sporvognssløjfen i Skodsborggade på Nørrebro

af usatog, 7/2 2018, 13:48 (2264 dage siden)

Kære forum
Er der nogle herinde som ved noget om sporvognssløjfen der lå i Skodsborggade på Nørrebro i København. Sløjfen er med på et sporkort fra 1930erne og overføres så ikke til det næste sporkort som gælder fra 1958. Sløjfen lå i Skodsborggade-Nordbanegade-Hillerødgade, hvor linie 7 oprindeligt blev vendt rundt (inden den senere sløjfe ved Nørrebro Station). Hvor længe kan sporene tænkes at have ligget i Skodsborggade og eksisterer der nogle fotografier af sløjfen. Undertegnede har via Nørrebro lokalhistoriske arkiv fundet et postkort fra 1920erne med sløjfen set fra Nørrebrogade, men er der nyere kilder.
Venlig hilsen Arne Gotfredsen

sporvognssløjfen i Skodsborggade på Nørrebro

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 7/2 2018, 15:48 (2264 dage siden) @ usatog

Jeg har kigget lidt i bogen "Linie 7" af Erik Hansen og Willy Christensen, Sporvejshistorisk Selskab, 1971. Sløjfen ved Skodsborggade blev taget i brug 24. april 1903, efter at der tidligere var endt på Nørrebrogade ved Bragesgade ved remisen. Den blev afløst af sløjfen ved Nørrebro st. 1. august 1930. Det år åbnedes nemlig den nuværende Ringbanen som erstatning for de gamle godsbanespor, der krydsede Nørrebrogade i niveau ved remisen.

Og nej, der er ikke nogen billeder af den gamle sløjfe i bogen.

Med venlige sløjfe-hilsner
Leif Jørgensen

sporvognssløjfen i Skodsborggade på Nørrebro

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 8/2 2018, 02:14 (2263 dage siden) @ Leif Jørgensen

Jeg har kigget lidt i bogen "Linie 7" af Erik Hansen og Willy Christensen, Sporvejshistorisk Selskab, 1971. Sløjfen ved Skodsborggade blev taget i brug 24. april 1903, efter at der tidligere var endt på Nørrebrogade ved Bragesgade ved remisen. Den blev afløst af sløjfen ved Nørrebro st. 1. august 1930. Det år åbnedes nemlig den nuværende Ringbanen som erstatning for de gamle godsbanespor, der krydsede Nørrebrogade i niveau ved remisen.

Og nej, der er ikke nogen billeder af den gamle sløjfe i bogen.

Med venlige sløjfe-hilsner
Leif Jørgensen

---------------------

Sløjfen er markeret på to kort i Københavns Sporvejes Jubilæumsskrift ("Den gule Bibel") Plan 1, mellem side 48 og 49. Disse kort er dateret hhv. 1911 og 1919 (det her vedhæftede) og derfor begge indenfor det anførte tidsrum.
[image]
.
Spørgsmålet er så også: Hvornår blev sløjfen pillet op ??? Hvis man i vore dage går en tur rundt om blokken (hvor der desværre er opført flere nye ejendomme), er der ingen rosetter at se og tilsyneladende helle ikke "ar" i murværket efter dem. Et par af ejendomme er pudsede, og der kan være pudset op og malet sammen med resten af ejendommen, men andre ejendomme står i blank mur (der kunne være "ar"). Nå man går på Nørrebrogade til Nørrebro station er der stadig adskillige rosetter tilbage.

Hvorfor denne forskel ? Jeg har selv kørt meget med linie 5 fra Amager til Brønshøj eller Husum i tiden fra 1938 til 1956 (de første år var jeg for lille til at interessere mig for sporvogne), men fra midt i 1940-erne og frem til 1956 husker jeg ikke en sådan sløjfe.

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

sporvognssløjfen i Skodsborggade på Nørrebro

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 8/2 2018, 13:41 (2263 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Dumt spørgsmål, hvad er en "roset"?

sporvognssløjfen i Skodsborggade på Nørrebro

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 8/2 2018, 14:14 (2263 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Dumt spørgsmål, hvad er en "roset"?

---------------------------------------

Det er / kan være den . . .
[image]
. . .del af køreledningsophænget, der -som en "krog" på husmuren holder køreledningerne oppe.
(her fotograferet i Lissabon, Portugal.)
Man aner lige endnu to "kroge", en på hver side af ophænget i midten. Rosetterne er (af gode grunde) fæstnet så godt i husmurene, at det "næsten";-) er billigere at rive huset ned, end at pille rosetterne ned. Derfor er de et godt hjælpemiddel i søgningen af gamle nedlagte sporvognslinier.

De findes -verden over- i mange forskellige udgaver, store/små, støbt lokalt eller som "hyldevare" hos den slags handlende.

I moderne tider er de mange steder erstattet af en "kedelig" stor krog uden nogen form for udsmykning. Alternativt sætter man nu master op, med ophængningskroge, langs fortove/rendestene og undgår derved støj i lejlighederne, hvor rosetterne er anbragt.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=lissabon-sporveje (med endnu et foto samt mange andre ! ! !)

[image]

sporvognssløjfen i Skodsborggade på Nørrebro

af usatog, 10/2 2018, 20:03 (2261 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Tak for svaret Erik. Jeg "leder" videre efter spor af sløjfen. Hilsen Arne Gotfredsen

sporvognssløjfen i Skodsborggade på Nørrebro

af usatog, 10/2 2018, 20:17 (2261 dage siden) @ Leif Jørgensen

Tak for svaret Leif. Det er "bare" utroligt at der ikke findes fotografier eller andet materiale af Hillerødgade-Nørrebrogade tilslutningen, som skulle have været en del af sløjfen. Nordbanegade er tilsyneladende heller ikke nævnt eller vist nogen steder.
Hilsen og tak Arne Gotfredsen

sporvognssløjfen i Skodsborggade på Nørrebro (postkort)

af Niels Munch, 10/2 2018, 21:57 (2261 dage siden) @ usatog
redigeret af Niels Munch, 10/2 2018, 22:21

Om linje 7s tidlige forløb, se: http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/DKS/Linje7/Linie7.htm .

Skodsborggade hed indtil 1916 Ordrupgade, og på hjørnet til Nørrebrogade lå "Café Tjørnely":

[image]Café Tjørnely, 1906, på hjørnet af Nørrebrogade/Ordrupgade (fra 1916 Skodsborggade). Kilde: http://www.filatelisten.dk/bytte_2015_10_aarhus.htm .

Sløjfespor samt transversal i Nørrebrogade ses, ligesom bomme for Nordbanens niveauskæring med Nørrebrogade anes.


M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak