrydsning på WABs 800 mm spor på depotstationen Grindelwald Grund. Man ser Strub tandstænger i sporet, men med et kort, drejeligt stykke Riggenbach, der fastlægger køreretningen i selve krydsningen.

M.v.h.
Niels

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum