Den smalle vognkasse samt 3-delingen af vognsiden bringer mig til at foreslå denne type:

NPMB PF 168 (som sprøjtevogn) i Præstø, 19.03.1961 (nm).

..... hvor øverste halvdel af sidefjælene kan løftes af, nederste slås ned. Typen var ret udbredt ved privatbaner, hvorfra DSB købte en del, se: http://www.jernbanen.dk/dsb_gvogn.php?Aar=1893&litra=PA&typenr=3 . De, DSB købte fra SVJ og MFVJ, stammede opr. fra TKVJ.

Edit fandt et foto mere:

Fra venstre: SNNB QD 73 - PF 135 - PR 302 i Stubbekøbing 01.04.1961 (nm).

M.v.h.
Niels

Hej.

Efter overvejelser og grundige kig på det meget uldne LHA-billede:

Nej. Næppe danske privatbanevogne. Jeg kan ikke få den til at ligne. Den udenlandske version hælder jeg mere til.

Jeg er nu så heldig, at jeg også kan sætte en udlænding på. (De halve af svarene til herreværelse kommer i min private mailbox.) Svenske roevogne og malmvogne. Typen skulle have buede endegavle, og det er ikke umuligt på originalbilledet. Hvad siger man til dette løsningsforslag. (Jeg er varm på det.) Typen behøver ikke at være solgt til Statsbanerne, men f. eks. til entreprenør Carl Jensen, der dengang var ny i faget i Danmark.

Mvh. Bent.

Hej.
Niels' billede viser en treakslet udgave, mens jeg viser en toakslet. Der er nu flere muligheder.
1.
Vognen var som malmvogn treakslet, men midterakslen kunne afmonteres, hvis vognen brugtes til lettere gods. Den tror jeg ikke på.
2.
"Min" vogn er fra 60'erne og altså en tidligere udgave af typen, og denne tidlige model var kun toakslet. Da den treakslede kom frem, var de to-akslede billigt til salg. Denne version forekommer mig spiselig.
3.
Jeg er varm på Carl Jensen som ejer, selv om ejerne kunne havde været Statsbanerne, Henriksen & Kähler eller Wright, Thomsen & Larsen. (Kjær kom først ind i billedet et par år senere, da Larsen røg ud.)
4.
Er Asger i sin Gjerrildbaneforskning stødt på sådanne vogne hor Carl Jensen? Der er vogne i den nysudkomne bog, der ligner, men Asger har uden tvivl været igennem langt flere anlægsbilleder, end der er brugt i bogen. Nogen match?
5.
Carl Jensen anlagde også Skjern - Videbæk Banen og nordlige del af Troldhedebanen og sikkert også andre baner? Er der jernbaneforskere, der er stødt på vogntypen ved andre Carl-Jensen-anlæg? Eller for den sags skyld andre jernbaneanlæg overhovedet.
6.
Så er der jokeren. I Risdal kørte også et forhenværende svensk lokomotiv ved navn Kalle. Det havde tilhørt en eller flere af de baner, der endte som Nora Berglslags Järnväg, NJB. Denne bane var netop en malmbane. Kunne hænde, at køberen af Kalle, en dansk entreprenør med jernbaneanlæg i Sverige, sammen med Kalle har fået vognene med til Danmark oven i hatten og senere fået dem afsat til Risdalentreprenørene, WT&L samt Henriksen & Kähler. Vognene har jo nok været for svage til NBJ efter fremkomsten af den treakslede udgave.

Selv om jeg har set NBJ, mens tid var, har jeg ikke materialer, der belyser vogne, og NBJs lokomotivpolitik måtte jeg selv finde ud af. En venlig værkmester et eller andet sted, forsynede mig med fotokopier af originaltegninger af banens små tokoblere, der kørte ryg mod ryg.

Jeg afventer yderligere fra herreværelset, inden jeg begynder at tilkrive svenske venner og danske privatbaneforskere.

NB. Lokomotivet på billedet er den tidligere JFJ-maskine senere DSB M 82, men det er en helt anden historie. NBJ har på min hjemmeside ikke fået den store dækning, men der er dog fotos af den små NBJ-lokomotiver rundt om i indlæg Sverige IV.

Med venlig hilsen BH.

Selv om der ikke her i tråden har været meget liv, har der været så meget mere i de private mailboxe.

Der er ikke kommet afgørende nyt. Tvært imod kan man sige.

Jeg har lyst til at opsummere.

Vogne har jeg ikke meget forstand på, men her følte jeg, at vognene kunne afgøre, om fotoet viste anlæg af Risdalsporet eller brunkulstransporter på det færdige spor. Var det Statsbanevogne, der sås på billedet, var det overvejende sandsynligt, at sporet var færdigt og i brug til brunskulstransporter, selv om der også har været transporteret brunkul i entreprenør-grusvogne. Var det private vogne, stod vi nok over et anlægsbillede. Jævnfør dog ovenstående!

Trods min manglende viden om vogne, forekom det mig, at vognene ikke var Pf, eller Pdf eller andre åbne DSB-vogne med mellemhøje sider.

De fleste, der har reageret, er da også enige om, at det var private vogne.

Muligvis ses vognene eller nogen, der ligner, hos Carl Jensen ved anlæg af Gjerrildbanen i 1910. Her er de dog mærket Carl Jensen. I 1920 på mine billeder er der dog ingen ejermarkeringer tilbage. Vognene ses muligvis igen ved Hirtshalsbanens anlæg i 1925, stadig uden ejermarkeringer. Her er de sammen med lokomotivet Skjold nu ejet af Stürup & Prosch-Jensen.

Vognene angives at være svenske, og fra anden side både dansk og svensk angives at akselkasserne er typisk britiske. En brite har dog ikke udtalt sig entydigt. En svensker har ikke svaret. (Endnu.)

Vognene er for mig således private og af udenlandsk oprindelse.

Kunne det tænkes, at det var svenske toakslede malmvogne med britiske akselkasser?
Mvh. Bent Hansen.