Er dette en tidl Remise?

af Baumann, 10/2 2018, 19:45 (2260 dage siden)

Fandt par gamle billeder mere fra min farfar arkiv, og jeg syntes at det kunne ligne en tidl remise?
Nogen kan hjælpe eller ved hvor det kunne være? tiden er vi nok tilbage i ca. 1940 - 1945
Nogen militær havde øvelses område eller bygninger som blev brugt som garage til deres biler
har I kenskab til det?

[image]
Man kan se højre nederst - spor stumper ved port indgang.
Brandbilens nummerplade hedder D 298 ( højt sandsynlig Beredskabsstyrelsen / Civil Forsvaret )

[image]
[image]
[image]
her ses udvendig af bygning
øvelses område og base samme sted?

Bonus og Off Tropic
[image]
[image]
[image]
Man kan se at det bland andet BRITISH BEDFORD, de bruger som køretøj

Er dette en tidl Remise?

af Søren Agerskov, 10/2 2018, 20:43 (2260 dage siden) @ Baumann

Det er ikke usandsynligt, at det har været tidligere jernbaneværksted - for nu at udtrykke det forsigtigt.

Der er tydelige rester af spor i forgrunden, og måske en skydebro.

Bogstav D på nummerplader angav dengang, at køretøjet var indregistreret i Sønderjylland, dvs. Haderslev, Aabenraa, Sønderborg eller Tønder amt.

Haderslev Amts Jernbaner havde et større lokomotivværksted med indendørs skydebro. Jeg kan ikke vurdere, om sporet i forgrunden har været meterspor.

Har din far gjort tjeneste i Civilt Beredskab under krigen? Det var forløberen for Civilforsvaret og i dag Beredskabsstyrelsen.

Søren Agerskov

Er dette en tidl Remise?

af Baumann, 11/2 2018, 19:31 (2259 dage siden) @ Søren Agerskov

Har din far gjort tjeneste i Civilt Beredskab under krigen? Det var forløberen for Civilforsvaret og i dag Beredskabsstyrelsen.

1. - Her i denne tilfælde, er vi en generation længer ud - altså min farfar ( min fars far ) :-D

2. - Og ja, selv min far har været i CF, men det er først sket i ca. sidst 60'erne ;-)

Men jeg tror at jeg kan godt udelukke Tønder og Aabenraa
Tønder har kun den ene remise ved Papegøjevej, som kender idag
Aabenraa Amts Jernbanes remise,som jeg mindes i billeder, var den lav i forhold til denne foto jeg har.

HAJs remise / værksted kender jeg ikke, kan ikke huske om jeg har fotos af den!
og lidt usikker med Sønderborg, om det er den ved Rutebil stationen i dag

Er dette en tidl Remise?

af Søren Agerskov, 11/2 2018, 20:08 (2259 dage siden) @ Baumann

Du må undskylde, at jeg løb sur i generationerne.;-)

Jeg er enig med dig i, at Aabenraa, Sønderborg og Tønder kan udelukkes.

I bogen af Egon Weber Paulsen, Romantik i Røg og Damp, Haderslev Amts Jernbaner 1899-1939, fra 1971 er der en del billeder fra HAJ's værksted i Haderslev. Den kan med garanti skaffes hjem gennem biblioteket. Jeg er bange for, at billederne er for små til, at detaljerne kommer med ved en scanning.

Det der specielt er ens for det øverste billede i din serie og flere af billederne i bogen, er det store rum med ovenlysvinduerne, de dobbelte H- eller U-jerns stolper samt skydebroen, som der ser ud til at være rester af på billedet.

MVH
Søren Agerskov

Er dette en tidl Remise?

af ivar, 12/2 2018, 00:45 (2259 dage siden) @ Søren Agerskov

Det er måske muligt, at finde ud af, hvor CBU/CF havde deres materiel stående, indtil CF-kasernen på Vilstrupvej blev bygget i første halvdel af 50'erne. Som jeg har forstået det, var "mænnerne" indtil da indkvarteret på Højskolehjemmet i Storegade - det nuværende Hotel Norden - og der har der næppe været plads til deres tungere grej.
Henvendelse via https://historiehaderslev.dk/kontakt/ kunne være en mulighed.

mvh
-ivar

Er dette en tidl Remise?

af Claus E. Hansen, 12/2 2018, 11:05 (2258 dage siden) @ Baumann

Har bogen "Romantik i røg og damp". På side 67-69 er der fotos inde fra remisen i Haderslev.

Viste foto her er lidt mørkt, men det kunne ud fra bogen godt ligne et fra Haderslev, uden at være helt sikker.

Mht. hvad der sidenhen skete med remisen, har jeg ikke lige kunnet se noget i bogen, da den bygger meget på da driften var i gang. Men Lokalhistorisk Arkiv må kunne hjælpe.

Mvh
Claus

Er dette en tidl Remise?

af Okmj14, 13/3 2018, 14:09 (2229 dage siden) @ Baumann

I bogen “Søren Rislund: Besættelse, beredskab og brandbiler” er Sydjyske Udrykningskollonne (SUK) i Haderslev oprettet 24/10-41 og de brugte HAJs remise som garage. Sendt evt billederne til rislund@tdcspace.dk, han er ekspert på brandbiler mv, så han kan måske hjælpe.

Er dette en tidl Remise?

af Erik Sejersen, 3/4 2019, 16:33 (1843 dage siden) @ Baumann

Det Kgl.biblioteks luftfoto fra 1948 viser HAJs tidl. værksted i Haderslev:

http://kb-images.kb.dk/DAMJP2/DAM/LuftfotoOM/0001/356/321/L02876_035/full/full/0/native...

Foto 1: ovenlysvinduerne passer meget godt med luftfotoet så det er nok Haderslev.
Foto 2: er spejlvendt, den mur der bliver "slukket" er siden på den tosporede lokomotivremise, bygningen i baggrunden med den spidse gavl er HAJs tidl. rundremise i Haderslev.
Foto 3: også spejlvendt, slangetårnet kan ses på luftfotoet af værkstedet i Haderslev.
Foto 4: med stor sandsynlighed Højskolehjemmet i Haderslev hvor CF boede indtil den nye CF-kaserne blev bygget. Døren må være blevet skiftet et par gange jfr postkort fra linket:
www.portvin-gamlepostkort.dk

Er dette en tidl Remise?

af Baumann, 3/4 2019, 17:30 (1843 dage siden) @ Erik Sejersen

takker for opklaring … nu kan jeg se det i helhed :-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak